»De fleste ender med at bruge både-og«

Hvis vi ikke ligefrem kender tallene, så kender vi alvoren. Røgtobak slår omkring tre ud af fire rygere ihjel. Rygere mister ti år af deres levetid. De har mange flere sygedage. Og meget længere tid, hvor de lever med kroniske sygdomme. Derfor er rygning også en stor samfundsmæssig byrde. Ikke mindst for sundhedsvæsenet.

Opremsningen af alvorstal kommer fra professor i tobaks- og nikotinforebyggelse Charlotta Pisinger, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Det gør den, fordi det er overordentligt vigtigt at slå fast, at røgtobak årligt koster næsten 16.000 danskere livet. Men netop i disse år kan vi ikke længere tillade os kun at tænke på rygere som dem med en synlig cigaret og røgsøjle fra munden.

I de sidste 10-15 år er »rygere« nemlig også blevet dem, der har nikotinposer og tyggetobak gemt ved tandkødet eller puffer på en e-cigaret, der dufter af jordbær. Produkter, der ikke nødvendigvis ligner en smøg, men på en række punkter er lige så problematiske.

»Tobaksforebyggelse er faktisk en af de største succeshistorier, vi har. Ligesom hygiejne, hvor vi også har opnået rigtig, rigtig meget forebyggelsesmæssigt«, lyder det indledningsvist fra landets eneste professor i tobaks- og nikotinforebyggelse.

Succesen kan ses i tal fra Danmarks Statistik, der viser, at siden 1990 er det samlede salg af tobaksprodukter tæt på halveret. Alligevel er der ingen grund til at sove trygt om natten. For mens forebyggelsesindsatser har ramt salget af cigaretter, har tobaksindustrien slået tilbage med nye alternativer.

»Industrien har haft brug for at renormalisere sig selv og sine produkter for ikke at uddø. Derfor ser vi, at markedet bliver oversvømmet af såkaldt ,harm reduction’-produkter«, forklarer Charlotta Pisinger.

Men forskning på området tyder på, at de mange nye produkter ikke reducerer skaden.

»Det er en påstand, at de er skadesreducerende. Det er der ikke noget evidens for«, slår Charlotta Pisinger fast.

Adgang døgnet rundt

Produkterne kan opdeles i røgfri tobak (tyggetobak, snus eller nikotinposer), e-cigaretter (f.eks. puff bars) og opvarmet tobak (små elektrisk opvarmede tobakspinde). Tyggetobak, snus og opvarmet tobak indeholder tobak, mens nikotinposer og e-cigaretter er uden tobak. Alle produkter indeholder nikotin, ofte i høje koncentrationer, selvom e-cigaretter godt kan være uden.

Produkterne markedsføres officielt som et alternativ til rygning til personer, der ikke kan eller vil holde op med at ryge, men al marketing fremstiller ifølge Charlotta Pisinger produkterne som et smart, uskadeligt og velsmagende livsstilprodukt, ligesom al marketing er målrettet unge mennesker. Derfor er det også næsten kun de unge, der bruger dem.

Men frem for at opfatte de nye produkter som hjælp til rygestop bør man snarere ifølge Charlotta Pisinger se dem som noget, der giver brugerne adgang til nikotin døgnet rundt. End ikke klassiske cigaretter kan præstere det samme.

»Problemet med nikotinprodukter, og især nikotinposerne, er, at de er så nemme at bruge. Vi har lavet en lang række begrænsninger i vores samfund for, hvor man gerne må ryge, og hvor man ikke må. Og tre ud af fire rygere vil faktisk gerne holde op, så for dem er begrænsningerne en støtte. Men nikotinposer kan man bruge alle steder hele tiden. Det accelererer forbruget«, siger Charlotta Pisinger.

Det er ifølge professoren en kendsgerning, at rygestop typisk kun varer i få dage eller et par uger, hvorefter man genoptager rygningen, denne gang suppleret med e-cigaretter eller nikotinposer.

»Det er det, der på engelsk hedder ,dual-use’ eller ,multi-use’. Man bruger flere produkter, fordi man opdager, at der er nogle steder og tidspunkter, hvor cigaretter ikke går, mens for eksempel nikotinposer eller e-cigaretter gør. Brugerne finder ud af, at de kan bruge de forskellige produkter i forskellige situationer. Et drømmescenarie for industrien«, lyder det fra Charlotta Pisinger.

Omgår loven

Ud over at den røgfrie tobak og nikotinprodukter er dårlige til at skabe et reelt rygestop, viser stadig mere forskning, at produkterne ikke er uskadelige. Her opremser Charlotta Pisinger en lang række af studier. Det nyeste om e-cigaretter, en metaanalyse, viser, at der ikke er den store forskel på hjerte-kar-området, om man ryger tobak eller e-cigaretter. Også når det gælder lungesygdomme, er der kun fundet en mindre reduktion i risiko ved skifte til e-cigaretter. 

