Content area

|

Nu skal der igen arbejdes efter overenskomstens regler

I mere end to måneder har læger arbejdet under forhold, der ligger uden for overenskomstens aftaler. Men nu har Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner sat en udløbsdato på undtagelsestilstanden.
Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

David Jensen, der er uddannelseslæge på Infektionsmedicinsk Afsnit på Hvidovre Hospital, har oplevet at få fire ny vagtplaner på en og samme uge.

Nathalie Kit Villadsen, der er KBU-læge på Hvidovre Hospital med funktion på skadestuen, fik med mindre et døgns varsel besked på at stille på skadestuen på Amager Hospital på næste vagt i stedet for.

Det er blot to ud af mange eksempler på, at overenskomstens bestemmelser – i disse tilfælde varslingsfristen på fire uger – blev suspenderet i coronaepidemiens første faser. Det var der en fælles forståelse for.

»Lægerne stillede op, og vi sagde næsten, gør med os, hvad i vil, fordi vi skulle undgå italienske tilstande. Vi har nu haft en periode på snart tre måneder, hvor sygehusene stort set har kunnet skrue op og ned, som de ville, og vi har stillet op til det. Det har været så anderledes for mange, og nogle steder har det været voldsomt. Fordi der har været så meget usikkerhed og uforudsigelighed. Og folk har jo spekuleret over, hvor længe det mon skulle stå på, og hvad hvis der kommer en ny bølge. Der har været bekymring«, siger Yngre Lægers formand Helga Schultz.

Hun er meget tilfreds med, at det er et overstået kapitel. Forhandlingsfællesskabet, der består af organisationerne for ansatte i regioner og kommuner, og Danske Regioner, der i enighed satte overenskomstregler ud af spil ved epidemiens udbrud, er nu blevet enige om, at der ikke længere er behov for det. Det betyder, at »man i forhold til planlægning af tilstedeværelse af medarbejdere kan vende tilbage til almindelige planlægningsperioder og fremmødeplaner og fortsat efter gældende overenskomster og aftaler«, som der står i en fælles erklæring.

Det er Helga Schultz godt tilfreds med.

»I april orienterede vi Danske Regioner om, at vi [Yngre Læger, red.] fra 1. juni ikke længere ville acceptere en omlægning af tjenesten med under fire ugers varsel. Det er derfor positivt, at det nu bliver normalt igen. Og vi er glade for, at vi er enige med arbejdsgiverne om, at den fortsatte coronaepidemi skal håndteres inden for overenskomstens rammer, og vi nu kommer tilbage til at overholde Arbejdstilsynets krav om en ugentligt fridøgn, om hviletidsreglerne og at man overholder varslingsregler i overenskomsten. Ting, vi har set blive brudt i de sidste par måneder«, siger Helga Schultz.

Det er jo ikke fordi, der ikke er travlt på sygehusene, og corona fylder stadig meget og vil gøre det i lang tid. Men det bliver en del af normaliteten, siger Helga Schultz.

»Nu skal corona tænkes ind i hverdagen i sundhedsvæsenet. Corona vil måske komme i bølger, og dem skal man forholde sig til på samme måde som med andre udsving – hvor influenza om vinteren fylder på lungeafdelingerne, og en afdeling kan pludselig blive lagt ned af roskildesyge. Det kan vi alt sammen håndtere inden for overenskomstens rammer«, siger hun.

Ifølge tilkendegivelsen er de to parter enige om, at hvis coronasituationen begynder at udvikle sig hurtigere, end »det er muligt at tage højde for i planlægningen«, vil parterne overveje, om der skal laves en ny aftale.

Brug for en buffer

Sygehusenes virkelighed lige nu er, at de ud over at være klar til coronabølger skal afvikle pukler og ventelister. Det lægger et pres på personale og økonomi.

Helga Schultz mener, at det kan blive aktuelt med flere ansættelser for at imødekomme et ekstra pres. Hun efterlyser mere buffer i sundhedsvæsenet.

»Lige nu er der næsten ingen buffer. Vi kan ikke være tilfredse med den bufferkapacitet, vi havde ved den første bølge. Og da vi formentlig skal forvente, at antallet af coronapatienter vil gå op og ned det næste lange stykke tid, er vi nødt til at have lidt større buffer, hvis vi samtidig skal opretholde normal aktivitet på alle andre områder. Det kan være, man skal opnormere med ekstra nattevagter, som vi allerede har set, at nogle hospitaler har gjort«.

Slut med skyggevagtplaner

Fællestillidsmand for Yngre Læger på Odense Universitetshospital, David Finsen, glæder sig over at kunne konstatere, at tingene fra hans stol begynder at se normale ud.

»I løbet af de seneste uger har vi i FTR-gruppen skriftligt oplyst afdelingsledelserne om de gældende regler. Vagtplanerne for juni har vi fået i ordentlig tid, og væk er de der skyggeplaner og planer, som nogle afdelinger har haft i skuffen, som der har været diskussioner om, hvorvidt de var rigtige vagtplaner eller ej«, siger han.

En bekymring har han fortsat. Uvisheden om, hvornår udrednings- og behandlingsgarantien på fire uger bliver genindført, fylder.

»Sygehusene har udskudt og aflyst en stor del af den årlige aktivitet i form af ambulante besøg og operationer. Hvornår skal vi indhente det? Er det meningen, vi skal indhente det i en tid, hvor vi fortsat har personale med vagtplaner, der delvist ligger i COVID-afsnit og derfor kun er delvist til stede i stamafdelinger, som derfor kører med nedsat kapacitet? Og hvordan skal man planlægge sin ferie?«

David Finsen efterlyser en klar melding fra politikerne.

