En af mine nordjyske lægekolleger, overlæge Lars Hornshøj Thomsen, mener, de praktiserende læger og speciallæger er fraværende, når der er møder, planer og projekter vedrørende bedre samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren. Jeg ved ikke, hvad det konkret er, de praktiserende læger ikke deltager i. Mig bekendt dukker vi altid op, når vi bliver inviteret, og i PLO-Nordjylland er vi involveret i rigtig mange samarbejdsrelationer med regionen og sygehusene.
Men hvis der skulle være møder, som vi ikke når at deltage i, er det nok, fordi vi har rigtig travlt i almen praksis. Ligesom jeg også har indtryk af, at mine kolleger på sygehusene har travlt.
Det er der mange grunde til: Antallet af borgere stiger, vi lever længere, og der bliver stadig flere kroniske og multisyge patienter, der ofte har brug for hjælp enten fra egen læge eller på sygehuset. Dertil kommer nye lægemidler og behandlingsmetoder, der øger efterspørgslen efter hjælp, uden at økonomien altid følger med.
Lars Hornshøj Thomsen føler sig kaldet til at kritisere dårlig tilgængelighed i almen praksis og speciallægepraksis, lange ventetider i lægevagten og manglende sygebesøg hos patienterne. Blandt mine kolleger er der tilsvarende mange, der er frustrerede over sygehusene. De oplever, at der sker en ikke-aftalt opgaveglidning, at patienterne udskrives alt for hurtigt, og at stadig flere henvisninger bliver afvist.
På den måde kan vi jo gensidigt slå hinanden oven i hovedet for at komme af med vores frustrationer. Men det kommer der ikke noget godt ud af. Vejen frem er tværtimod dialog og samarbejde – og så selvfølgelig den massive udbygning af det nære sundhedsvæsen, som regeringen har lagt op til.
Hvis Lars Hornshøj Thomsen vil opleve hverdagen i almen praksis, er han meget velkommen til en dag at komme på besøg i min klinik, hvor han kan få et indtryk af den store (og stigende) opgavemængde, vi varetager i almen praksis. Og tilsvarende vil jeg meget gerne høre om den hverdag, han oplever på Akut- og Traumecentret på Aalborg Universitetshospital.
