I et indlæg i Ugeskrift for Læger problematiserer Johannes Grand, at Lægeforeningen engagerer sig og tager stilling til konflikter og sundhedsproblemer uden for Danmark [1].
Vi hilser indlægget velkomment; vi vil nemlig gerne argumentere for, hvorfor Lægeforeningen bør forholde sig til begivenheder af betydning for global sundhed, samt hvorfor vi gerne så, at Lægeforeningen var mere tydelig og konkret i udmeldingerne om den humanitære katastrofe i Gaza. Men al begyndelse er svær, og vi håber, at Lægeforeningen senere vil have lejlighed til at melde klarere ud i takt med, at situationen hastigt forværres.
Sundhed i Danmark er ikke isoleret fra resten af verden. Den seneste pandemi har vist os, hvor tæt vi er forbundne med begivenheder i udlandet: Et forkølet dyr på et marked i Østasien kan føre til, at danske børn mister det meste af to års skolegang. Migration, rejser og global kommunikation betyder, at verdens sundhedsproblemer ofte sætter spor hos os på et tidspunkt.
Mange danske læger anser desuden global sundhed som et vigtigt aspekt af deres lægegerning, herunder at fremme sundhed og mindske død og lidelser globalt. Der forskes og undervises i global sundhed, og mange danske læger arbejder for internationale organisationer eller udsendes til humanitært arbejde. Især for den sidste gruppe er det afgørende, at verdens myndigheder respekterer international, humanitær lov. Endelig stammer mange danske læger fra andre lande end Danmark – og mange har derfor et særligt øje for sundhedstilstanden i deres oprindelsesland. For mange danske læger er det altså naturligt at have et globalt perspektiv på lægegerningen. Det bør Lægeforeningens engagement afspejle.
Først og fremmest er der i Gaza en sundhedskrise, som verden ikke har set i lignende omfang i årtier. På få måneder er flere end 26.000 palæstinensere blevet dræbt, hovedparten kvinder og børn. Næsten to millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem uden noget sikkert sted at tage hen. Den israelske hær har blokeret befolkningens adgang til mad, vand, medicin og elektricitet [2].
Dertil kommer de indirekte sundhedseffekter af krigen, som formentlig medfører endnu flere dødsfald: Sygdomme, der opstår som følge af mangel på mad, vand og husly. Epidemier på grund af dårlige, sanitære forhold og sammenstuvning af mennesker på små områder. Dødsfald fra almindelige sygdomme, som ikke behandles, fordi sundhedsvæsenet er sat ud af funktion, eller de syge personer, som ikke kan nå hospitalet. Dødsfald blandt nyfødte og mødre på grund af manglende fødselshjælp; omfanget af disse dødsfald kendes ikke, men vi ved fra andre konflikter, at de ofte overstiger antallet af døde fra direkte kamphandlinger [3].
Katastrofen i Gaza er ikke en naturkatastrofe. Den er menneskeskabt og fortsætter aktuelt med uformindsket styrke. Alle humanitære aktører i området er enige om, at katastrofen kun kan standses ved en øjeblikkelig og permanent våbenhvile. Dette bør Lægeforeningen bakke op om.
Lægeforeningen bør også bruge sin stemme, fordi den israelske hær i Gaza gennemfører voldsomme og direkte angreb på sundhedspersonale og sundhedsfaciliteter. Angrebene og den blokerede adgang til lægemidler, vand og elektricitet har medført, at hovedparten af Gazas hospitaler er ude af drift, og de tilbageværende fungerer marginalt. Læger bliver tvunget til at forlade deres indlagte patienter, som efterlades til at dø. Sundhedspersonale bliver dræbt eller bortført [4]. Ambulancer bliver beskudt og ødelagt. Mangel på lægemidler betyder, at man må amputere lemmer og foretage kejsersnit uden bedøvelse.
Omfanget af ødelæggelserne og de direkte angreb på sundhedsvæsenet udgør åbenlyse brud på international, humanitær lov, som ikke er set i mange årtier. Det bør Lægeforeningen bruge sin stemme til at standse. Især fordi en del af den danske offentlighed – presse og politikere – har relativeret betydningen af international, humanitær lov eller ikke har villet forholde sig til, om Israels hær overholder denne. En talsmand for Røde Kors konstaterede i november, at det tilsyneladende er en »ny normal«, at hospitaler i den grad bliver angrebet [5].
Denne udvikling er farlig og bekymrende – først og fremmest for vores hårdt pressede kolleger og deres patienter i Gaza, men også for læger, der yder humanitær hjælp andre steder i verden. Hvis det, der lige nu sker med sundhedsvæsenet i Gaza, skulle være i overensstemmelse med international, humanitær lov, mister denne sin betydning. Så er der ikke længere nogen civile eller noget sundhedsvæsen, der reelt er beskyttet.
Endelig har Lægeforeningen et ansvar for at anerkende, at mange af dens medlemmer er berørt af krigen, fordi de har venner og familie i området, både i Israel og i de besatte palæstinensiske områder. Mange har mistet nærtstående. Det ville klæde Lægeforeningen at anerkende den sorg, som mange danske læger oplever, og opfordre til, at vi møder vores kolleger med omsorg og støtte.
- som sundhedsfremmer tydeligt opfordrer den danske regering til at arbejde for en øjeblikkelig og permanent våbenhvile for at bremse den menneskeskabte sundhedskatastrofe i Gaza, på linje med alle humanitære aktører i området.
