Sandhed og akkreditering

Akkreditere betyder at betro.

Jeg fik påtalt min KOL-håndtering: »Klinikkens procedure for gennemførelse af diabeteskontroller er svarende til anbefalingerne i DSAM's vejledninger. I klinikken er der dog ingen procedure for identifikation, diagnosticering, behandling og kontrol af KOL-patienter. Der kan ikke fremvises dokumentation for KOL-årskontroller«.

Min forklaring og indsigelse blev besvaret med: »Surveyteamets vurdering er udelukkende baseret på, hvad der blev redegjort for på surveydagen. Vi anerkender tiltaget, men der gives ikke medhold i indsigelsen«.

Går mere op i forebyggelse

Indrømmet! Jeg går mere op i forebyggelse. Jeg besvarede Lægeforeningens prisopgave i 1999: Lægen som individuel sundhedsformidler. Mit hovedbudskab var at mene det, jeg sagde. Vinderens hovedbudskab var at »vinge af« i journalen, når noget var nævnt.

I Medicinsk Kompendium fra 1975 bliver KOL betragtet som en betegnelse snarere end en diagnose. I Medicinsk Kompendium fra 2009 stilles diagnosen på 300.000 danskere især i de lavere sociale lag. Den medicinske behandling påvirker kun livskvaliteten, ikke lungefunktionen. Den vigtigste behandling af KOL er forebyggelse.

At stille diagnosen KOL kræver en lungefunktionsundersøgelse som vigtigste redskab. I guidelines lægges vægt på forskellige andre registreringer ovre i livsstils- og livskvalitetsgaden. Jeg tror, det er medicinalfirmaernes redskab til deres dokumentation af effekt, som guidelines har overtaget.

Guidelines bygger på evidensbaseret medicin. Men hvad er der evidens for? Hvad er sandheden?

I dag ændrer evidensen for forskellige lægemidler sig så hurtigt, at det, der gælder i dag, ikke gælder i morgen. Efterhånden har evidens ikke meget med sandhed at gøre. For mig er sandhed et fast holdepunkt, der ikke ændrer sig. Mennesket ændrer sig ikke. Citat fra Svend Heinilds bog »Den virkelighed barnet lever i« af kulturantropolog Guttorm Gjessing 1953: Dybest set er og bliver mennesket eet og det samme til alle tider i alle områder og under alle kulturelle forklædninger.

Diagnoser på samlebånd

Godt lægearbejde er at optage en sygehistorie, foretage en objektiv undersøgelse, komme med diagnoseforslag, måske foretage parakliniske undersøgelser til bekræftelse eller afvisning af diagnoseforslagene, komme med en endelig diagnose, der formidles til patienten sammen med forslag til behandling, der ikke altid indebærer udskrivning af medicin. Dette er min sandhed.

Akkreditering skærer nogle af disse for mig vigtige trin i lægearbejdet væk. Diagnoser stilles nærmest på samlebånd. Diskussion af behandlingsforslag er også skåret væk. Guidelines' medicinanbefalinger skal følges, uagtet at der ikke er evidens for, at KOL-medicin bedrer lungefunktionen.

Når jeg udfører det, jeg forstår ved godt lægearbejde, føler jeg, at jeg er patientens tillid værdig, at samfundet kan betro patienterne til mig, og at jeg er mit honorar værd. Skal jeg også have lægehonorar for sygeplejerskearbejde, hvor jeg stiller så mange for medicinalindustrien attraktive diagnoser som muligt, og samtidigt registrerer parametre, så medicinudskrivningen strømlines og effektiviseres?

Supersygehusets efterambulatorium

Mit arbejde fjerner sig mere og mere fra de helikopterbemandede supersygehuse. Patienterne kommer gående til min konsultation, hvor der er grønne planter i vinduet. Mit arbejde besværliggøres af, at jeg betragtes som supersygehusets for- og efterambulatorium.

Jeg tror stadig, der er brug for mig og det, jeg kan yde i form af individuel, personlig og menneskelig behandling.

Kære kolleger, der heller ikke er kommet smertefrit gennem akkrediteringsnåleøjet. Vær stolte over ikke at være kontrollerbare robotter. Vær stolte over at udføre godt klinisk lægearbejde og tænke selv.

Akkrediteringen har lært mig noget. Ikke behagelig viden, men hvordan store systemer med de multinationale selskaber bagved kan sætte ikke bare fingeraftryk på sundhedspolitikken, men diktere retningen.

Hermed opfordring til at gå sammen og få retningen mod godt lægearbejde tilbage med respekt, omsorg og selvfølgelig evidensbaseret medicin baseret på vores evigt gyldige kliniske arbejde.

Læs også Mandlige praktiserende læger er mest negative over for akkreditering