En ærgerlig onsdag for sundhedsvæsenet og danskerne

I morgen bliver der truffet en skidt beslutning. Den bliver truffet på et møde i Sundhedsstyrelsen og den vil i første omgang ramme en stor gruppe læger. I anden ombæring vil den forringe de kliniske tilbud til rigtig mange danskere.

Det handler om, hvor mange speciallæger der skal uddannes. Der bør udbydes 1.250 hoveduddannelsesstillinger om året i de næste fire år, hvis sundhedsvæsenet skal holde bare nogenlunde trit med det stigende antal patienter og samfundets forventninger til en behandling på højeste niveau. Det viser en opgørelse foretaget af Lægevidenskabelige Selskaber og Lægeforeningen. Alligevel insisterer Sundhedsstyrelsen på, at 1.041 må være nok, og det er dette tal, som onsdag bliver cementeret i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Det er i sig selv kritisabelt at udelukke 209 læger fra hver årgang i at blive speciallæger. Samfundet investerer i forvejen betydelige summer i at uddanne medicinske kandidater, og det giver ikke mening at forhindre en så stor del i at blive specialister. Hverken for den enkelte læges ambition om at hjælpe patienterne med den størst mulige faglighed eller når man tænker på det store og stigende behov, der er for speciallæger i alle dele af det danske sundhedsvæsen.

Hvis vi dykker ned i tre meget forskellige specialer, er der tre forhold, som går igen: Der kommer mærkbart flere patienter, kompleksiteten i behandlingen stiger gevaldigt, og en markant andel af lægerne nærmer sig pensionsalderen.

Det gælder således psykiatrien, hvor lægerne i gennemsnit er 59 år – næsten en tredjedel er over 65 år – og hvor antallet af patienter er vokset kraftigt i en længere årrække. På blot fire år frem til 2016 steg antallet af voksne patienter på de psykiatriske hospitaler med knap 30 pct., mens antallet af hoveduddannelsesforløb lå stabilt. I de senere år er der også kommet flere patienter i børne- og ungdomspsykiatrien.

I en tid med stor offentlig bevågenhed er det paradoksalt, at psykiatriens allersygeste får en utilstrækkelig behandling. Der er ikke overskud til andet.

Specialet har behov for 26 ekstra hoveduddannelsesstillinger oven i de nuværende 54, men Sundhedsstyrelsen mener, at seks må være nok. Seks. Og ingen ekstra til børne- og ungdomspsykiatrien.

Også lungemedicinerne inden for intern medicin udfordres af alder. Ikke blot i lægernes egne rækker, men i samfundet som helhed. Den stigende levealder og aktivitet blandt de ældre giver flere tilfælde af KOL, lungefibrose og lungecancer. Samtidig bliver specialet mere centralt og leverer specialister til en række naboområder. Eksempelvis til akutmodtagelserne, hvor respiratoriske problemer er årsag til op mod en fjerdedel af indlæggelserne og til det nødlidende allergologiske område.

Det lungemedicinske område er dårligere normeret end i vores nabolande, og alt i alt kan det undre, at Sundhedsstyrelsen blot vil øge med to uddannelsespladser.

Geriaterne har mulighed for at stå centralt i den reformering af sundhedsvæsenet, som har ulmet i en rum tid, nemlig ønsket om at styrke den nære, sammenhængende indsats for ikke mindst de ældre patienter, som alt for ofte frister en yoyoskæbne mellem hospitalernes forskellige afdelinger og mellem sygehus og kommune.

Det vil kræve flere geriatere bare at holde standarden på kerneopgaven, og en indsats på specialistniveau i samarbejde med alle landets 98 kommuner vil selvsagt kræver ekstra. Der er behov for 35 hoveduddannelsesstillinger, men styrelsen holder fast i blot 18.

209 læger uden specialistuddannelse. I hver årgang. Det kan lyde som et lille tal, men virkningen er dramatisk og kalder på politisk handling.

LÆS OGSÅ

Undren hos PLO: Vi har brug for flere speciallæger, så hvorfor nedskaleres antallet af hoveduddannelser?