Skip to main content

Uddybende kritik af metaanalyse af SSRI

Debatten om SSRIs behandlingseffekt: Forfatterne fra CTU mangler psykiatrisk ekspertise, skriver kritiker. Læs CTU-forskernes svar på dette og andre kritikpunkter.

Privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, ph.d. Anders Frøkjær Thomsen, København
E-mail: aft@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen.

7. jun. 2017
8 min.

Faktaboks

Fakta

forfattergruppen bag metaanalysen af SSRI’s behandlingseffekt dels for manglende psykiatrisk ekspertise i gruppen, dels for at have inkluderet usammenlignelige studier i analysen, og dels for at have botaniseret i dens resultater som led i deres formidling til offentligheden. Metaanalysens forfattere fra Copenhagen Trial Unit (CTU) har i deres svarkronik [2] ikke henvist til specialviden, der specifikt gælder medicinsk depressionsbehandling (her ville selv en enkelt gennemført psykiatrisk hoveduddannelsesstilling have pyntet). Men de har anført, at de har udført subgruppeanalyser for at sikre de inkluderede studiers sammenlignelighed, og at de i deres artikel har forklaret, hvorfor deres ene effektmål bør negligeres.

Forfatterne har, formentlig på grund af mangelfuld indsigt i forskningsfeltet, ikke gjort sig klart, at de med dette ambitiøse projekt kom til at slå større brød op, end de kunne bage.

Der har efterfølgende været en livlig diskussion om undersøgelsen og om dens formidling mellem flere forskellige debattører på Ugeskriftet online, hvor overlæge Karsten Juhl Jørgensen fra the Nordic Cochrane Center har forsvaret metaanalysen. Men forfattergruppen har tilsyneladende ikke været opmærksomme på diskussionen, for i hvert fald har ingen af dem deltaget med kommentarer. Jeg håber derfor at kunne få forfatterne i tale ved i papirudgaven af Ugeskriftet at påpege, at to af metaanalysens subgrupper (af hhv. behandlingens længde og SSRI-dosis) er defineret post hoc, og at de uheldigvis er så klinisk irrelevant opdelt, at de ikke kan identificere, hvilke studier der er usammenlignelige. Dertil findes der relevante subgrupper, som forfatterne slet ikke har forsøgt at definere, f.eks. af studier, hvor SSRI er anvendt som active comparator til et andet antidepressivt middel, eller af studier, der rekrutterer forsøgspersoner blandt USA’s økonomisk forarmede osv. Man kan derfor ikke drage konklusioner ud fra metaanalysens resultater. Forfatterne har, formentlig på grund af mangelfuld indsigt i forskningsfeltet, ikke gjort sig klart, at de med dette ambitiøse projekt kom til at slå større brød op, end de kunne bage. I deres svarkronik advares mod tunnelsyn, hvis man er for dybt inde i et fagområde, men jeg synes nu, at 15 medforfattere burde have været i stand til at korrigere en enkelt eksperts eventuelle blinde vinkler gennem gensidigt stimulerende debat.

Desuden vil jeg påpege, at der ligger en udtalt mangel på videnskabelig stringens i at definere et primært effektmål i forsøgsprotokollen, som man undsiger, når man post hoc har set resultatet. Fordi man synes, at effektmålet alligevel ikke dur, når man tænker nærmere over det.

Læs også:

CTU-forskere tilbageviser kritik af SSRI-forskning

Referencer

LITTERATUR

  1. Thomsen AF. Om SSRI-behandling, metaanalyser og "fake news". Ugeskriftet.dk/debat/om-ssri-behandling-metaanalyser-og-fake-news.

  2. Jakobsen JC, Sethi NJ, Katakam KK et al. CTU-forskere tilbageviser kritik af SSRI-forskning. Ugeskriftet.dk/debat/ctu-forskere-tilbageviser-kritik-af-ssri-forskning.