BLOG - Principperne bag homøopati er uforenelige med, hvad vi ved om fysik, kemi, fysiologi m.m. Der er entydig videnskabelig konsensus om, at det ikke virker, skriver Jan Lindebjerg.
Jeg har tidligere skrevet, at »homøopati er for medicin, hvad luftguitar er for musik. Det ser festligt ud, men er uden reelt indhold«.
I bagklogskabens klare lys kan jeg godt se, at den sammenligning er lidt nedladende og arrogant – over for luftguitarister. Luftguitaristerne ved godt, at de lader som om. Og de forsøger ikke at overbevise deres fans om noget andet.
Anderledes forholder det sig med homøopater. De forsøger undertiden at overbevise verden omkring dem om, at der er videnskabelig evidens for effekt af homøopatiske præparater. En sådan sammenblanding af pseudovidenskab med rigtig videnskab med det formål at blåstemple kvaksalveri benævnes kvakademisk videnskab.
For at slå det fast med syvtommersøm: Principperne bag homøopati er uforenelige med, hvad vi i øvrigt ved om fysik, kemi, fysiologi m.m. Og der er entydig videnskabelig konsensus om, at det ikke virker.
Rådgivning af kræftpatienter vedrørende alternativ behandling
En del kræftpatienter ønsker at supplere den konventionelle behandling med noget alternativt. Andre mødes af et pres fra bekendte. Et fåtal ønsker at erstatte den konventionelle behandling med alternativ behandling. Alt det bør man som sundhedsprofessionel kunne tale åbent med patienterne om og yde professionel videnskabeligt baseret rådgivning.
Det er vigtigt at vide, om patienterne ønsker at benytte sig af en alternativ behandlingsform, som modvirker den konventionelle behandling. Dialogen giver også mulighed for at vejlede patienten mhp. at undgå alternative behandlingsformer, som er direkte skadelige, samt at fastholde patienter, som har ladet sig besnakke af f.eks. tankefeltsterapeuter/udøvere af metamedicin til at droppe konventionel behandling for i stedet at lade sig helbrede ved at løse emotionelle konflikter.
I et projekt ved navn KABcancer udført i samarbejde mellem forskningsenheder ved Syddansk Universitet og Kræftens Bekæmpelse fokuserede man på denne dialog. Som en del af projektet har man udarbejdet en hjemmeside, som skulle give brugerne information om evidens for forskellige typer af alternativ behandling.
KABcancer om effekt af homøopati
En af de involverede forskningsgrupper, CCESCAM, er et sammenrend af bl.a. alternative behandlere og antropologer med fascination af alternativ behandling. Derfor er det interessant at se, hvordan de fortolker og formidler videnskab. Lederen af CCESCAM udtaler til Sundhedspolitisk Tidsskrift: »Vi skriver ikke, at homøopati virker«.
Så lad os se, hvad KABcancer skriver om homøopati. Om effekten af homøopati står der:
»Nogle homøopatiske præparater kan lindre betændelsestilstande i munden, hudirritation ved strålebehandling samt angst«.
Når man skriver at [homøopatiske præparater kan lindre …], så siger man enten, at homøopati virker, eller også udtrykker man sig utroligt klodset.
Fakta
KABcancer om bivirkninger ved homøopati
Man siger også, at homøopatiske præparater har specifikke effekter, når man siger, at de kan have bivirkninger. Ifølge KABcancer, kan der forekomme bivirkninger i form af [… midlertidig forværrelse af symptomer eller genopblussen af tidligere symptomer …].
Men det er rimeligt naivt at tage et sådant udsagn alvorligt – i særdeleshed hvis man er akademisk medarbejder på et sundhedsvidenskabeligt fakultet. Ubehandlet vil en given tilstand have ét af følgende tre forløb: 1) Den vil blive forværret. 2) Den vil gå over af sig selv. 3) Den vil fluktuere (svinge mellem forværringer og forbedringer).
Det, KABcancer beskriver som bivirkning, svarer fuldstændigt til forløbsform 3). Tager man et virkningsløst præparat på et tidspunkt, hvor symptomerne ikke har nået maksimum, vil man opleve en forværring, før det bliver bedre. Det er ikke en bivirkning, men et spontanforløb.
Hvor i alverden har KABcancer dog opsnuset det vrøvl?
KABcancer anfører to oversigtsartikler, som de selv vurderer har en høj kvalitet.
1) Et Cochrane review, som angiveligt viser, at der er nogen, men usikker dokumentation for effekt af to specificerede præparater.
