Retslægerådets svar på debatindlæg af professor og overlæge, ph.d., Michael Krogsgaard

Professor og overlæge, ph.d. Michael Krogsgaard foreslår i forlængelse af sit ophør som sagkyndig voterende for Retslægerådet i Ugeskriftet for Læger flere forbedringer af arbejdsforholdene for Retslægerådets sagkyndige.

Forslagene går navnlig på, at arbejdsbyrden for de sagkyndige i de enkelte sager på forskellige måder burde kunne lettes, og at redigeringen af de sagkyndiges votum bør ske med en endnu højere grad af respekt for de sagkyndiges faglige ekspertise.

Først og fremmest vil vi i Retslægerådet gerne takke Michael Krogsgaard for hans 25 års arbejde for Retslægerådet. Sammen med de øvrige ca. 250 sagkyndige tilknyttet Retslægerådet har han været med til at sikre, at offentlige myndigheder, og dermed i sidste ende borgerne, har fået adgang til lægefaglige udtalelser af højeste faglige standard.

Retssikkerhed og Retslægerådet

Retslægerådet er et uafhængigt råd bestående af 12 læger, og det har til opgave at afgive lægefaglige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder. Retslægerådet har i sin nuværende form bestået siden 1909 og er en unik konstruktion, som ikke findes i andre lande.

Retslægerådet har desuden tilknyttet ca. 250 sagkyndige, der alle er anerkendte specialister inden for deres felt. Det sikrer, at offentlige myndigheder har adgang til relevant, uafhængig og høj lægefaglig ekspertise til brug for de afgørelser, de skal træffe. Retslægerådet bidrager således i sidste ende med at understøtte både den faglige og den juridiske kvalitet af myndighedens afgørelser og dermed også borgernes retssikkerhed.

De sager, der forelægges Retslægerådet, har afgørende betydning for de personer, det vedrører. Retslægerådet udtaler sig ca. 2.000 gange om året inden for alle lægefaglige specialer, spændende fra farlighedsvurdering af personer i straffesager til civile erstatningssager efter eksempelvis trafikulykker.

Arbejdet i Retslægerådet

Retslægerådet udtaler sig alene til offentlige myndigheder på begæring af den pågældende myndighed.

Når Retslægerådet modtager en sag fra f.eks. domstolene, vil rådet også modtage det materiale, som dommeren har besluttet, er relevant og skal vurderes. Retslægerådets opgave er at sikre, at alle sagens akter foreligger som grundlag for de lægefaglige eksperters vurderinger. Retslægerådets sager bliver desuden forbehandlet af en lægefaglig referent og et sekretariat, der sørger for, at alt materialet er gennemgået og systematiseret, inden sagen bliver sendt til en sagkyndig.

Samtidig med materialet modtager Retslægerådet også de spørgsmål, som domstolen ønsker svar på. I praksis vil det ofte være sagens parter, der har formuleret spørgsmålene, og Retslægerådet har ikke indflydelse på formuleringerne eller omfanget af spørgetemaet, der i nogle sager kan være ganske omfattende.

Det kan derfor for den enkelte sagkyndige føles, som om at der i nogle tilfælde stilles for mange spørgsmål, men Retten har sammen med parterne skønnet, at spørgsmålene er relevante, og Retslægerådet er forpligtet til at forholde sig til samtlige spørgsmål, uanset at spørgsmålet måske ikke kan besvares.

Rådets færdiggørelse af udtalelserne

Retslægerådets sager vurderes som udgangspunkt af mindst tre lægefaglige eksperter fra de specialer og subspecialer, som er relevante for den pågældende sag. De vurderer sagen ud fra hver sin faglige vinkel og kommer med faglige input til et svar. Det skaber et helt naturligt behov for, at Retslægerådets endelige udtalelse sammenskrives og redigeres for derved at sikre, at udtalelsen fra rådet er sammenhængende og ensartet og besvarer selve spørgsmålet inden for rammerne af rådets arbejde. Det er i den sammenhæng vigtigt at sikre, at Retslægerådet bruges til at foretage lægefaglige skøn og ikke lægmandsvurderinger, der ikke kræver et lægefagligt skøn, ligesom rådet ikke udtaler sig om spørgsmål, hvor andre myndigheder har kompetencen. Som eksempel besvarer Retslægerådet ikke spørgsmål omhandlende arbejdsevne eller méngrad, da denne kompetence ligger hos en anden myndighed. Færdiggørelsen foretages altid af et rådsmedlem i samarbejde med en jurist, der sikrer, at alle de sagkyndiges faglige input til svaret indgår, og at rådets – også juridiske – rammer for besvarelse overholdes. Ordlyden i svaret vil derfor i sidste ende være formuleret af rådet, der også står som afsender på svaret med angivelse af, hvilke sagkyndige eksperter, der har deltaget i vurderingen.

Helt naturligt kan der mellem de voterende være faglig uenighed om svaret på et spørgsmål, og kan der ikke opnås enighed, kan svaret blive med dissens. Det rådsmedlem, der færdiggør udtalelsen sikrer så, at eventuelle faglige uenigheder fremgår af svaret.

I nogle tilfælde lader de stillede spørgsmål sig vanskeligt besvare. Et eksempel er spørgsmål til observationsvideoer fra forsikringsselskaber, hvor der ikke følger tidstro lægefaglige oplysninger med om den person, forsikringsselskabet observerer. I den situation kan Retslægerådet, hvis det vurderes forsvarligt, fortolke videoen og eventuelt selv lægge nogle forudsætninger ned over besvarelsen. I andre tilfælde, hvor observationsmaterialet står alene uden relevante tidstro lægefaglige oplysninger, kan Retslægerådet svare, at Retslægerådet har vurderet, at man ikke kan udlede noget lægefagligt af videoen, og at det må indgå i den almindelige bevisvurdering, som en dommer foretager.

Husker vi at forny os?

Når man er en gammel institution, er det vigtigt at huske på at tage kritisk stilling til sagsgangene en gang imellem. Det sikrer, at vi fornyr os og bliver ved med at være relevante.

Den omfattende digitalisering af Retslægerådets sager, der er sket over de seneste otte år, har gjort arbejdsgangen og dermed rådets sagsbehandlingstid meget hurtigere. Det har for de voterende også betydet en ændring fra tidligere tiders tunge sager i papir sendt med fysisk post. I dag kan alt sagsmateriale inkl. billeddiagnostisk materiale samt votering tilgås digitalt, hvilket er en stor effektivisering i arbejdet som voterende. Vi arbejder således konstant på, at tingene skal gøres så smart som muligt inden for rammerne af, hvad der i dag er muligt.

Derfor hilser vi også alle idéer velkomne til, hvordan vi sikrer, at arbejdet i Retslægerådet fortsat er relevant for kommende generationer af læger.