Uniformsautomaten – Del 2

I starten af juni skrev jeg efter tre måneders ansættelse på Herlev Hospital en kommentar til Ugeskrift for Læger om, hvordan uniformer - som er i stykker eller ikke passer - påvirker vores arbejde som læger og måske patienternes opfattelse af vores faglighed.

Kommentaren er blevet flittigt læst. På mail har jeg fået flere opmuntringer til at arbejde videre med et endnu uløst problem, og jeg har modtaget en dybfølt beklagelse fra en leder på vaskeriet som er i gang med at forbedre situationen. Sagen har været rejst i vores VMU på Herlev Hospital og Ugeskriftet for Læger har fulgt op med en podcast om uniformsautomater over hele landet.

Alt i alt læst har jeg fået lyst til at gå lidt videre med historien. Dels ved at notere mine oplevelser i automaten den sidste måned, dels ved med denne kommentar at videregive de råd jeg har fået om, hvordan man kan omgås besværlighederne med manglende eller defekte uniformsdele. Endelig har jeg taget et billede hver gang jeg har haft en problematisk uniform på i samme periode.

Samlet har jeg været i automaten seks gange mellem den 9. august og 5. september fordelt på forskellige ugedage og tidspunkter. To gange var der tøj i min størrelse og ingen problemer, to gange måtte jeg gå til forskellige gates for at få en fuld uniform, som passede og to gange var der ingen bukser i den ønskede størrelse.

Fem ud af seks gange var der defekte/plettede/hullede uniformsdele blandt de udleverede (se billeder).

Jeg har brugt mellem tre og fem minutter pr. gang og var overrasket over, at det ikke var længere. For det føles længere.

Jeg har talt med kolleger fra forskellige faggrupper om problemet og fået følgende forslag til løsninger:

• Lad være med at skifte tøj så ofte

• Gå kun i kjole, så skal du ikke bruge så mange forskellige uniformsdele

• Du kan vaske tøjet hjemme, når du får tøj som passer og dermed ”beholde det”

• Du kan tage patienternes t-shirts i sengeafdelingen

• I kan arbejde for at få ansat en piccoline i afdelingen som henter tøj

Samlet set er situationen er på ingen måde forbedret. Medarbejderne er frustrerede og de løsninger som bringes i spild er uhygiejniske og uhensigtsmæssige.

Jeg har besluttet kun at bringe en Del 3 af ”tøj-story”, hvis det er for at fejre en bedring, så intet nyt vil være dårligt nyt…