Med jævne mellemrum kommer der debatindlæg, der efterspørger »nytænkning«, »nye veje« og »Hvorfor tør vi ikke udfordre det bestående?«. Den type indlæg findes i alle brancher, typisk fra personer, der har noget, de gerne vil promovere eller sælge. Det er såmænd et fair motiv.
Cheflæge i Læge·ringen Mie Hestbech har et sådant indlæg i Ugeskrift for Læger [1]. Et klart forsøg på at udfordre det bestående – desværre uden konkrete eksempler på, hvad der skal træde i stedet.
I et forsøg på at tage imod debatten forberedte jeg et svar: en klar anerkendelse af behov for udvikling – som det i øvrigt er sket i over 50 år. Men samtidig et par spørgsmål til forfatteren, om hun ikke selv burde komme med et par konkrete idéer, gerne med udgangspunkt i Læge·ringens egen forretningsmodel.
Derfor skrev jeg til cheflægen og bad om indsigt i de kontraktformer, de indgår med ejerlægerne. Lidt om:
1) Hvordan binder man sig som praktiserende til Læge·ringen?
2) Hvilke »produkter« kan jeg som klinikejer vælge imellem?
3) Hvordan udregnes og foregår betalingen til Læge·ringen?
Det var cheflægen ikke interesseret i at svare på, men jeg kunne godt få et møde med direktøren.
Det måtte jeg jo tage til takke med, men mit behov for at lære noget om måden, de laver aftaler på, blev ikke mindre. Derfor lavede jeg et opslag i den lukkede Facebook-gruppe for almenmedicinere, hvor jeg spurgte til, om ikke der var kolleger, der kunne sende mig eksempler på kontrakter. Jeg skulle nok behandle dem fortroligt.
Men det skulle jeg ikke have gjort.
Kære Christian Freitag
Vi er blevet bekendt med dit opslag i dag i Facebook-gruppen »PLO-initiativgruppen«, hvor du beder medlemmerne sende dig en kopi af deres kontrakt med Læge·ringen.
Lad mig først slå fast: Vi har ingen indvendinger mod kritisk debat om vores model – den deltager vi gerne i, og derfor ser vi også frem til at mødes.
Vi skal dog oplyse, at Læge·ringens samarbejdsaftaler indeholder en fortrolighedsklausul, og at aftalernes kommercielle vilkår – herunder prismodel, bindinger og opsigelsesvilkår – udgør forretningshemmeligheder efter § 2, nr. 1, i Lov om forretningshemmeligheder. En aftalepart, der videregiver kontrakten eller dens indhold, handler i strid med både aftalen og lovens § 4, stk. 2. Det gælder uanset tilsagn om fortrolighed og efterfølgende sletning, da fortrolighedsforpligtelsen består over for Læge·ringen. Den, der bevidst tilskynder en aftalepart til en sådan misligholdelse, kan efter dansk rets almindelige erstatningsregler desuden ifalde et selvstændigt ansvar.
Med dette brev er du bekendt med ovenstående. Modtagelse, brug eller videregivelse af kontraktmateriale vil derfor være omfattet af lovens § 4, stk. 3. Vi beder dig trække opfordringen tilbage, slette eventuelle allerede modtagne kopier og bekræfte dette over for os inden kl. 16.00 dags dato. Vi forbeholder os vores rettigheder efter loven, herunder begæring om midlertidigt forbud og krav om erstatning.
Med venlig hilsen
Jonas Nilsen
Læge, grundlægger & direktør
To timer senere indgik der en mail i min indbakke (se boks). Pludselig vendte stilen 180 grader: Læge·ringens ellers åbne og imødekommende tilgang skiftede nu til klar juridisk tale og endda til noget, der ikke kan tolkes som meget andet end konkrete trusler. Ikke kun mod mig, men også de læger, som Læge·ringen selv laver kontrakter med.
Jeg måtte læse mailen et par gange.
Er det den kultur og de metoder, vi skal have indført i dansk almen praksis?
Hvordan skal vi kunne være »nysgerrige på vores virksomhedskonstuktioner«, hvis Læge·ringen truer med sagsanlæg, så snart vi bliver nysgerrige på Læge·ringens egen virksomhedskonstruktion?
En virksomhed, der ellers slår sig op på at »fremme lighed i sundhed« og »støtte praktiserende læger«? Det er en noget speciel form for »støtte«.
Det placerer foreløbig Læge·ringen i samme bunke som Alles Lægehus og Nordic Medicare. Er de ude på at hjælpe almen praksis, eller er de ude på at lægge hånden på et så stort antal klinikker som muligt, binde nogle ejerlæger til deres virksomhedskonstruktion og få os andre til at stille spørgsmålet: Hvem har egentlig råderetten over de klinikker?
Svaret ligger i de kontrakter, som koncernerne laver med de såkaldte ejerlæger – kontrakter, hvis indhold vi hverken må se eller kende til.
Velkommen til koncernklinikkernes indtog i dansk almen praksis.
Jeg takkede naturligvis efterfølgende ja til et møde med direktøren, som blev afholdt i Læge·ringens klinik i Fields – i et håb om at blive klogere på deres forretningsmodel. Vi havde en fin dialog om dansk almen praksis. Jeg svarede på direktørens spørgsmål, og jeg havde endda medbragt de kontrakter, der gælder for mit eget lægehus. De er ikke hemmelige.
Så kom vi til mine ti medbragte spørgsmål til konstruktionen bag Læge·ringen. De handlede primært om de tre forhold, jeg har nævnt ovenfor. Her var direktøren dog ret fåmælt. Han havde fået at vide fra sin advokat, at han ikke skulle svare på den slags spørgsmål. Så meget for den dialog.
Umiddelbart blev jeg jo så ikke meget klogere på Læge·ringen ved det møde – eller ved nærmere eftertanke blev jeg måske lige præcis klogere på, hvad der egentlig foregår i Læge·ringen?