»Jeg er bekymret for, at der pludselig kommer en politisk melding om, at den skal genindføres. Jeg kunne godt tænke mig, at politikerne meldte ud og sagde, at udrednings- og behandlingsgarantien er suspenderet indtil 1. januar, hvor vi også regner med, at coronaberedskabet fortsætter til. Så tager vi en status på det til efteråret og vurderer, om det ser realistisk ud. Så er der tid til at planlægge«.

Giv personalet en mulighed for at restituere sig

For formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, tegner der sig et meget forskelligartet billede af situationen lige nu.

»Nogle steder har der ikke været ret mange COVID-patienter. Der kan man godt gå i gang med at geare op til normal drift. Der kan være nogle udfordringer i forhold til, om der fortsat skal være personale på standby i tilfælde af en ny bølge – f.eks. om den kirurgiske sygeplejerske, der har været udlånt til intensivafdelingen, fortsat skal være på intensiv eller tilbage. Det kan begrænse, hvor meget man kan sætte i gang.

Men der er også steder, der har været virkeligt belastede under epidemien, og der synes jeg, at man skal lade personalet restituere sig. Mange overlæger har knoklet mange og lange dage i træk med kun en enkelt fridag indimellem, og det har været et langt og sejt træk. De har måske fået udsat tredje og fjerde ferieuge, eller de har afspadsering eller erstatningsfridage til gode. De skal have lov til at genvinde deres kræfter. For nogle steder i landet vil arbejdet med COVID-19-patienter mere være et maratonløb end en kort spurt.

Jeg vil anbefale, at ledelserne har fokus på det. Og giver dem mulighed for holde de fridage, som de har til gode, nu. Så bliver de klar, både til være med til at geare sygehuset op igen til normal drift og til en eventuel ny COVID-bølge«.

Læs også: Intensivformand tilfreds med ny COVID-19- beredskabsplan

Rettelse: Det fremgik oprindeligt af denne artikel, at der skulle arbejdes efter overenskomsten fra 1. juni. Undtagelsestilstanden er imidlertid rullet tilbage allerede i midten af maj. Redaktionen beklager.

David Jensen

Yngre læge David Jensen arbejder på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital. Afdelingen har under epidemien i det store og hele været omdannet til et semiintensivt afsnit med svært syge patienter. Der har været usædvanligt mange dødsfald, fortæller David Jensen. »Vi yngre læger oplevede at stå om natten med patienter, der nogle gange var meget længere ude på kanten, end vi er vant til. Der har været mange tilfælde, hvor yngre læger forsøgte at få en patient flyttet til intensiv, men har fået nej fra intensivlægen, fordi patienten lige akkurat ikke var dårlig nok til respirator, men som under normale omstændigheder ville være alt for dårlig til at ligge på en sengeafdeling. Det kunne godt være ret belastende«.

Afdelingen var hurtig til at sætte ekstra bemanding på. »Jeg vil rose ledelsen for at have været så proaktive mht. at øge bemandingen, fordi det har sikret, at vi ikke har skullet ligge vandret, selvom vi stadig har haft mere travlt, end vi burde i forhold til overenskomsten«.

Til gengæld har det været et ret kaotisk arbejdsliv.

»Da det peakede, blev bemandingen hele tiden ændret. En uge oplevede jeg at få fire nye vagtplaner! Og en kollega oplevede at få aflyst en nattevagt, samme morgen som hun skulle møde om aftenen. Så er der altså langt til de fire ugers varsling«.

»Det gik o.k., for Mette Frederiksen havde jo meldt ud, at vi skulle sidde hjemme i lejligheden og kukkelure, derfor slog det alligevel ikke så meget i stykker. Man levede sit liv fra den ene dag til den anden«.

»Men nu er vi ved at få økuller derhjemme, og vi kan ikke på længere sigt fortsætte med den fleksibilitet. Heldigvis går det fremad. Vi har fået en vagtplan for juni – ikke fire uger før, men to. Og jeg har hørt rygter om, at en julivagtplan er på vej«.

Nathalie Kit Villadsen

Nathalie Kit Villadsen er KBU-læge på Hvidovre Hospital, bl.a. med funktion i skadestuen. Hun og den øvrige KBU-gruppe blev en torsdag under epidemien kontaktet og bedt om den følgende dag at møde på aftenvagt på skadestuen på Amager Hospital. Årsagen var, at skadestuen på Amager har fået ekstra travlt, fordi en del af de patienter, der normalt kommer på skadestuen på Hvidovre, bliver henvist hertil under epidemien.

Det ligger uden for overenskomstens normale rammer at gøre det med så kort varsel.

Som tillidsmand har Nathalie Kit Villadsen været i dialog både med Yngre Læger og med afdelingens ledelse om det. Afdelingens ledelse blev rådgivet af HR om, at matrikelskiftet var inden for rammerne af det forståelsespapir, som de faglige sygehusorganisationer indgik med sygehusene i starten af epidemien, oplyser hun. Yngre Læger mente ikke dette var tilfældet.

Senest har Center for HR og Uddannelse meddelt Yngre læger og Nathalie Kit Villadsen, at det ikke er i overensstemmelse med forståelsespapiret, og at der beklageligvis ikke var en dialog med medarbejderne i forbindelse med selve varslingen.”

Blad nummer: 

Right side

af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer
af Morten Holm | 16/04
2 kommentarer
af Bent Jessen | 16/04
1 Kommentar
af Poul Henning Madsen | 16/04
6 kommentarer
af Michael Forbord Fischer | 16/04
3 kommentarer