Ledelsesansvar og it-systemernes indflydelse på arbejdsglæde, stress og udbrændthed

Ugeskriftet har p.t. et højaktuelt og relevant tema om trivsel på arbejdspladsen på sygehusene og har bragt fine beskrivelser af arbejdsklimaets vigtighed i relation til udbrændthed samt til rekruttering og fastholdelse af medarbejderne. Vi mener, at der er særligt behov for at fokusere på ledelsernes ansvar i forhold til dette.

The New England Journal of Medicine bragte i 2020 en oversigtsartikel over, hvad den elektroniske patientjournal (EPJ) medførte i forhold til lægers motivation og udbrændthed [1]. Desuden er det dyrt, idet omkostningerne for, at amerikanske læger følte sig desillusioneret, er estimeret til 4,6 mia. dollar pr. år [2]. Stress og mental nedslidning koster samfundet 16 mia. kr. hvert år. Antallet af stressrelaterede lidelser er steget med 50 procent i løbet af de seneste ti år, og 75 procent af psykologkontakter handler om stress og/eller dårlig trivsel. Til de væsentligste årsager hører dårlig ledelse, enøjet målstyring, konstante besparelser, forandringsvanviddet, de opskruede produktions- og effektiviseringskrav, samt at man alene bliver målt på resultater, der kan gøres op i tal [3].

Digitalisering og udbrændthed

Bogen »Destruktiv digitalisering« [4] beskriver også disse forhold indgående og analyserer kerneårsagerne til stress og udbrændthed blandt sygehuspersonale. Bogen tager udgangspunkt i digitaliseringsprocessen og beskriver de destruktive konsekvenser af de østdanske regioners konfrontatoriske ledelsesstil, da man i 2016 indførte Sundhedsplatformen (SP).

Prøv at gå forbi en sengeafdeling i Østdanmark, og iagttag, hvordan personalet sidder foran computerskærmene, mens kun få er ude hos patienterne. Det er skræmmende. Personalet har travlt – meget travlt – men ikke med det patientnære arbejde.

Det slidsomme brug af SP-systemet kolliderer mod ledelseslagets mundsvejr om systemets fortræffelighed. Desuden dræbes motivationen af, at SP er en amerikansk database bygget til økonomer ud fra en tankegang, at effektivitet er et spørgsmål om penge. Det betyder, at primærbrugerne (sekretærer, sygeplejersker, jordemødre og læger) skal indtaste, afkrydse dialogbokse og registrere i én uendelighed og fodre systemet med oplysninger, der medfører størst mulig regning til forsikringsselskabet, der skal betale.

Det er frustrerende og demotiverende, når pleje- og lægeopgaver flyttes væk fra patienten og over til et sisyfotisk registreringsarbejde, hvor der er overhængende risiko for, at man påkalder sig it-systemets vrede. Hvis man forsynder sig, falder straffen prompte, og en blodrød dialogboks (et hard stop) kræver, at man skal forfra på en ny tur igennem Systemets forhindringsbane.

Magtarrogance magno gradu

Datalogiprofessor Jørgen Bansler og sundhedsøkonomiprofessor Jes Søgaard skrev to kronikker i Politiken, »Så lyt dog til kritikken af Sundhedsplatformen« [5] og »Stop med at afvise, nedgøre og ignorere kritikere af Sundhedsplatformen« [6]. Opfordringer, som både regionsadministratorerne og -politikerne ignorerede, så de seneste seks år har været en perlerække af eksempler på magtarrogance, fordrejninger, fortielser, forfølgelse af de ansatte og nedgørende tale over for kritikere. Dermed forbrød man sig mod det meste af, hvad der normalt forbindes med god forvaltningsskik og konstruktiv ledelsesstil.

