Vitiligo forveksles stadigvæk med lepra

Jeg har med stor interesse læst Klaus Larsens historiske artikel »Behandlet som en spedalsk« om associationen mellem lepra og hudsygdomme, især psoriasis. I den forbindelse savnede jeg en omtale af vitiligo, der gennem tusinder af år har været tæt associeret med lepra og stadig forveksles i visse kulturer, hvilket har alvorlige konsekvenser i form af stigmatisering og social udstødelse.

Hvide hudpletter blev beskrevet for mere end 3.000 år siden i flere centrale tekster som Tredje Mosebog, den egyptiske Papyrus Ebers , den præhinduistiske Atharvavada og senere i japanske shintoistiske skrifter [1]. Beskrivelserne skelner ikke mellem lepra, der kan præsentere sig med hypopigmenterede læsioner, og vitiligo, som er den hyppigste depigmenterende hudsygdom. Vitiligo er karakteriseret ved tab af hudens melanocytter og har et kronisk, progressivt forløb, hvor læsionerne debuterer på synlige områder som distale ekstremiteter og ansigtet.

Gennem årtusinder blev lepra og vitiligo omtalt under fællesbetegnelser på tværs af europæiske og asiatiske kulturer. Frygten for at udvikle lepra forårsagede social udstødelse af personer med hvide hudpletter, som blev betragtet som urene. F.eks. beskriver buddhistiske tekster omkring 200 f.v.t., hvordan personer med hvide pletter blev nægtet adgang til klostre. Omtrent samtidig dikterer hinduistiske tekster, at personer med »Sweta Kushta« (hvid sygdom) ikke fortjente social respekt [2].

Hippokrates var blandt de første til at beskrive hvide hudpletter i Europa, mens den romerske forfatter Celsus i det 1. århundrede navngav tilstanden vitiligo, som muligvis betyder »fejl«. Forvekslingen med hvide hudpletter fortsatte, og i middelalderens Europa blev personer med hvide hudpletter forvist til at leve som tiggere.

Den spirende moderne medicin i Europa banede vej for en bedre forståelse af hudsygdomme. Det var dog først i det 20. århundrede, at vitiligo blev entydigt defineret og fik en separat diagnosekode i ICD-8 i 1975.

Stigma og sociale konsekvenser

I mange dele af verden har den årtusinder gamle association mellem vitiligo og lepra sat sit præg på nutidens forståelse af sygdommen. I dele af Afrika og Asien, hvor lepra stadig er udbredt, anses vitiligo ofte som smitsom og forbindes med urenhed og infektion. I visse kulturer knyttes sygdommen forsat til religion og overtro f.eks. som resultatet af heksekraft, onde ånder eller dårlig opførsel i et tidligere liv [3, 4].

Vitiligo kan derfor have dybtgående psykiske konsekvenser og medføre skam, angst og depression på niveau med psoriasis [3]. Selv om alle personer med vitiligo kan opleve stigmatisering og nedsat livskvalitet, er stigmatiseringen særligt udtalt i kulturer med mørkere hudtyper. Den større kontrast mellem syg og rask hud gør sygdommen sværere at skjule. Andre faktorer som begrænset adgang til sundhedsydelser og manglende forståelse for sygdommen bidrager også til stigmatiseringen.

Mens psoriasis i dag anerkendes som en autoimmun lidelse med systemiske implikationer, reduceres vitiligo ofte til et kosmetisk problem. Denne misforståelse overser de alvorlige psykosociale konsekvenser, som sygdommen kan medføre. Vitiligo kan føre til udstødelse, hæmmet social kontakt og i ekstreme tilfælde ønsket om amputation af afficerede legemsdele for at undgå stigmatisering [5].

I de senere år har der dog været et øget fokus på vitiligo i den vestlige verden bl.a. på grund af fotomodeller og andre offentlige personer, der åbent viser deres sygdom og bidrager til at normalisere den. Desværre møder jeg stadig patienter, der konfronteres med fordomme om, at vitiligo er smitsom. Jeg håber, at dette indlæg kan bidrage til at sætte vitiligo i et nyt lys som en lidelse, der fortsat fejlagtigt forbindes med lepra og infektion.