»I hvert fald er det alt i alt slet ikke i nærheden af, hvad man først troede – at e-cigaretter virkelig ville være en game changer og meget, meget mindre skadelige. Det er de ikke«, fastslår Charlotta Pisinger, der efterlyser flere langtidsstudier.

Når det gælder tyggetobak, er det kun kommet på markedet, fordi EU forbød snus.

»Producenterne valgte at omgå lovgivningen ved at skære tobakken lidt anderledes, så produktet er lovligt«, fortæller hun.

Nikotin og unges mistrivsel

Hvad angår nikotinposer, indeholder de ikke tobak, men til gengæld bruges de primært af unge mennesker på 15-29 år. 35% af den aldersgruppe bruger et tobaks- eller nikotinprodukt – en stigning fra 26% på tre år.

»Med rygning har vi haft stor fokus på de skader, der sker i kroppen, og har lidt glemt nikotins virkning på hjernen. Men vi har nu moderat evidens for, at nikotinprodukter skader den umodne hjerne«, siger Charlotta Pisinger med henvisning til rapporten »Nikotinbrug blandt børn og unge« fra Vidensråd for Forebyggelse.

»Der har vi samlet viden, der viser nikotins selvstændige skadelige virkning, som ud over hjerte-kar og graviditet først og fremmest er på de unge menneskers hjerner, deres kognitive evner, indlæring, koncentration, angst, depression og dårligere stresshåndtering og impulsstyring. Det bekymrer os meget«, siger professoren om eksempelvis e-cigaretter og nikotinposer, som i nogle tilfælde er 5-10 gange så stærke som almindelige cigaretter.

»Hvad det gør ved unge mennesker, kender vi ikke det fulde omfang af endnu. Men i USA taler de meget om, hvilken rolle nikotin spiller i den mistrivsel, man ser hos unge«, siger hun.

Kold tyrker dur ikke

Det er den slags viden, som Charlotta Pisinger gerne vil have ud til sundhedsprofessionelle. For man kan nemt forestille sig en læge, der tænker, at patientens e-cigaretter eller nikotinposer trods alt er mindre harmfulde end cigaretter.

»Skadesreduktion er en myte. Der er ingen evidens for det«, gentager Charlotta Pisinger.

»Man vil som læge gerne gøre det godt for patienterne, der har prøvet alt muligt for at holde op. Men hvis man siger, at de kan prøve at skifte fra cigaretter til e-cigaretter, så bruger de i løbet af ingen tid både-og. Og al evidens på området viser, at det er mere skadeligt end bare at ryge. Så man risikerer faktisk at forværre patientens situation«, lyder det fra Charlotta Pisinger.

Som læge skal man i stedet sætte sig ind i de rygestopbehandlinger, der virker. Hun minder om, at nikotin er lige så afhængighedsskabende som heroin, og ligesom man ikke sender en stofmisbruger hjem for at stoppe misbruget selv, kan en ryger ofte heller ikke klare det med selvkontrol og populære, men ifølge Charlotta Pisinger, uvirksomme metoder som akupunktur og hypnose.

»Det er kun få procent, der lykkes med et ikkeassisteret rygestop, også kaldet ,en kold tyrker’. Mange af dem, fordi de ikke har fået den rette behandling. Vi ved, at et rådgivningsforløb over 5-6 gange, som kommunerne tilbyder gratis, som minimum fordobler chancen for røgfrihed. Der er også kommet et helt nyt rygestopmiddel, som er virkelig effektivt og ret bivirkningsfrit, men hvis det kombineres med rådgivning, bliver resultatet endnu bedre«, fortæller Charlotta Pisinger med henvisning til rygestopmidlet Decigatan. Indholdsstoffet, cytisin, har været brugt af millioner af rygere siden 1960’erne, men er først kommet på markedet herhjemme sidste år. 

Læger skal opbygge rutine

Charlotta Pisinger opfordrer til, at praktiserende læger undersøger, hvor deres patienter kan få gratis rygestoprådgivning. Og at læger hjælper hinanden med det.

»Det er enormt vigtigt, at emnet rygestop bliver taget op i klyngerne og ude på afdelingerne. Så man sammen finder ud af, hvad man gør strukturelt for, at rygerne ikke bliver overset, men får den hjælp, som de har brug for«, siger Charlotta Pisinger.

Hun er dog udmærket klar over, at sundhedsvæsenet er presset, og at der er gode grunde til, at der for sjældent bliver talt rygning og andre nikotinprodukter med patienterne. Lægerne føler sig ikke rustet til det, har ikke tid og kan også opleve det som grænseoverskridende at tale om.

»Derfor handler det om at blive så rutineret i at tale med patienterne om det som muligt og vide, hvor man skal henvise dem til. For der er utroligt meget sundhed at hente. Rygestop er en af de mest effektive og omkostningseffektive behandlinger, vi har«, lyder det fra Charlotta Pisinger.