The Cochrane Collaboration er et internationalt samarbejde. Individuelle grupper under Cochrane udarbejder systematiske review (oversigtsartikler), hvor man (let forenklet) gennemgår al eksisterende/tilgængelig forskning, som indeholder data om det emne, reviewet omhandler. På den måde kan man vurdere, hvad den samlede evidens siger. Undertiden er der intern uenighed, men generelt tilvejebringer sådanne oversigtsartikler nyttig viden om lægelige interventioner.
Systematiske review er uegnede til evaluering af ikkeplausible behandlinger som f.eks. homøopati. Det er fordi, metoden forudsætter, at al evidens er ligeværdig. Dvs. at et positivt resultat af en undersøgelse af f.eks. homøopati tæller lige så meget som et positivt resultat af f.eks. en lægemiddelafprøvning. I den videnskabsbaserede medicin tages der ud over evidens fra studier også hensyn til plausibilitet.
Man kan lave en analogi til forskning i tandfeer. Man kan eksempelvis undersøge, om tandfeer er mere gavmilde over for børn af velstillede familier end over for andre. Og man kan forskningsteknisk korrekt opgøre data og derved tilvejebringe evidens. Men det vil stadigvæk være forskning i noget som ikke eksisterer – helt som med homøopati. Lige som vi ud fra en virkelighedsbetragtning kan forkaste data fra tandfe-studiet, kan vi også på videnskabsbaseret grundlag forkaste positive/usikre fund i homøopatistudier.
"Universiteter og Kræftens Bekæmpelse bør ikke udsende varm kvakademisk luft"
Forfatterlisten til det refererede review afslører interessekonflikter. Førsteforfatteren er fra ”Royal London Homoeopathic Hospital”, og sidsteforfatteren (Peter Fischer) er højt rangerende homøopat for bl.a. det britiske kongehus. Det kan derfor ikke overraske, at de i mangel på overbevisende evidens konkluderer, at der skal yderligere forskning til.
Med til historien hører også, at de to præparater med »nogen, men usikker effekt« hverken er særligt fortyndede eller fremkalder de symptomer, som de bruges mod i ufortyndet tilstand. Det ene er endda et blandingsprodukt. De kan altså have en »mulig, men usikker« farmakologisk effekt. Det eneste, der gør dem homøopatiske, er fabrikantens ord (det står faktisk også i reviewet).
Dette review er ikke det eneste kvakademiske, man kan finde hos Cochrane. Her er Fisher igen på spil, hvor han finder, at et ekstremt fortyndet homøopatisk præparat baseret på en bakterie, som ikke eksisterer, måske er virksomt mod influenza.
2) Et systematisk review publiceret i tidsskriftet Homeopathy (gæt selv hvad tidsskriftet reklamerer for).
Peter Fischer er igen medforfatter, og han er tillige chefredaktør på tidsskriftet. Selvom der er interessekonflikter så det batter, konkluderes det, at man ikke kan udtale sig om effekt af homøopati på angst. Det er så tæt, hardcore homøopatiudøvere kan komme på at kalde det virkningsløst. Der står altså ikke, som hævdet af KABcancer, at homøopati kan lindre angst.
Sammenfatning af kritikken mod KABcancers information om homøopati:
- De tilgrundliggende oversigtsartikler har ikke høj akademisk kvalitet.
- Præparaterne med »nogen, men usikker, dokumentation for effekt« er ikke homøopatiske.
- Der er ikke påvist lindrende effekt mod angst i den anførte oversigtsartikel.
- De anførte bivirkninger er identisk med spontanforløb af tilstande med fluktuerende forløb.
- Der mangler ikke flere studier, før man med usvigelig sikkerhed kan sige, at homøopatiske præparater er virkningsløse – uanset hvad der står i Cochranes review.
Hvor kan man finde information om dokumentation af effekt af alternative behandlingsformer ved cancer?
Der findes faktisk en ressource, som projektgruppen med fordel kunne have benyttet sig af, hvis det blot handlede om at henvise læger/patienter til et site med informationer. Cam-cancer-samarbejdet er internationalt. Der bringes en lang række oversigtsartikler, som for hver alternativ behandlingsform beskriver: 1) Hvad det går ud på, 2) hvilken dokumentation af effekt der foreligger, og 3) hvad risikoen er.
Kræftens Bekæmpelse deltager i dette samarbejde, og Helle Johannesen (Leder af CCESCAM) har været reviewer på nogle af artiklerne. Oversigterne er uden copyright og må gerne oversættes helt lovligt.
Der er ingen tvivl om, at et smugkig hos Cam-cancer.org kunne have højnet den akademiske standard og dermed dialoggrundlaget betydeligt. Universiteter og Kræftens Bekæmpelse bør ikke udsende varm kvakademisk luft.
