Skip to main content

Unge danskere går stadig for meget i solarium

En aldersgrænse på 18 år for solariebrug kan sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn, og medføre færre tilfælde af modermærkekræft og hudkræft i fremtiden.

Foto: Bigstockphoto

Merete Hædersdal1, Henrik Sølvsten2, Rikke Bech3, Peter Dalum4 & Brian Køster5. 1) Professor, overlæge, dr.med., ph.d., Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, Videncenter for Hudkræft, e-mail: mhaedersdal@dadlnet.dk, 2) speciallæge i dermatologi, Hudlægecenter Nord, Aalborg, 3) forperson for Dansk Dermatologisk Selskab, uddannelsesansvarlig ledende overlæge, klinisk lektor, ph.d. , Afdeling for Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, 4) projektchef, Forebyggelse og Oplysning, Kræftens Bekæmpelse, 5) seniorforsker, Forebyggelse og Oplysning, Kræftens Bekæmpelse

12. maj 2025
6 min.

Brug af solarium øger risikoen for modermærkekræft og hudkræft og kan også forårsage permanente skader på øjne og hud. Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden, og gennem de seneste 30 år er forekomsten af både modermærkekræft og hudkræft steget markant. Aktinisk keratose, et forstadie til hudkræft, kræver også store ressourcer i sundhedsvæsenet. Der findes ingen tærskelværdi for UV-strålingens skadevirkninger og dermed ingen sikker grænse for solariebrug [1].

Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne beregnede i samarbejde med Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) i 2013, hvad hud- og modermærkekræft hvert år kostede samfundet i behandling, kontroller og tabt arbejdsfortjeneste. Samlet løb det op i 248 mio. kr. om året i 2006-niveau [2]. Fremskrevet med en årlig inflation på 2% svarer beløbet (i 2025) til 340 mio. kr. om året. Den reelle årlige udgift forventes en del højere på grund af den stigende forekomst af både modermærkekræft, hudkræft og forstadier til hudkræft.

Langt de fleste europæiske lande har indført en 18-aldersgrænse for brug af solarier, inkluderende de nærmeste lande omkring os med Sverige, Norge, Finland og Tyskland. Ved udarbejdelse af den i Danmark gældende solarielov anbefalede den tværministerielle arbejdsgruppe indførelse af en aldersgrænse. Anbefalingen blev ikke implementeret, med henvisning til den nedadgående udvikling i andelen af 15-25-årige solariebrugere fra 41% i 2008 til 15% i 2012. Denne nedgående udvikling er dog ikke fortsat efter solarielovens ikrafttrædelse i 2014.

En spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse blandt 1.022 danskere i alderen 15-25 år har vist, at 14% af de adspurgte har brugt solarium mindst én gang i 2023. Næsten hver tiende tidligere og nuværende solariebruger (9%) var 9-13 år, første gang de brugte solarium. Disse tal skal ses i lyset af, at risikoen for senere at udvikle modermærkekræft er højere, jo yngre man er. Solariebrug øger generelt risikoen for modermærkekræft med 20%, men går man i solarium, før man fylder 35 år, øges risikoen med hele 60% [3]. Størstedelen af unge (68%) har deres solariedebut, inden de fylder 18 år. Solariebrug er skyld i ca. hvert tiende tilfælde af modermærkekræft i Danmark. Ligesom der er en dosis-respons-effekt mellem strålingsmængde og risiko.

Knap halvdelen (43%) af solariebrugere er aldrig blevet præsenteret for information om de sundhedsmæssige risici, når de går i solarium, og over halvdelen (63%) er aldrig blevet præsenteret for information om, at unge under 18 år ikke bør gå i solarium. Samtidig er 39% blevet præsenteret for information om sundhedsgevinster ved solariebrug. Kun 19% af de nuværende solariebrugere har i 2023 set Sundhedsstyrelsens obligatoriske advarselsplakat der, hvor de oftest går i solarium. Dette er et markant fald fra 2021, hvor der var 37%, som havde set den obligatoriske advarselsplakat.

Det er tankevækkende, at over halvdelen (56%) af de 15-25-årige mener, at ingen burde gå i solarium uanset alder, mens tre fjerdedele (76%) mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for at gå i solarium i Danmark. Der er sket en stigning i andelen af 15-25-årige, der bakker op om en aldersgrænse på 18 år for solariebrug, fra 64% i 2013 til 76% i 2023.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at der gøres mere på det strukturelle niveau for at få færre unge til at bruge solarium. Uanset hvor lidt man går i solarium, forøges ens risiko for hud- og modermærkekræft, når man går i solarium. Ufarligt solarieforbrug eksisterer ikke – uanset om man bliver solskoldet eller ej. En 18-årsaldersgrænse vil kunne udskyde og i mange tilfælde helt forebygge solariedebut blandt børn og unge, og tallene viser, at selv størstedelen af de unge mener, at det bør indføres.

