Skip to main content

Status om saltindtag (SI) med ukorrekt fysiologi

Debat om statusartikel om saltindtag. Læs svaret sidst i indlægget.

Professor, dr.med. Peter Bie, Afdelingen for Kardiovaskulær og Renal Forskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet
E-mail: pbie@health.sdu.dk
Interessekonflikter: ingen

12. nov. 2018
8 min.

Statusartikler bør levere præcis information på basis af en solid biomedicinsk viden. Dette gælder ikke Graudal [1]. Formålet er her at »resumere den foreliggende evidens […] specielt med henblik på at vurdere den kontroversielle anbefalede øvre grænseværdi for daglig saltindtagelse på ca. 6 g [15]«, men [15] er et debatindlæg (af Graudal), som her er teknisk ubrugeligt. Det anføres, at Institute of Medicine i 2005 angav 6 g NaCl/dag som højeste anbefalelsesværdige SI, men reviderede i 2013 til en reduktion til 6 g/d [2]; dette nævnes kun kort i næstsidste afsnit. Herhjemme er diskussion af < 6 g/d irrelevant; målet er iflg. Fødevarestyrelsen at nedsætte SI med 3 g/dag mod omkring 6 g/dag.

Graudal skriver, at SI er reguleret, helt modsat fysiologibøgerne. Han anfører, at 95% af alle befolkninger har SI på 6-12 g/dag, og »Saltindtagelsen er således snævert reguleret i den lave ende af det tolerable interval (0,5-55 g/dag) og lige over det niveau, der fører til stigninger i hormonniveau (6 g/dag), hvilket er i overensstemmelse med, at saltindtagelsen er stramt neurohormonalt styret (Figur 1) [4].« Denne sætning indeholder fire fejl. 1) SI er ikke reguleret hos normale mennesker. 2) Det »tolerable interval« er udefineret og værdierne herfor tvivlsomme (jf. [3]). 3) Det er ukorrekt, at stigninger i hormonniveau begynder ved et bestemt SI (jf. [3]). 4) Man kan ikke argumentere, at fordi indtagelsen af et fødeemne finder sted i et interval, som subjektivt findes snævert, da er indtagelsen reguleret. Analog betragtning af kalium og raffineret sukker viser argumentets vægtløshed. Andres fejlopfattelse [4] er ingen undskyldning.

Status vedr. SI er, at mange pattedyr udviser salthunger, hvilket også kan findes hos patienter (binyreinsufficiens), men ikke hos normale. Graudal henviser til én, på dette punkt, underlødig oversigt [5]; tre af fire henvisninger omhandler patienter, og den sidste er uden klar relevans for reguleret SI. Det er i øvrigt i litteraturen veldiskuteret, at evnen til at regulere SI kan have undergået regression under udviklingen af hominider.

Graudals frygt for hormonudsving er malplaceret. Modermælk er saltfattig og spædbørn har høje reninværdier, formentligt vigtigt for nyrernes færdigudvikling. Niveauet af stresshormoner (katekolaminer) stiger massivt under træning. Disse forhold bør ikke begrunde tilsætning af salt til spædbørn eller lukning af fitnesscentre. Normalfysiologi omfatter betydelig variation.

Budskabet – at SI-reduktion måske er skadelig – er kontroversielt. Systematik og saglighed er vejen frem. Ny data er på vej. Næste status bør omfatte de nyeste kliniske undersøgelser og et bedre grundlag.

Fakta

Fakta

Referencer

LITTERATUR

  1. Graudal, N. Øget dødelighed ved den anbefalede saltdiæt på under seks gram. Ugeskr Læger 2018;180:V04170322.

  2. Medicine of Medicine. Sodium intake in populations: assessment of evidence. Washington, DC, The National Academies Press, 2013.

  3. Bie P. Mechanism of sodium balance: total body sodium, surrogate variables and renal sodium excretion. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 2018 (i trykken).

  4. McCarron DA, Kazaks AG, Geerling JC et al. Normal range of human dietary sodium intake: a perspective based on 24-hour urinary sodium excretion worldwide. Am J Hypertens 2013;26:1218-23.

  5. Geerling JC, Loewy AD. Central regulation of sodium appetite. Exp Physiol 2008;93:177-209.