Det illegale rusmiddelmarked er i hastig forandring, og nye psykoaktive stoffer (NPS), produceret under ukontrollerede forhold, dukker kontinuerligt op. Konsekvenserne viser sig allerede i den kliniske hverdag på hospitaler i mødet med patienter, der fremstår forgiftede efter indtag af rusmidler med ukendt indholdsstof og uforudsigelig toksikologisk profil. Der er derfor et presserende behov for både hurtig identifikation af nye stoffer og systematisk viden om deres kliniske manifestationer og skadevirkninger, så behandlingen af forgiftninger kan målrettes og optimeres. I Danmark er klinikernes adgang til analysemetoder, der kan identificere NPS, fortsat meget begrænset, hvilket til dels skyldes regionsøkonomiske betragtninger, som blokerer for, at alle landets kliniske laboratorier frit kan benyttes. Derimod er kapaciteten hos de retskemiske afdelinger tidssvarende og optimeret.
Nye psykoaktive stoffer (NPS) er en heterogen gruppe af kemiske substanser med forskellige farmakologiske og toksikologiske egenskaber, der efterligner virkningen af de klassiske rusmidler, og de begyndte for alvor at få fodfæste i Europa fra midten af 00’erne med et markant gennembrud omkring 2009–2010. Siden har udviklingen været præget af en eksplosiv vækst i både antal og kemisk kompleksitet, hvilket har udfordret både lovgivning, klinisk praksis og laboratorieovervågning. I dag overvåges over 1.000 forskellige NPS via EU´s Early Warning System (EWS), og der identificeres hvert år typisk mellem 40 og 60 nye stoffer. Markedet for NPS er dynamisk, og nye stoffer med små kemiske ændringer erstatter hurtigt forbudte stoffer, hvilket resulterer i et konstant kapløb mellem producenter og myndigheder.
I Danmark domineres NPS-markedet aktuelt af syntetiske og semisyntetiske cannabinoider, mens syntetiske cathinoner og benzodiazepinanaloger forekommer i mindre omfang. Højpotente, syntetiske opioider som nitazener og orphiner identificeres fortsat kun sjældent. Særligt syntetiske og semisyntetiske cannabinoider ses i stigende grad tilsat slik, kager og vaping-produkter som e-cigaretter. Denne udvikling er særligt bekymrende, idet mange af produkterne gennem deres uskyldige udseende og emballage appellerer til børn og unge. Produkterne er let tilgængelige og kan erhverves i kiosker, på internettet og via sociale medier, hvor unge eksponeres for markedsføring gennem deres personlige feeds. Produkterne er ikke altid, hvad de giver sig ud for at være. F.eks. kan produkter, der sælges som tetrahydrocannabinol (THC)-holdige, vise sig at indeholde helt andre stoffer som bl.a. potente syntetiske cannabinoider og dermed medføre alvorlige helbredsrisici for den uforvarende bruger.
En særlig alvorlig problematik er stigende distribution af forfalskede lægemiddeltabletter i professionelt udseende blisterpakninger med påtrykt deklaration af indhold og angivelse af medicinalfirma [1, 2]. Dette kan give både brugere og sundhedspersonale en falsk tryghed, idet tabletterne ofte ikke er produceret under kontrollerede forhold og kan indeholde uforudsigelige og potentielt livstruende substanser. I maj 2025 udsendte Sundhedsstyrelsen således en advarsel om fund af et højpotent opioid i nitazen-gruppen i forfalskede OxyContin-tabletter, og der er efterfølgende registreret dødsfald efter indtag af de forfalskede tabletter i Danmark [3].
Indtag af NPS er forbundet med betydelig risiko for toksicitet og klinisk uforudsigelighed. I Danmark er der flere tilfælde af, at brugere af f.eks. vapingprodukter og andre rusmidler har kontaktet behandlere og rådgivere, fordi de har oplevet en uventet potent effekt og ønsker deres produkter analyseret. I øjeblikket er det uklart, hvorledes disse produkter kan analyseres, når der ikke er tale om politirekvirerede opgaver. Inden for psykiatrien har flere læger råbt vagt i gevær, idet de i stigende grad har oplevet psykoser i forbindelse med brug af e-cigaretter med ukendt indhold og efterlyser både mere klinisk og kemisk forskning på området [4].
