Udenlandske læger forsinkes med overlæg i at opnå dansk autorisation

Enhver læge ved, hvad det kræver af arbejde at forberede sig til den medicinske embedseksamen. Og vi kender også til den lettelse, det er, når den sidste mundtlige eksamen er overstået, og man endelig er læge. Derfor vil enhver læge også forstå det uhyggelige i følgende mareridtsdrøm: Du har bestået embedseksamens skriftlige del, og du står nu over for at skulle op til den sidste mundtlige eksamen. Så modtager du en mail fra universitetet, som lakonisk meddeler dig, at du ikke kan komme til eksamen. Den er aflyst. Du må i stedet søge om at komme til eksamen til næste år. Jeg har gudskelov aldrig selv haft et sådant mareridt, men skulle det ske, håber jeg at nogen vækker mig meget hurtigt.

Nå, men det er jo også kun noget, der kan forekomme i mareridtsagtige drømme. I virkeligheden sker det selvfølgelig ikke. Jeg har da i hvert fald aldrig kendt nogen dansk læge, som har fået aflyst en mundtlig eksamen og slet ikke nogen, der efterfølgende har fået at vide, at det vil tage halve til hele år, før man kan komme op.

Mareridt

Desværre er jeg på det sidste blevet belært om, at denne mareridtsagtige drøm alligevel ikke er en drøm, men den skinbarlige virkelighed – ikke for danske læger, selvfølgelig – men for udenlandske læger, der af den ene eller den anden grund kommer til Danmark og derfor søger om autorisation til at fortsætte deres virke som læger her i landet.

De udenlandske læger, der kommer til Danmark fra lande uden for EU, går en svær tid i møde, men alligevel gør kærligheden til deres fag, at de klør på med krum hals. For at få dansk autorisation kræver Styrelsen for Patientsikkkerhed, at man kan tale dansk. Så de udenlandske læger går på kursus i dansk, og kurset – som godt kan tage et par år eller mere – afsluttes med eksamen, som skal bestås på højt niveau, dvs. mindst 7 i skriftlig dansk og 10 i mundtlig dansk. Når det er overstået, kan lægerne så komme til en medicinsk fagprøve, som har en skriftlig del og en mundtlig del. Prøverne aflægges på dansk, og niveauet for disse eksaminer er højt – som det hedder i universitetets bekendtgørelse: »det niveau, som man kræver af en dansk medicinsk kandidat« [1]. Så det kan godt tage mange måneder og ofte mere end et år at forberede sig til denne prøve.

Mundtlig prøve udskudt

Når man har bestået den skriftlige prøve, kan man så gå op til den mundtlige prøve, som ligger et par måneder efter den skriftlige. Derfor er de udenlandske læger nødt til at fortsætte med at læse, for at holde deres paratviden ved lige. Det er imidlertid her mareridtsdrømmen bliver til virkelighed. For nogle uger siden modtog 73 udenlandske læger, der alle havde bestået eksamen i dansk og skriftlig medicinsk fagprøve, en mail fra Københavns Universitet, hvori det meddeltes dem, at de alligevel ikke kunne komme til den afsluttende mundtlige prøve – der var kun plads til 36 eksaminander. De fik desuden at vide, at de tidligst ville kunne komme til mundtlig eksamen om et halvt år, et år eller måske mere. Universitetet kunne ikke give garantier eller definere tidshorisonten yderligere, og det ville ikke nytte dem noget at henvende sig til universitet for at få en nærmere redegørelse. De skulle bare vente.

Eftersom jeg er mentor for en af de 73 afviste læger, gik jeg i gang med at lede efter forklaringen på denne usædvanlige adfærd.

Universitet vasker sine hænder

På Københavns Universitet, der lod 109 læger bestå den skriftlige eksamen, men efterfølgende kun tillod 36 at komme videre til mundtlig eksamen, vasker man sine hænder og henviser til, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der bestemmer, hvor mange læger der må komme til mundtlig eksamen. Hvordan Københavns Universitet har kunnet indgå i et sådant arrangement med Styrelsen for Patientsikkerhed forstår jeg ikke. Universitetet har hundreder af års erfaring med eksamensforberedelse og ved mere end nogen, at når man læser til den skriftlige eksamen læser man jo samtidig til den mundtlige. Derfor er det jo højst aparte, at man kun lader en tredjedel af eksaminanderne aflægge de to eksaminer i det naturlige samlede forløb. Og det er da også kun de udenlandske læger, der udsættes for at få afbrudt deres eksamensforløb og udskudt sidste afsluttende mundtlige eksamen. Det sker aldrig for danske lægestuderende, og det skete heller ikke for mig, da jeg læste til læge. Universitetet burde straks have sagt fra og belært Styrelsen for Patientsikkerhed, der jo ikke kan hævde at besidde særlige kompetencer på undervisningsområdet og derfor heller ikke burde optræde i rollen som tilrettelægger af eksaminer på Københavns Universitet.

Ikke penge nok

I Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser man, at man kun har penge til at afholde mundtlig eksamen for 36 læger, og det er det, der skulle begrunde og retfærdiggøre, at udenlandske læger i årevis skal vente på at komme til mundtlig eksamen. Undskyld mig, men den køber jeg altså ikke. Alene på Københavns Universitet afholdes der hvert år mundtlige og skriftlige eksaminationer i tusindvis, og det er endda kun en beskeden del af de eksaminationer, der hvert år afholdes i det ganske land. Så udgifterne til afholdelse af 73 mundtlige eksaminationer skulle næppe kunne vælte læsset og sprænge rammerne for statens eller universitetets eksamensbudget.

Men hvad er så forklaringen på denne usædvanlige fremfærd over for vores udenlandske kolleger? Jeg ved det ikke, og jeg vil undlade at gisne. Men et føler jeg mig sikker på: Det kan umuligt være, at man her i landet ikke kan fremskaffe penge til afholdelse af 73 mundtlige eksaminationer. Jeg er vidende om, at de 73 læger har tilbudt Styrelsen for Patientsikkerhed, at de selv ville afholde udgiften til eksaminationerne (for større er beløbet jo heller ikke), men det må de heller ikke for Styrelsen. Forklaringen må være et andet sted.

Venten på ubestemt tid

Hele denne sag forekommer yderligere absurd, derved at vi har hårdt brug for flere læger i Danmark. Hvorfor skal kvalificerede læger så gå rundt og trille tommelfingre i venten på at komme til en mundtlig eksamen, der (muligvis) vil komme om et halvt år, et år eller mere? De har jo alle sammen efter megen slid bevist og dokumenteret deres færdigheder i dansk på det krævede niveau, og de har nu bestået den skriftlige medicinske fagprøve på »det niveau, som man kræver af en dansk medicinsk kandidat« [1]. De mangler blot at bestå den mundtlige medicinske fagprøve for at have erhvervet den medicinske embedseksamen for anden gang i deres liv. Hvad kan man forlange mere? Det er da bare at få dem til mundtlig eksamen hurtigst muligt og ud på hospitalerne og i praksis, hvor der er hårdt brug for dem.

Men tilbage til min mareridtsdrøm: Jeg ville nødigt selv stå i en situation, hvor jeg efter års forberedelser er kommet så langt, at sidste mundtlige eksamen står for døren, og så få at vide, at jeg alligevel ikke kan komme til eksamen og måske heller ikke kommer det inden for den nærmeste fremtid. Det hører ingen steder hjemme, og sådan en praksis må høre op.

Læs også:

Udenlandske læger i kø til dansk autorisation

Farvel til flaskehalse for udenlandske kolleger