Et dansk registerstudie har vist, at læger er den erhvervsgruppe med den højeste selvmordsrate. Vi har selv lavet en undersøgelse af forekomsten af psykisk sygdom blandt læger og psykologer, der arbejder i psykiatrien, og fandt, at ca. en tredjedel havde eller havde haft en psykisk lidelse. Min forventning er ikke, at dette tal er anderledes i andre specialer. Tværtimod. Men det, der slog mig mest i resultaterne, var den skam, som læger forbandt med deres egen psykiske sygdom.
Som psykiater ved jeg godt, læger har psykiske sygdomme. Jeg har indlagt mange medicinstuderende og kollegaer gennem årene.
Men vi snakker ikke rigtigt om det. Vi har så travlt med vores patienter, at vi glemmer os selv. Og glemmer, at vi også selv er patienter.
Når jeg møder kollegaer, der har eller har haft en psykisk sygdom, udtrykker de en massiv selvstigmatisering og skamfuldhed. De er bange for at fortælle åbent om deres oplevelser med depression, angst, bipolar sygdom, misbrug, OCD, ADHD og autisme, fordi vi tilsyneladende alle har købt illusionen om, at læger ikke bliver sådan rigtigt psykisk syge. Men det gør de altså.