Skip to main content

Screening for kardiovaskulær sygdom nedbringer ikke sygdomsbyrden i befolkningen

Hjerte
Foto: Colourbox

Torben Jørgensen1, torben.joergensen@regionh.dk, Niels Holmark Andersen2, John Brandt Brodersen3, 

1) Center for Klinisk Forskning og forebyggelse, Bispebjerg and Frederiksberg Hospital, Frederiksberg,  2) Kardiologisk Afdeling,  Aalborg Universitetshospital, 3) Center for Almen Praksis, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Interessekonflikter: ingen

4. jan. 2023
4 min.

I Medicinske nyheder [1] kommenterer Peter Lange et dansk studie vedrørende screening for kardiovaskulær sygdom hos 65-74-årige mænd (DANCAVAS). Studiet viste ikke nogen forskel i dødelighed i den screenede gruppe sammenlignet med den ikkescreenede gruppe.

Indlægget rummer nogle misforståelser, som vi gerne vil påpege:

1. Peter Lange indleder med følgende udsagn: »Det er omdiskuteret, om screening på populationsbasis med efterfølgende intervention hos personer med høj kardiovaskulær risikoprofil kan reducere dødelighed«. Her må vi henvise til, at der er robust evidens af høj kvalitet for, at screening for risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom (CVD) hverken nedsætter totaldødeligheden eller udviklingen af fatal og nonfatal CVD i befolkningen [2].

2. Gorm Boje Jensen skriver i sin kommentar blandt andet: »Der blev brugt enorme resurser til screeningen, men måske for lidt til den opfølgende behandling – 20 minutters samtale hos en sygeplejerske«. I ovennævnte systematiske review [2] findes der ingen evidens for, at mere konsultationstid skulle have effekt på hverken total død eller fatal/nonfatal CVD. Nogle af de interventioner, som indgår i reviewet havde gentagne samtaler og flere års opfølgning.

Et væsentligt problem med kommentarerne er, at mens Lange og Jensen taler om risiko (f.eks. livsstilsfaktorer) for CVD i befolkningen, så omhandler DANCAVAS-screeningsprogrammet en screening med hovedvægt på prækliniske CVD-tilstande som aortaektasier samt forkalkninger i de perifere kar og koronarkar. Screening for aortaektasier har også været genstand for højkvalitets randomiserede studier, og hvor det er konkluderet, at der næppe er en sundhedsmæssig gevinst ved denne type screening [2]. DANCAVAS-studiet understøtter således blot, at screening ikke er vejen frem mod en reduktion i CVD [3].

Ønsket om reduktion af CVD i befolkningen er både forståeligt og prisværdigt, men litteraturen har vist, at screening ikke er vejen frem. Det er dokumenteret, at screening fører til overdiagnostik og overbehandling [4], og bivirkninger i form af overdødelighed i screeningsgrupper er rapporteret [2]. Dødeligheden af CVD i Danmark er styrtdykket i de seneste 40-50 år, og Danmark befinder sig nu blandt de lande med den laveste risiko for død af CVD. Reduktion i forekomst af skadelig livsstil forklarer størstedelen af denne reduktion, og her har strukturelle tiltag i samfundet haft en stor betydning. Det seneste aktuelle eksempel er et forbud mod brug af transfedtsyre i den danske kost, hvilket ovenikøbet synes at have medført en reduktion i den sociale ulighed i CVD-død [5].

Det er meget prisværdigt, at redaktionen kommenterer væsentlige medicinske nyheder for Ugeskrift for Lægers læsere, men det er samtidig vigtigt at sikre, at kommentarerne er evidensbaserede.

Referencer:

  1. Screening for kardiovaskulær sygdom hos 65-74-årige mænd. Medicinske nyheder. Ugskr Læger  2022;184:2222.
  2. Eriksen CU, Rotal O, Toft U, Jørgensen T. What is the effectiveness of systematic population-level screening programmes for reducing the burden of cardiovascular diseases?  Copenhagen. WHO Regional Office for Europe, 2021 (WHO Health Evidence Network (HEN) Evidence Synthesis Report 71).
  3. Andersen NH, Jørgensen T, Brodersen JB. More costs than benefits from screening for cardiovascular diseases with computed tomography in the DANCAVAS study. Eur Heart J 2022 https//:doi.org/10.1093/eurheartj/ehac634.
  4. Jønsson ABR & Brodersen JB. Snart er vi alle patienter. Overdiagnostik i medicinske og samfundsfaglige perspektiver. Samfundslitteratur, 2022.
  5. Bjørnsbo KS, Joensen AM, Jørgensen T et al. Quantifying benefits of the Danish transfat ban for coronary heart disease mortality 1991-2007: Socioeconomic analysis using the IMPACTsec model. PLoS One. 2022;17(8):e0272744. doi: 10.1371/journal.pone.0272744.

Referencer

Screening for kardiovaskulær sygdom hos 65-74-årige mænd. Medicinske nyheder. Ugskr Læger  2022;184:2222.

Eriksen CU, Rotal O, Toft U, Jørgensen T. What is the effectiveness of systematic population-level screening programmes for reducing the burden of cardiovascular diseases?  Copenhagen. WHO Regional Office for Europe, 2021 (WHO Health Evidence Network (HEN) Evidence Synthesis Report 71).

Andersen NH, Jørgensen T, Brodersen JB. More costs than benefits from screening for cardiovascular diseases with computed tomography in the DANCAVAS study. Eur Heart J 2022 https//:doi.org/10.1093/eurheartj/ehac634.

Jønsson ABR & Brodersen JB. Snart er vi alle patienter. Overdiagnostik i medicinske og samfundsfaglige perspektiver. Samfundslitteratur, 2022.

Bjørnsbo KS, Joensen AM, Jørgensen T et al. Quantifying benefits of the Danish transfat ban for coronary heart disease mortality 1991-2007: Socioeconomic analysis using the IMPACTsec model. PLoS One. 2022;17(8):e0272744. doi: 10.1371/journal.pone.0272744.