Pakkeforløb i psykiatrien giver fordele

Danmark har siden 2013 haft behandlingspakker for ikkepsykotiske tilstande. Norge overvejer at indføre en lignende styringsmodel. Det har medført en debat, hvor der er rejst den bekymring, at pakkeforløbene giver et »mindre fagbaseret fokus og mere discounttænkning blandt behandlerne«, som truer både den psykiatriske og psykoterapeutiske faglighed [1]. Vi er ikke enige.

Hvis psykoterapeutisk behandling skal være del af den skattefinansierede regionale psykiatri, kræver det omkostningsbevidsthed. Vi har et ansvar både over for de patienter, vi har i behandling, og de patienter, som venter på at komme i behandling. Der er i debatten angivet en modsætning mellem behandlingspakken og psykoterapeutisk faglighed. Det, mener vi, er en falsk modsætning. Behandlingspakken er alene rammen for den psykoterapeutiske behandling og uden en ramme forligger ingen psykoterapeutisk proces. Freud fandt det vigtigt, at der var penge mellem terapeut og patient, formodentlig for at begrænse både patients og terapeuts grandiose ideer om terapiens ubegrænsethed. Det var en måde, det omgivende samfundet var til stede på i terapien.

Pakkeforløbet som svar på et dilemma

Timetallet for pakkeforløbene en konsensusbeslutning, hvor faglige eksperter har stået centralt. Forskellige psykoterapeutiske behandlinger er vist effektive i randomiserede kliniske forsøg, men med den nuværende evidens er det ikke muligt præcist at udtale sig om den enkelte patient. Det kræver en klinisk beslutning med den usikkerhed, det indebærer.

Psykoterapeutisk behandling er omkostningsfyldt. Det kræver tid og veluddannet personale i en organisation, hvor mange mennesker samarbejder for at få behandlingen til at fungere med tilstrækkelig høj kvalitet. Hvordan forvalter vi de tilgængelige ressourcer på en både driftsmæssig og faglig forsvarlig måde? Den psykiatriske behandlingspakke er en del svaret. Den har en ramme og et afsluttet forløb. Men en fleksibilitet vedrørende indholdet, så behandlingen kan tilrettelægges forskelligt ud fra faglige kompetencer og med hensynstagen til den enkelte patient. Patientens subjektivitet fremhæves dermed. Hvis patienten ikke træder frem som et subjekt, har man ingen psykoterapeutisk behandling.

Behandlingspakkerne giver en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Ventetiden er faldet trods stigning af antal patienter. Det er et samfundsmæssigt gode og fastholder psykoterapeutisk behandling som en central del af den psykiatriske behandling.

Forskning i pakkeforløb

På Psykoterapeutisk Center Stolpegård monitoreres psykoterapeutiske forløb med et web-baseret spøgeskema udbredt til psykoterapeutiske enheder i Region Hovedstadens Psykiatri. Der opsamles data til vurdering af effekten af behandlingen. Der er aktuelt ved at blive færdiggjort to ph.d.-projekter, som belyser forskellige aspekter af tidsbegrænset behandling i pakkeforløb. Det ene projekt sammenligner kvantitative data før og efter indførelse af pakkeforløb til angst. Det andet er en kvalitativ undersøgelse af patienter og behandleres oplevelse af pakkeforløb som ramme for psykoterapeutisk behandling.

Pakkeforløbene udvikles i takt med, at vi får mere systematisk viden om kvaliteten af behandling, og er forhåbentlig kommet for at blive. De er en ramme, men samtidig også en driftsmæssig og faglig udviklingsmulighed, hvilket er kærkommet i en tid, hvor flere patienter skal behandles for samme ressourcer. Ressourceknapheden kan med den rigtige faglighed og ledelse i øvrigt være et springbræt til en nødvendig sundhedsinnovation også inden for den psykoterapeutiske område i psykiatrien.

Læs også: Behandlingspakker i psykiatrien er problematiske