I flere europæiske lande har man indført skadesreducerende tiltag, hvor brugere af rusmidler tilbydes undersøgelse af deres stoffer. Som eksempel kan nævnes Welsh Emerging Drugs and Identification of Novel Substances (WEDINOS), der er en walisisk, offentligt finansieret rusmiddelanalysetjeneste, der blev etableret i 2013 [5]. Brugere kan anonymt indsende små stofprøver med posten, som analyseres med avancerede analysemetoder i laboratoriet, og resultaterne offentliggøres online via et referencenummer. På den måde opnås viden om stoffers faktiske indhold, og farlige eller nye stoffer på markedet opdages, så både brugere og sundhedsmyndigheder kan reagere hurtigere og om nødvendigt udstede advarsler. Et lignende tilbud findes ikke i Danmark og kunne med fordel etableres.
Mange NPS påvises ikke ved rutinemæssige toksikologiske analyser, hvilket kan medføre betydelig underrapportering og utilstrækkelig overvågning. Påvisningen kræver derimod høje specifikke og følsomme analytiske metoder som væskekromatografi-massespektometri (LC-MS) og gaskromatografi-massespektrometri (GC-MS). Disse undersøgelsesmetoder anvendes primært på de retskemiske afdelinger, men er også tilgængelige på klinisk biokemiske afdelinger og kunne udnyttes mere effektivt til rusmiddeltestning. Der er derfor begrænset adgang for klinikere til hurtig og bred toksikologisk diagnostik af både biologisk materiale og evt. effekter, ligesom der mangler en national vejledning for prøvetagning i forbindelse med mistænkt forgiftning.
I Sundhedsstyrelsens meddelelse af 19. april 1999 står følgende: »Når en læge får en patient i behandling for et muligt forgiftningstilfælde, bør der udtages en ekstra blodprøve på 10 ml til opbevaring med henblik på evt. senere undersøgelse, hvis der opstår mistanke om en forbrydelse«. Desværre kender de færreste læger til denne anbefaling, og der er ikke klare retningslinjer for opbevaring af prøven, hvorfor biologisk materiale fra mulige forgiftningstilfælde ofte ikke sikres ved indlæggelsen og derfor kan mangle ved efterfølgende behov for retskemisk analyse, f.eks. i forbindelse med medikolegalt ligsyn ved uafklaret dødsårsag. Simple prøvetagningsvejledninger til udtagelse af diagnostiske prøver til opbevaring på frys kunne gøre det let for klinikerne at agere proaktivt.
Sundhedsstyrelsens nuværende rapporter om nye psykoaktive stoffer i Danmark er baseret på beslag fra politi og told og er dermed ikke nødvendigvis repræsentative for det aktuelle forbrug. Spildevandsprøver er ikke egnet til detektion af NPS på grund af det relativt lave forbrug og dermed lave koncentration i tillæg til den stadige fremkomst af nye stoffer. Der er ingen national registrering af NPS-relaterede forgiftninger, og kliniske data beror på kasuistiske rapporter, der ikke kan danne grundlag for overvågning eller forskning.
I Danmark er der et klart behov for lettere adgang til avancerede analysemetoder og klare retningslinjer for prøvetagning ved mistanke om forgiftning. De stoffer, der er tilgængelige på rusmiddelmarkedet, ændrer sig løbende, og NPS kan som beskrevet være vanskelige at identificere uden højt specialiseret laboratorieudstyr. Der er ingen krav/vejledning om tilgængelighed og omfang af udvidet, klinisk rusmiddeltestning i det danske sundhedsvæsen (hospitaler, psykiatri m.m.), og obsolete immunkemiske metoder som »hurtigtests« anvendes i stort omfang, også af Styrelsen for Patientsikkerhed. Hurtig og korrekt prøvetagning er afgørende for at sikre valide analyseresultater, som kan danne grundlag for optimal behandling, retssikkerhed og effektiv overvågning af nye helbredsmæssige risici forbundet med indtag af rusmidler. Samlet set er specialiseret toksikologisk kapacitet en forudsætning for både patientsikkerhed og folkesundhed, og derfor er en national koordineret indsats bydende nødvendig.
