Tæt ved midnat en frostkold januar nat beslaglagde Syd- og Sønderjyllands Politi 28.000 ulovlige farverige puff bars med smage af cola, jordbær, mango og skittles i en lastbil ved den dansk-tyske grænse.
Puff bars med søde smage har siden den 1. juli 2024 været ulovlige i Danmark. I dag må man sælge puff bars med mentol- eller nikotinsmag med højst 20 mg nikotin pr. ml og kun til personer over 18 år.
Der er imidlertid set eksempler på konfiskerede puff bars indeholdende euforiserende midler og med meget mere nikotin end det tilladte. Ifølge Patienthåndbogen har der været eksempler på ulovlige puff bars med op til 30 gange den tilladte mængde nikotin.
I 2025 bragte Ugeskrift for Læger en kasuistik om en 15-årig dreng uden psykiatriske lidelser, som blev indlagt på grund af manglende søvn. Han endte med bæltefiksering og psykose, inden intensiv medicinsk behandling og søvn fik ham rask igen. Den eneste forklaring, lægerne kunne finde, var en puff bar.
Men der mangler viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af puff bars, herunder psykose, konkluderer en ny statusartikel, skrevet af HU-læge i børne- og ungdomspsykiatri på Bispebjerg Hospital, Farshid Monshizadeh Tehrani, og sygeplejerske Cecilie Hansen. Artiklen kan læses på side 325 i denne udgave af Ugeskrift for Læger.
Og de bakkes op af børne- og ungdomspsykiatrisk overlæge Jimmi Badawey fra Akutafsnittet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden. Han har tidligere her i bladet advaret mod netop puff bars, der »smager af vandmelon og ligner candyfloss på pakken, men indeholder potente psykoaktive stoffer«.
Der mangler også forskning internationalt, konstaterer Jimmi Badawey, der efterlyser mere tværsektorielt samarbejde om monitorering af stofmarkedet i forhold til puff bars, ligesom han gerne ser fælles retningslinjer for, hvordan man skal håndtere e-cigaretter og puff bars på hospitalerne.
Farshid Monshizadeh Tehrani var med til at behandle den unge mand beskrevet i kasuistikken – som han skrev sammen med Jimmi Badawey:
»Efter den patientcase blev jeg nysgerrig på det her fænomen. Det er et område, vi ikke har så meget erfaring med. Men pludselig fik vi flere patienter, og vi hørte det også fra andre regioner. Jeg kiggede på litteraturen både her og i udlandet for at se, om der var nogle forklaringsmekanismer. Men jeg har ikke fundet nogen, der er helt klare«.
Han er på vej ind i sit sidste år som uddannelseslæge og er særligt interesseret i psykose og akut psykiatri.
»Vi skal jo derhen, hvor vi kan være agtpågivende i klinikken, når der er særlig farlige stoffer i omløb«Jimmi Badawey, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
»Jeg vil gerne blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe børn og unge, der har brug for akut psykiatrisk hjælp. Puff bars er et ret nyt produkt, som hurtigt blev populært særlig blandt de unge takket være gode designs, lækre smage og kraftig markedsføring via sociale medier«.
Han håber, at statusartiklen kan være med at øge opmærksomheden omkring, hvad det er, de unge forbruger, og hvad det indeholder, både blandt fagpersoner, familier og pårørende.
Selv mistænker han, at nogle af de produkter, der findes på det uregulerede marked, indeholder andre ulovlige stoffer, men han fortæller, at det er svært at undersøge i forbindelse med de psykoser, han har set, fordi patienterne ofte har skilt sig af med produkterne.
Farshid Monshizadeh Tehrani drømmer derfor om mere klinisk og kemisk forskning på området.
»Disse produkter kan indeholde stoffer, der medfører andre bivirkninger end dem, der er beskrevet i litteraturen. Forskningsgrundlaget er begrænset, og vi ved fortsat for lidt om, hvordan puff bars påvirker den mentale sundhed. Når vi kommer til produkter, der findes på det uregulerede marked, herunder puff bars, er det ikke afklaret, hvad de indeholder«.
Den manglende viden betyder ifølge Farshid Monshizadeh Tehrani, at det er sværere for klinikere at planlægge behandlingen og rådgive de unge og deres familier.
På Afdeling for Børn og Unge på Herlev hospital, oplever pædiater og afdelingslæge Mikel Alberdi, at forbruget af puff bars er gået lidt ned igen på det seneste. Desværre på baggrund af nogle andre kedelige tendenser:
»Puff bars bruges fortsat, men mere som en del af et blandingsforbrug, hvor det sidste år mere var dominerende som et selvstændigt rusmiddel«, vurderer Mikel Alberdi.
»Hen over sommeren og efteråret har det mere været tramadol, der har fyldt, og her i vinteren er gabapentin og pregabalin kommet frem hos de unge. Det virker til, at de unge gør, hvad de voksne gør, bare med lidt forsinkelse. Om det er trends, de følger, eller det er udbud og efterspørgsel, og derved hvad pusheren har på lager, der er afgørende for forbruget, er et godt spørgsmål«, siger han.
Jimmi Badawey tror stadig, der er et stort forbrug af puff bars og et marked, han kalder for »Det vilde Vest«.
»Selv om de måske ikke den seneste tid har været så dominerende i forbrugsbilledet som før, synes jeg stadigvæk, at puff bars er meget problematisk, når vi nu ikke ved, hvad det er for nogle stoffer, der er i spil. Rent klinisk afgør indholdet, hvilken vej vi skal gå med behandlingen, og det kan være supersvært med puff bars«, siger han.
Så mens der er et nærmest fuldstændigt fravær af forskning på området, mener Jimmi Badawey, at man bør gå konkret til værks for at understøtte det kliniske arbejde.
»Vi bliver nødt til at undersøge, hvad det er for nogle stoffer, vi har med at gøre. Vi må få kortlagt en andel af de beslaglagte materialer, så vi har en eller anden form for finger på pulsen i forhold til, hvad der er i omløb derude.
Som det er nu, er vi begrænset af usikre urinprøvescreeninger og de toxidromer, vi kan se. Og det kan være svært, hvis ikke man er vant til at kigge på et toxidrom, hvad det er for et stof, der er skyld i et givent klinisk udtryk«, siger han.
Jimmi Badawey efterlyser derfor en systematik i monitoreringen og et klinikerrelevant samarbejde med de retskemiske institutter og politimyndighederne.
»Det har vi ikke nu, og jeg kunne som kliniker godt drømme om et mere tværsektorielt samarbejde på et lidt højere ambitionsniveau for at kunne følge de her ting. Vi kan ikke få fat på alt, der er i omløb, og vi har en masse varianter af de forskellige stoffer derude, men vi skal jo derhen, hvor vi kan være agtpågivende i klinikken, når der er særlig farlige stoffer i omløb«.
Jimmi Badawey fortæller, at de på hans afsnit helt har forbudt de ikke lovlige varianter e-cigaretter og puff bars hos patienterne, fordi indholdet ikke kan kontrolleres, og »vi vil simpelthen ikke løbe den risiko, at der er nogen, der overdoserer på vores afdeling, eller at der bliver delt med øvrige patienter«, fortæller han.
Men der er brug for fælles nationalt fodslag, mener han – det handler ikke om forskning, men om at træffe en fælles beslutning:
»Som klinikere kunne vi rigtig godt bruge en eller anden form for retningslinje. Vi har valgt at sige, at det er forbudt herhjemme – og det er der jo en grund til – så jeg synes, der burde være nogle nationale retningslinjer for, hvordan vi får det håndhævet på vores sygehuse«.
