Patentdiktaturets tyranni

Debatten om stigende medicinpriser har globalt set alt for mange år bag sig, og nu er den heldigvis også blevet aktuel i dagens Danmark. Ja, »heldigvis« – for som det er med udvikling af ny medicin, skal sygdommen først ramme Vesten, før den betragtes som et reelt problem.

Medicinpriserne er nu nået så absurd højt et niveau, at vi selv i socioøkonomisk veletablerede lande som Danmark ikke kan følge med mere. Senest hørte vi klinikchef Morten Hedegaard, i kor med Overlægerådet, nævne »stigende udgifter på medicin« som årsag til de årelange gennemgribende besparelser på hospitalerne.

Medicinalindustriens stjernehøje prissætninger står selvfølgelig for skud, men medicinalindustrien spiller »blot« efter de opsatte regler. De er virksomheder, der sælger et produkt, og virksomheders ultimative overlevelsesstrategi er profit. Hvor stort denne profit behøver at være, kan så diskuteres – for ikke at tale om, hvorvidt medicin overhovedet bør betragtes som »et produkt« – men chancen for, at BigPharma-mastodonterne bliver nonprofit, vil jeg vove at påstå, er mikroskopisk lille. Problemet her er, at virksomhedernes produkter bliver solgt på et ikkeeksisterende marked, hvor køberen står fuldstændig ukritisk og er villig til at betale med alle sine guldmønter, 30 sygeplejersker og 60 sengepladser for at få fingrene i produktet. Det holder mildest talt ikke, og det er vi alle klar over.

Er det så et prioriteringssystem der skal til? At gøre køber mere kritisk er nok meget fornuftigt generelt, men præmissen for at etablere prioriteringssystemet er at acceptere forhandlingens absurditet – vi må træde ud af forhandlingsrummet og betragte hele opsætningen: Det er på tide at indse, at vi lever under et diktatur af patenter, der har gjort rammerne for forskning og medicinudvikling så rigide, at vi langsomt og effektivt er ved at kvæle vores sundhedssystem.

Som Anna R. Rasmussen beskrev i Ugeskrift for Læger [1], er det altså ikke en ny erkendelse med dertilhørende uoverskuelige løsningsforslag. WHO har i årevis arbejdet aktivt med at finde et alternativ til patentsystemet, hvor det ikke er jagten på blockbusterdrugs, der er incitamentet for udvikling af medicin. De alternative løsninger er fundet, de er fornuftige, og de fungerer. Så hvorfor insisterer vi stadig på kortsigtede lappeløsninger? Hvis politikerne beslutter at droppe besparelserne på sundhedsområdet, vil det blot sende flere penge ned i medicinudgifternes sorte hul. Selvom de om nogen bærer en stor del af ansvaret, er politikerne ikke alene om at tyrannisere vores sundhedsvæsen. Bag kulisserne står patenternes markedsmonopol, og det tyranniserer ikke alene det danske sundhedsvæsen, men samtlige sundhedssystemer verden over.