Vi løser ikke problemerne med rekruttering til akutmedicin ved at sænke ambitionerne

Tak til Thomas A. Schmidt, Mario Perko og Jesper Juul Larsen for i deres kronik den 15. november at sætte arbejds­vilkårene i akutmedicin til debat [1]. I Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) ­tilslutter vi os hovedkonklusionen: »Arbejdsvilkår i akutmedicin skal optimeres per omgående«, men er ikke enige i alle løsningsforslag, der fremsættes af forfatterne.

Ambitionen ved etablering af specialet akutmedicin var at sikre høj faglighed i modtagelsen af »alle akutte tilstande og for alle typer patienter, på alle tider af døgnet«. Og det indebærer i sagens natur »skæve« arbejdstider. Sådan er det. Akutmedicineren skal være der, når patienterne er der. Det vil også sige om natten, hvor der måske kommer færre patienter, men de, der kommer, gennemsnitligt er sygere. Giver vi køb på de ambitioner nu, mister specialet sin berettigelse.

Så løsningen er ikke at tage special­læger­ne ud af vagten, men i stedet at gøre ­arbejdsforholdene i vagten ikke bare acceptable, men attraktive. Vi skal væk fra gamle dages opfattelse af vagten som det ubekvemme arbejde, der skal overstås, og som fortrinsvis skal varetages af de yngste læger, og som man kan vokse sig fra efter få år i specialet. Arbejdet i vagten er kerneopgaven for akutmedicineren. Det bør i sagens natur være sådan, at man som akutmediciner ­møder til sin vagt med samme forventning og arbejdsglæde som internmedicineren, der møder op til sit ambulatorium eller kirurgen, der møder til sit operationsprogram.

Skal vi vende den aktuelle udfordring med rekruttering til HU-stillinger, er det også nødvendigt, at vi fastholder ambitionen om speciallæger i front med høj faglig standard og trygt læringsmiljø hele døgnet.

Det er derimod ganske givet ikke realistisk at fastholde en forventning om, at nattevagter for fremtidens akutmedicinere indeholder hviletid. I stedet er der brug for et opgør med de nuværende alt for lange vagter. Vores overenskomster må moderniseres og tilpasses forholdene på de nye, store akuthospi­taler. Vagtlængden må tilpasses, så vagterne bliver udholdelige, og hvor man som læge kan levere på samme faglige niveau igennem hele vagten. Først og fremmest af hensyn til patientsikkerheden, men også af hensyn til rekruttering og holdbarhed af lægerne.

Bedre arbejdsvilkår

Som forfatterne påpeger, er mulighed for ­periodevis veksling mellem høj- og lavintensitetsarbejde også en af vejene til at skabe bedre arbejdsvilkår. I akutmedicin kan meget lidt planlægges, og man bliver i princippet aldrig færdig med sit dagsprogram, når man har en klinisk funktion. Det kræver, at arbejdet for speciallæger i akutafdelingerne til­rettelægges med planlagt og beskyttet tid til fordybelse, faglig udvikling, forskning, uddannelse, administration og ledelse. Denne såkaldte »clinical support time« bør baseret på udenlandske erfaringer udgøre ca. 30% af speciallægens samlede arbejdstid.

Alt dette kræver langt flere speciallæger, end der i dag er normeret med i akutafdel­ingerne. Og dermed er vi fremme ved måske den mest afgørende faktor for, om vi kan rekruttere til HU-stillinger. De unge læger skal have en realistisk tro på, at de har kollegaer nok, den dag de selv er færdige som speciallæger. Det betyder også, at der skal uddannes langt flere speciallæger i akutmedicin i årene fremover, end hvad den nuværende dimen­sioneringsplan lægger op til.

DASEMs vurdering er, at bæredygtigt drift af 20-22 akutafdelinger kræver omkring 500 speciallæger. Det vil med den nuværende ­dimensionering på 35 HU-forløb pr. år tage 20 år at nå dette antal! Der er derfor behov for mindst en fordobling af antal HU-forløb i den aktuelle etableringsfase. Det kan umiddelbart forekomme ulogisk at argumentere for flere HU-forløb, når vi endnu ikke besætter dem, vi har. Der er imidlertid stor interesse for en karriere i akutmedicin blandt unge læger. Det viser den flotte søgning til introstillingerne. Men uden en realistisk tro på, at der i overskuelig fremtid er kollegaer nok, vælger de unge læger alligevel andre veje, når der skal søges HU. Flere HU-forløb er med andre ord en af vejene til at løse den foreløbige rekrutteringsudfordring.

Hvis man interesser sig mere for, hvordan vi får etableret patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne, vil jeg henvise til DASEMs holdningspapir fra 2020 af samme navn [2]. Det er en pandemi siden, papiret blev ud­givet, arbejdspresset i akutafdelingerne er kun vokset, men analyserne og anbefalingerne er stadig gældende og relevante.