- som fortaler for internationale konventioner tydeligt påtaler de åbenlyse brud på international, humanitær lov, der foregår i Gaza, især Israels mange direkte angreb mod sundhedsvæsenet.
- som standsforening viser solidaritet med vores kolleger i Gaza, der arbejder under forfærdelige forhold, samt med deres egne danske medlemmer, der er berørt af krigen.
At Lægeforeningen »opfordrer alle parter til at respektere international, humanitær lov« er lige nu desværre et budskab med meget lidt indhold. Det er en standardfrase, som bliver brugt bredt, inklusive af den danske regering og den israelske hær, hvis fortolkning af international, humanitær lov er meget anderledes end den, vi normalt kender. I disse dage er vi nødt til at specificere, hvad international, humanitær lov betyder; at sige tydeligt, at det for eksempel er ulovligt at bombe hospitaler, at dræbe og bortføre sundhedspersonale og indlagte patienter, at beskyde ambulancer og at hindre sundhedsvæsenets adgang til lægemidler, udstyr, elektricitet og vand.
Det understreges ofte, at Lægeforeningen ikke skal tage parti for nogen af de stridende parter i en væbnet konflikt. Det er vi enige i. Vi mener, at Lægeforeningen bør tage part for civilbefolkningen og for sundhedsvæsenet. Det kan vi ikke gøre uden at påtale de humanitære konsekvenser af den israelske hærs vedvarende bombardementer af civile og overgreb mod sundhedsvæsenet.
To af Danmarks tætte allierede, Israel og USA, finansierer og udfører hovedparten af de overgreb, der finder sted. Den danske regering har gentagne gange udtrykt forståelse og opbakning til Israels krig. Selv efter, at den internationale domstol i Haag har vurderet, at er tale om et muligt folkemord, har regeringen ikke tydeligt taget afstand fra angrebene og fra Israels regering.
Derfor er det ikke en let opgave – men det er især i situationer som denne, at det er vigtigt, at civilsamfundet, herunder Lægeforeningen, står fast på, hvad der er ret og uret, og kan korrigere myndigheder, når de tager fejl. At vi insisterer på, at international lov skal overholdes, og forlanger, at vores myndigheder gør, hvad der står i deres magt for at standse en humanitær og sundhedsmæssig katastrofe.
Fakta
Af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at Lægeforeningen er forfærdet over det meget store antal civile – heriblandt patienter og sundhedsprofessionelle – der slås ihjel i konflikten mellem Israel og Hamas. Det er en regulær folkesundhedsmæssig katastrofe, som forværres i Gazastriben for hver dag.
Lægeforeningen har gentagne gange opfordret regeringen til at arbejde for at sikre, at de internationale konventioner overholdes, og at den civile befolkning, sundhedspersonale og nødhjælpsarbejdere beskyttes. Det har vi gjort i pressen, på lederplads i Ugeskrift for Læger, på sociale medier og ikke mindst i breve til Udenrigsministeriet.
Fra dansk side både kan og skal vi bruge vores stemme til at lægge pres på krigens parter. Det skrev vi igen i et brev til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sendt i slutningen af januar 2024. Her gentager Lægeforeningen sin appel til regeringen om at arbejde for, at de frygtelige angreb på civile, sundhedspersonale og nødhjælpsarbejdere bringes til ophør så hurtigt som overhovedet muligt.
Jeg er derfor enig med skribenterne, når de i deres indlæg fremhæver, at man skal insistere på, at »international lov skal overholdes og forlanger, at vores myndigheder gør, hvad der står i deres magt for at standse en humanitær og sundhedsmæssig katastrofe«. På samme måde er jeg også enig i, at vi skal »sige tydeligt, at det f.eks. er ulovligt at bombe hospitaler, at dræbe og bortføre sundhedspersonale og indlagte patienter, at beskyde ambulancer og at hindre sundhedsvæsenets adgang til lægemidler, udstyr, elektricitet og vand«.
Det har Lægeforeningen præcis som verdenslægeforeningen World Medical Association flere gange offentligt understreget. Det er desværre sådan, at vi fra dansk side ikke er i stand til at bringe den forfærdelige situation til ende, og ej heller kan vi løse konfliktens udspring. Men vi skal alle lægge pres på krigens parter. Det gør Lægeforeningen også.
Grand J. Hvilken rolle skal Lægeforeningen spille i den offentlige debat? ugeskriftet.dk/debat/hvilken-rolle-skal-laegeforeningen-spille-i-den-offentlige-debat (29. jan 2024).
Israel: starvation used as weapon of war in Gaza. Human Rights Watch, 2023. www.hrw.org/news/2023/12/18/israel-starvation-used-weapon-war-gaza (3. feb 2024).
WHO. Lethal combination of hunger and disease to lead to more deaths in Gaza. World Health Organization - Regional Office for the Eastern Mediterranean. www.emro.who.int/media/news/lethal-combination-of-hunger-and-disease-to… (3. feb 2024).
Mahase E. Gaza-Israel conflict: hundreds of medics are killed or arrested after intense attacks on healthcare facilities. BMJ. 2024;384:q203.
Meldinger om kampvogne og hårde kampe ved hospital i Gaza: »En ny normal, at hospitaler på den måde er kampplads i en krig«. DR, 2023. www.dr.dk/nyheder/udland/meldinger-om-kampvogne-og-haarde-kampe-ved-hos… (3. feb 2024).
