Skip to main content

Kvalitetsansvarlige overlæger vigtige for udvikling af kvalitet og afdelingslæger

Når overlægernes stillingsreform skal udmøntes, bør kvalitetsansvarlige ledende overlæger prioriteres. Også fordi de kan bidrage til at give de kommende afdelingslæger kompetencer.
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

Jens Winther Jensen, direktør, RKKP, Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram & Louise Rabøl, ledende overlæge, Sjællands Universitetshospital

7. feb. 2022
4 min.

Vi har med interesse læst artiklen »Udfordring: Gør det attraktivt at være afdelingslæge« om at sikre afdelingslægernes udvikling, når den nye overenskomst for ledende overlæger træder i kraft.

Samtidig begynder de første rygter om de fem regioners forskellige modeller for udmøntning af den nye overenskomst at løbe: Nogle regioner vil prioritere de afsnitsansvarlige overlæger, andre prioriterer de uddannelsesansvarlige overlæger og atter andre igen de kvalitetsansvarlige.

Der kan i sig selv være udfordringer ved, at regionerne ikke går i takt på udpegningen af de lægelige ledere. Men vi vil argumentere for, at de kvalitetsansvarlige overlæger er vigtige, når de kommende poster som ledende overlæge skal fordeles. Og her vil vi tage udgangspunkt i afdelingslægerne.

Afdelingslægerne er en særlig gruppe blandt lægerne: Fra dag ét forventer vi, at de falder ind, arbejder hårdt og af sig selv (dog med justering af kursen ved en årlig MUS) udvikler sig til at blive fremtidens faglige specialister – uden at vi formelt gør det store for, at det sker.

Hvor de som uddannelseslæger under hele deres speciallægeuddannelse har skulle opnå formelle kompetencer og haft vejledning og oplæring, så står mange nye afdelingslæger mere eller mindre alene med ansvaret for at udvikle sig til faglige eksperter. Det gør de fleste af dem godt, fordi de er seje og kvikke. Men vil vi sikre, at afdelingslægerne målrettet tager del i at løfte kvaliteten af fremtidens sundhedsvæsen – og for nogles vedkommende tilegner sig ledelseskompetencer og udvikler sig til fremtidens overlæger og ledende overlæger - så mener vi, at vi skal være mere målrettede omkring deres udvikling.

Og her er afdelingslægernes inddragelse i den faglige udvikling afgørende og en opgave for bl.a. de kvalitetsansvarlige (ledende) overlæger: De kvalitetsansvarlige overlæger får et formelt ledelsesansvar, og de har særlige kompetencer i og ansvar for analyse af kvalitetsdata, udvikling af kvaliteten, når der er behov for det og publicering af kvalitetsforskning. I det daglige kan det ske gennem de kvalitetsansvarlige overlægers undervisning i kvalitetsmetoder, facilitering i og prioritering af indsatser og sparring omkring dataindsamling og afprøvninger af nye arbejdsgange i samarbejde med bl.a. afdelingslægerne.

For at understøtte denne udvikling har RKKP og DSFP sammen udviklet en ny webbaseret håndbog, »Læge, kend din kvalitet« på www.læge-kvalitet.dk, der er udviklet af læger og målrettet læger, der vil gøre brug af praktiske erfaringer fra andre læger om, hvordan man lokalt på afdelingsniveau arbejder med at udvikle den faglige kvalitet på et område. Den webbaserede håndbog er opbygget med beskrivelse af både teorier, metoder og cases, der beskriver forbedring af faglig kvalitet. Målet med den webbaserede håndbog er at gøre det så konkret som muligt, hvad der skal til, hvis man vil forbedre faglig kvalitet herunder at kunne samle data, kunne navigere f.eks. teamsamarbejde og ledelsesopbakning i en kompleks organisation som et hospital og systematisk at kunne udføre afprøvninger af nye arbejdsgange, der kan forbedre kvaliteten. Endelig beskriver siden, hvordan man som læge forbereder sig på at kunne publicere sine erfaringer, så andre kan få glæde af dem.

I Danmark er der bemærkelsesværdigt få krav til lægers involvering i kvalitetsudvikling. Flere steder i udlandet er kravene til speciallægers kompetencer i kvalitetsudvikling langt mere formelle end i Danmark. F.eks. er der i den amerikanske speciallægeuddannelse både krav til kommende speciallægers kompetencer i kvalitetsudvikling (https://www.acgme.org/What-We-Do/Accreditation/Common-Program-Requirements) og krav til livslangt fokus for færdiguddannede speciallæger i kvalitetsudvikling (https://www.abms.org/wp-content/uploads/2020/11/standards-for-the-abms-program-for-moc-final.pdf).

Kompetencer i kvalitetsudvikling er vigtige for fremtidens sundhedsvæsen. Vi foreslår dog ikke en model som den amerikanske, der stiller bureaukratiske krav til dokumentation af både professionalisme, livslang læring, viden, færdigheder og holdninger samt kompetencer i forbedring af arbejdsgange. Vi foreslår derimod et mere målrettet lokalt erfaringsbaseret fokus, hvor afdelingslægerne får ansvar for projekter, der udvikler både dem, afdelingerne og patientbehandlingen. Under ledelse af de kvalitetsansvarlige overlæger.

Det kan konkret gøres ved at give afdelingslægerne kompetencer i speciallægeuddannelsen i at identificere et fagligt kvalitetsproblem eller implementere en evidensbaseret standard, ved at identificere idéer, der kan forbedre kvaliteten, afprøve dem og med data vise, at kvaliteten på deres område er forbedret. Under ledelse af de kvalitetsansvarlige ledende overlæger.

Men ud over afdelings- og specialeniveauet kan også sygehusniveauet aktivt udvikle afdelingslægerne. Her kan flere lære af erfaringer fra Nyt Aalborg Universitetshospital, der siden 2014 har gennemført et »NAU fellowship-program« med det formål at ruste særligt afdelingslægerne til at kunne indgå i at udvikle det kommende nye universitetshospital (Ugeskriftet.dk).

Hvis vi skal sikre mere lægelig faglig ledelse i fremtiden, hvilket vi mener er afgørende for, at sundhedsvæsenet kan tilpasses de store demografiske ændringer, vi står overfor, så er den kvalitetsansvarlige ledende overlæge et vigtigt skridt på vejen, og afdelingslægerne er en vigtig målgruppe for ledelsesindsatsen.