Stor tak til kronik om lægeuddannelsen

Stort tak til stud.med. Signe Wisbech Vange for kronikken om lægeuddannelsen [1]! Det er på tide, at nogen tager fat i diskussionen om, hvorvidt vi uddanner de kommende læger på den mest hensigtsmæssige måde.

Da jeg blev færdiguddannet i sommeren 2001, havde jeg en stærk fornemmelse af, at langt de fleste ting, som jeg havde terpet på studiet, ikke ville kunne bruges ude i hverken almen praksis eller på hospitalerne. Og jeg fik ret. Jeg har ikke en eneste gang lavet en ELISA, kigget på levercirrose i et mikroskop eller skullet fundere over, hvor mange typer mikroorganismer, der falder under kategorien Gramnegative stave. Det er, som Signe skriver, som om vi skal være minispecialister i alt den dag, vi aflægger lægeløftet. Det vi til gengæld bliver målt og vejet efter, når vi kommer ud i Den Virkelige Verden, er noget helt andet.

Når vi møder patienten, skal vi kunne tage en grundig anamnese og udføre en fyldestgørende objektiv undersøgelse. Det er de evner, der først bliver øvet på andre mennesker og ikke kan læres til fulde ved at læse i en bog eller høre efter til en forelæsning.

Dengang jeg læste medicin (som udtrykket jo ret præcist hedder), kunne man koge de nødvendige emner for at blive læge ned til ca. seks semestre. De øvrige semestre kunne så bruges på at blive speciallæge. Det, der både dengang og nu blev/bliver trænet på studiet, er at være god til at lære udenad og gå til eksamen. Og det undrer mig, at det tilsyneladende bliver ved.

Vi har brug for flere speciallæger i Danmark. Det er der ingen tvivl om. Men vi får dem ikke ved at fylde de medicinstuderendes hoveder med viden, som de kun kan huske til eksamen. Fjern de overflødige fag og erstat dem med kliniske ophold, hvor de lærer, hvordan man undersøger en patient, hvordan man assisterer til en operation, hvordan man tolker blodprøvesvar og billeddiagnostiske svar, etc. Det er erfaringen, der gør en speciallæge god!

Jeg håber, Signe, at dit opråb ikke er forgæves, for det er på høje tid.