Amotivering

Når de indre motivationsfaktorer bremses, rammes medarbejderen af amotivering – eller udbrændthed. Opgivenhed, håbløshed og træthed vil uundgåeligt gå ud over patientbehandlingen. Personalets effektivitet reduceres, evnen til at udvise empati forringes, og risikoen for fejl øges. Empati og god omsorg er imidlertid svært at måle, så den slags bløde og diffuse begreber kan økonomichefen ikke forholde sig til. Ledelsens manglende indsigt i disse forhold er en væsentlig faktor for at forstå, hvorfor det forhadte SP-system demotiverer så meget og opleves som en konstant møllesten om halsen på de ansatte. Samtidig er de administrative krav til afdelingsledelserne så store, at cheflæger og chefsygeplejersker typisk ikke har tid til at deltage i de daglige driftsopgaver og derved ikke har optimal indsigt i personalets trivsel.

Udbrændthed

Udbrændthed på jobbet fremkaldes især af: 1) Emotionel udmattelse, 2) en fornemmelse af personlig ineffektivitet, samt 3) depersonalisering, som medfører, at man får en mere kynisk holdning til andre mennesker.

Incidensen af udbrændthed er stigende, og det er klart påvist, at den mest markante prædiktor for plejepersonalets udbrændthed er tid anvendt foran en computer [7]. Når skærmtiden øges, falder behandlerens tid sammen med patienten. Denne opgaveglidning leder til usikkerhed, angst og betydelige arbejdspsykologiske forstyrrelser, som yderligere forstærkes af regionens manglende lydhørhed [8].

Lægen P. White har beskrevet omstændighederne omkring 757 lægers selvmord(!). Billedet domineres af skyld, mobning og udmattelse. Læger tager det hårdt, når det går skidt for deres patienter. Især hvis man desuden straffes af administratorerne for »lav produktivitet«, kan det lede til selvmord [9, 10].

Den kognitive byrde og mere stress

At EPJ specielt i Østdanmark og den stigende mængde arbejdsopgaver medfører stigende stressniveau, fremgik også af Overlægeforeningens medlemsundersøgelse om stress. Her svarede 60 procent, at de havde haft symptomer på stress inden for det seneste år. De beskrev et stigende arbejdspres, og 80 procent udførte arbejdsopgaver, som andre arbejdsgrupper lige så godt (eller bedre) havde kunnet udføre.

Umyndiggørelse og følelsen af at miste reel indflydelse på sit arbejde er meget stressfremkaldende. Begrebet moralsk stress dækker over dét, der sker, når en læge er nødt til at tilsidesætte patienten af hensyn til noget, som lægefagligt er mindre vigtigt [11]. Når lægen desuden skal dobbeltarbejde som læge + amatørsekretær og tilfredsstille ultimative krav fra et rigidt og brugerfjendsk it-system, så skubber SP tydeligt i den gale retning og hen mod afgrundens rand. Det samme gælder for jordemødre og sygeplejersker.

Konklusion

Den nyligt nedsatte Robusthedskommission skal identificere problemerne angående rekruttering og fastholdelse samt anvise løsningsforslag. Øverst på listen bør anføres en erkendelse af, at regionernes ledelse har fejlet, hvilket bedst ses illustreret ved fastholdelsen af det dræbende it-system, SP. Hvis det offentlige sygehussystem skal bringes ud af den negative dødsspiral, skal der satses massivt på arbejdsklimaet for at fastholde dygtige medarbejdere.

Regionerne er et unødigt dyrt administrativt led, som bør nedlægges og erstattes af en styrket struktur i de nye sundhedsklynger og en statslig landsdækkende enhed til blandt andet at sikre ensartet kvalitet alle steder i landet samt brug af et og samme nationale it-system. SP skal afskaffes, og det nye ledelsessystem af sygehusene bør tilstræbe at fokusere meget mere på personalets trivsel. En god ledelse skal stimulere og begejstre, facilitere forskning og undervisning samt stræbe efter at dygtiggøre medarbejderne. Ellers flygter de, og patienterne bliver taberne.