Svar fra Læge·ringen: Plads til flere måder at være praktiserende læge på

Christian Freitag stiller to spørgsmål i sin overskrift, men bruger næsten hele sit indlæg på det ene: hvorfor vi ikke deler vores kontrakter. Lad mig begynde med det andet, det vigtigere: Hvorfor er vi overhovedet så optagede af, med Freitags ord, at ændre almen praksis?

Et supplement – ikke en erstatning

Læge·ringen vil ikke ændre almen praksis. Vi vil skabe plads til dem, der ellers ville vælge almen praksis fra.

Svaret ligger i tallene. En trivselsundersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet – bestilt af PLO – viste i 2023, at næsten halvdelen af alle praktiserende læger er moderat udbrændte, og 14% alvorligt [1]. Det er det højeste, der nogensinde er målt. Næsten hver tredje har fortrudt sit valg af speciale, og mange regner med at forlade faget.

Når så mange brænder ud, er problemet ikke, at nogen vil tænke nyt – det er, at vi ikke gør det godt nok. Læge·ringen er ikke en erstatning for den klassiske klinik, men et supplement til de læger, som ønsker et lægeliv i balance med fokus på patienter frem for drift og administration.

Sådan fungerer modellen

Modellen er enkel. Lægerne ejer selv et helt almindeligt kompagniskab – som har indgået aftale med Læge·ringen om at stå for drift, administration og innovation. Lægerne er fysisk til stede i klinikken på daglig basis med det fulde ansvar for deres patienter. Det skaber patientkontinuitet og frigør lægetid til de patienter, der har størst behov for den.

Tanken er ikke ny. At ikke alle læger vil stå med driftsansvaret, er allerede anerkendt i almen praksis – det er derfor, det for år tilbage blev muligt at blive ansat læge uden selv at være ejer. Læge·ringen bygger bro mellem de to: Man beholder ejerskab og indflydelse, men slipper for at bære driften alene.

Kontrakter er forretningshemmeligheder – ifølge PLO selv

Så til kontrakterne. Forestil dig en konkurrent, der bad om opskriften på en medicinalvirksomheds mest succesfulde lægemiddel – »jeg skal nok behandle den fortroligt«.

Sådan er det også med vores aftaler: forretningshemmeligheder, vi har brugt år og mange ressourcer på for at sikre, at alle love, regler og overenskomster overholdes. Og det er ikke et særstandpunkt.

PLO har i sit høringssvar til sundhedsreformen advaret imod, at almen praksis-klinikkers forretningsmæssige forhold, herunder oplysninger om virksomhedskonstruktioner og organisering af de enkelte klinikker, skal deles.

Hensynet er – ifølge PLO – god erhvervsskik og beskyttelse imod, at forretningskritiske og konkurrencefølsomme oplysninger kan anvendes til at underminere en virksomheds forhandlingsposition eller forvride konkurrencen. De samme principper gælder for os.

Freitag opfatter vores henvendelse som udtryk for en bestemt »kultur«. Vi valgte imidlertid den nærliggende forståelse, at han ikke var klar over, at aftalerne var fortrolige. Derfor gjorde vi ham opmærksom på det, så han ikke uforvarende kom til at handle forkert. Det kunne Freitag have valgt at betragte som en hjælp.

Der er også en anden konkurrenceretlig dimension.

PLO fik for et par år siden udarbejdet en juridisk vurdering, der fastslår, at praktiserende læger er selvstændige virksomheder og konkurrenter. Konkurrenter må hverken udveksle forretningsfølsomme oplysninger som kontraktvilkår eller samordne deres adfærd på markedet [2, 3].

På sit møde med os lagde Christian Freitag ikke skjul på, at hans aktivitet på bl.a. Facebook har til formål at påvirke kollegers valg af organiseringsformer – herunder i relation til Læge·ringen [4] (Se foto). Når den slags foregår mellem selvstændige aktører, nærmer man sig præcis det, reglerne skal forebygge.

Det er også derfor, vi sagde nej, da Christian Freitag tilbød os indsigt i sine egne kontrakter. Reglerne gælder begge veje – også for os.

Gennemgået med egen uvildig advokat

De læger, der allerede har indgået aftale med Læge·ringen, har set og underskrevet hver eneste kontrakt – alle med deres egen uvildige advokat ved hånden. Et tillidsfuldt samarbejde kan ikke bygges på forførelse. Ingen har skrevet under i blinde. Af samme årsag ved alle parter præcis, hvad der er sagt ja til.

Debatten om fremtidens almen praksis er vigtig, og vi tager den gerne. Men substansen i debatten bliver stærkest, når den bygger på oprigtig nysgerrighed frem for mistanke.