Der er mange gode takter i aftalen fra november 2023 mellem regeringen og en række oppositionspartier om en forebyggelsesplan målrettet børn og unge. Det er dog skuffende, at markant højere tobaksafgifter, der isoleret set er det mest effektive virkemiddel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge, ikke indgår planen. Begrundelsen er, at en forhøjelse af afgiften på cigaretter svarende til 100 kr. pakken ifølge Skatteministeriets beregninger vil føre til et årligt tab for statskassen på 5 mia. kr. [1]. En statistisk analyse af sammenhængen mellem cigaretpriserne og andelen af rygere baseret på data [2] fra 50 forskellige lande viser imidlertid, at der vil være et merprovenu (fratrukket øget grænsehandel) til statskassen på 10 ± 3 mia. kr. om året i forhold til 2022, hvis en pakke cigaretter kommer til at koste 100 kr., og ikke et tab på 5 mia.kr. [1].
1. Røg slår årligt 15.900 danskere ihjel, især blandt lavindkomstgrupper [3].
2. Rygning øger risikoen for en lang række sygdomme som lungekræft, KOL (hyppigste dødsårsag i Danmark), hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, leddegigt samt multisygdom og tidlig død (ti færre leveår end ikkerygere).
3. For nogle sygdomme er rygning ikke den direkte årsag til sygdommen, men forværrer prognosen (f.eks. ved prostatakræft). Det kan forringe behandlingseffekten og øge risikoen for komplikationer i forbindelse med operationer.
Forhøjelsen af tobaksafgifter fra 41 kr. i 2020 til 60 kr. i 2022 har overhovedet ikke haft nogen virkning på andelen af danske rygere. Den er steget fra 18% i 2020 til 19% i 2022. Værst ser det dog ud for de unge (15-30 år), hvor andelen af rygere er steget fra 23% i 2020 til 25% i 2022. Der skal væsentlige forhøjede tobaksafgifter til ligesom i Norge, hvor andelen af unge norske rygere falder fra 23% til kun 3% efter en forhøjelse af tobaksafgifterne svarende til 100 kr. pakken. Hvis vi gør det samme i Danmark, vil det betyde, at op til 15.000 unge danskere hvert år kan spares for på sigt at komme til at lide rygedøden som følge af lungekræft, hjertedød og/eller KOL.
1. Rygerelaterede lidelser koster sundhedsvæsnet 13 mia. kr. om året og udgør 15% af alle hospitalsindlæggelser samt en tredjedel af alle førtidspensioner [3].
2. Sygefravær, førtidspension og tidlig død som følge af rygning giver et samfundsmæssigt produktionstab på 34 mia. kr. om året [3].
3. Rygestop, uanset tidspunkt, medfører betydelige sundhedsmæssige fordele, f.eks. blev der indlagt 11% færre patienter med hjertetilfælde på irske hospitaler allerede et år efter, der blev indført rygeforbud på alle arbejdspladser og offentlige tilgængelige steder bl.a. pubberne [4].
4. Hvis bare andelen af danske rygere kan halveres, vil det give mandskabsmæssige besparelser på over 12.000 fuldtidsansatte sundhedsmedarbejdere svarende til bemandingen af tre supersygehuse på størrelse med Herlev Hospital.
Skatteministeriets påstand om, at det vil koste statskassen 5 mia. kr. om året [1] er i åbenlys strid med sund fornuft. Lad os komme med to eksempler:
1. Hvis en fordobling af prisen vil halvere andelen af rygere, vil provenuet alt andet lige forblive det samme og ikke give et tab.
2. Hvis Skatteministeriets påstand om, at en prisforhøjelse fra 60 til 100 kr. pakken betyder et provenutab på 5 mia. kr., er rigtig, skal andelen af rygere rent logisk falde fra 19% i dag til 2% (Figur 1B) eller det generelle forbrug pr. ryger falde fra 20 til to smøger om dagen. Det er absurd.
Rygere er ligesom narkomaner afhængige af deres daglige rygefiks og kan ikke skrue vedvarende ned for tobaksforbruget. Enten holder man op, eller også fortsætter man sit daglige forbrug og betaler prisen. Derfor vil virkningen af forhøjede tobakspriser reflektere sig i at mindske andelen af rygere og ikke i, at de enkelte rygere generelt sænker deres forbrug.
En statistisk analyse baseret på data [2] fra 50 forskellige lande, hvor der tilsammen bor 3 mia. mennesker (38,5% af verdens befolkning), viser (Figur 1A) med over 99% sandsynlighed, at der er en direkte sammenhæng mellem cigaretpriser og andelen af mandlige rygere, mens der ikke kan påvises en sådan statistisk sammenhæng for kvindelige rygeres vedkommende. Dette skyldes store forskelle landene imellem, hvad angår det socialt acceptabelt i, at kvinder ryger. I Europa er der nogenlunde lige mange mænd og kvinder, der ryger, mens der f.eks. i Kina er 29 og Algier 96 gange så mange mænd som kvinder, der ryger. Derfor er analyserne alene baseret på andelen af mandlige rygere.
Potentielt kan der opnås et maksimalt afgiftsprovenu på 19,5 mia. kr. ved en pakkepris på 140 kr. (Figur 1C), mens der kan opnås 18,1 ± 3,1 mia. kr. ved en pakkepris på 100 kr. svarende til et merprovenu i forhold til 2022 på 9,7 ± 3,1 mia. kr. [90% konfidens-interval] fraregnet et afgiftstab på 1,1 mia. kr. fra de 22,5 mio. pakker cigaretter, som grænsehandelen ifølge Skatteministeriet var øget med i 2022 i forhold til 2021 svarende til 9,3% af det totale salg af cigaretter i 2021.
Det er uforståeligt, at Skatteministeriet uden forankring i virkelige data [2] baserer deres analyser på oldgamle økonomiske modeller [5] udtænkt af arabiske filosoffer tilbage i 1300-tallet til beregning af markedsmekanismerne på et arabisk gedemarked. Den slags økonomiske mekanismer gælder ikke for et marked for afhængighedsskabende stimulanser eller for at sige det kort – et narkomarked.
Det er dybt bekymrende, at Skatteministeriets fejlagtige beregninger bruges som argument for, at effektive forebyggende tiltag ikke iværksættes, som forhøjelse af tobaksafgiften svarende til 100 kr. pakken vil være. Et sådant tiltag kan på sigt spare titusindvis af danskere for rygerelaterede lidelser og død samt stoppe tilgangen af unge rygere.