Keratinocytcancer er den hyppigste cancer globalt (basocellulært karcinom og planocellulært karcinom), og danskernes livstidsrisiko for at udvikle hudkræft er i dag 22%. I dermatologisk speciallægepraksis er i løbet af et år (2023/2024) registreret i alt 41.357 tilfælde af hudcancer [4].

»Uanset hvor lidt man går i solarium, forøges ens ­risiko for hud- og modermærkekræft, når man går i solarium. Ufarligt solarieforbrug eksisterer ikke – uanset om man bliver solskoldet eller ej«Merete Hædersdal, Henrik Sølvsten, Rikke Bech, Peter Dalum & Brian Køster

Det er beregnet, at indførelsen af en 18-årsaldersgrænse for solariebrug ville kunne nedbringe antallet af modermærkekræfttilfælde med ca. 2.000 i perioden frem til 2045. Til sammenligning ville et totalforbud mod solarier kunne føre til ca. 80.000 færre hudkræfttilfælde i samme periode. De potentielt forebyggelige tilfælde af hudkræft er større end angivet, da udviklingen i antal nye tilfælde er højere end antagelsen, som indgår i beregningen. Internationale studier viser samme forhold mellem effekten af aldersgrænse og forbud [5].

Hvis der ikke iværksættes et fuldstændigt forbud mod solarier, kan andre tiltag overvejes til begrænsning af solariebrug. Eksempelvis kan indførelse af en 18-årsaldersgrænse for solariebrug ledsages af et krav om bemanding af solcentre, som tilfældet er i Finland og Tyskland, for alle typer af solarier. Alternativt kan håndhævelse af aldersbegrænsningen for ubemandede solcentre foretages ved hjælp af elektroniske systemer for alderskontrol som kendt fra f.eks. fitnesscentre og biblioteker. Den nuværende solarielovs § 4 giver desuden mulighed for at fastsætte krav til uddannelse og træning af ansatte i bemandede solarier.

På linje med Sundhedsstyrelsen anbefaler Kræftens Bekæmpelse, Videncenter For Hudkræft og Dansk Dermatologisk Selskab, at der indføres en aldersgrænse på 18 år for solariebrug i Danmark. Erfaringer fra udlandet viser, at lovgivning påvirker unges solarievaner. Der er således sket et signifikant større fald i antallet af unge solariebrugere i de vestlige lande, der har indført en 18-årsaldersgrænse, sammenlignet med de lande, som ingen aldersgrænse har. Globalt set er solariebruget faldet med 70% for unge under 18 år og med 35% for personer ældre end 18 år, når man sammenligner perioden før og efter, at andre vestlige lande indførte aldersrestriktioner. En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn, og medføre færre tilfælde af modermærkekræft og hudkræft i fremtiden.

Referencer

  1. Scientific Committee on Health Environmental and Emerging Risks. Opinion on biological effects of ultraviolet radiation relevant to health with particular reference to sunbeds for cosmetic purposes. Luxembourg: European Commission, 2016. https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/scheer/docs/scheer_o_003.pdf
  2. Bentzen J, KJellberg J, Thorgaard C et al. Costs of illness for melanoma and nonmelanoma skin cancer in Denmark. Eur J Cancer Prev. 2013; 22(6):569-76. https://doi.org/10.1097/CEJ.0b013e328360150c
  3. Kræftens Bekæmpelse. Unges solarievaner 2023. Kræftens Bekæmpelse, 2024. www.cancer.dk/om-os/udgivelser-og-rapporter/forebyg-kraeft/unges-solarievaner-2023/ (apr 2025)
  4. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Årsrapport fra Hudkræftdatabasen 2023. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, 2024. www.rkkp.dk/siteassets/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/databaser/hudkraft/aarsrapporter/hudkraftdatabasen-arsrapport-2023.pdf (apr 2025)
  5. Gordon LG, Rodriguez-Acevedo AJ, Køster B et al. Association of indoor tanning regulations with health and economic outcomes in North America and Europe. JAMA Dermatol. 2020;156: 401-410. https://doi.org/10.1001/jamadermatol.2020.0001