Nu skal der igen arbejdes efter overenskomstens regler

David Jensen, der er uddannelseslæge på Infektionsmedicinsk Afsnit på Hvidovre Hospital, har oplevet at få fire ny vagtplaner på en og samme uge.

Nathalie Kit Villadsen, der er KBU-læge på Hvidovre Hospital med funktion på skadestuen, fik med mindre et døgns varsel besked på at stille på skadestuen på Amager Hospital på næste vagt i stedet for.

Det er blot to ud af mange eksempler på, at overenskomstens bestemmelser – i disse tilfælde varslingsfristen på fire uger – blev suspenderet i coronaepidemiens første faser. Det var der en fælles forståelse for.

»Lægerne stillede op, og vi sagde næsten, gør med os, hvad i vil, fordi vi skulle undgå italienske tilstande. Vi har nu haft en periode på snart tre måneder, hvor sygehusene stort set har kunnet skrue op og ned, som de ville, og vi har stillet op til det. Det har været så anderledes for mange, og nogle steder har det været voldsomt. Fordi der har været så meget usikkerhed og uforudsigelighed. Og folk har jo spekuleret over, hvor længe det mon skulle stå på, og hvad hvis der kommer en ny bølge. Der har været bekymring«, siger Yngre Lægers formand Helga Schultz.

Hun er meget tilfreds med, at det er et overstået kapitel. Forhandlingsfællesskabet, der består af organisationerne for ansatte i regioner og kommuner, og Danske Regioner, der i enighed satte overenskomstregler ud af spil ved epidemiens udbrud, er nu blevet enige om, at der ikke længere er behov for det. Det betyder, at »man i forhold til planlægning af tilstedeværelse af medarbejdere kan vende tilbage til almindelige planlægningsperioder og fremmødeplaner og fortsat efter gældende overenskomster og aftaler«, som der står i en fælles erklæring.

Det er Helga Schultz godt tilfreds med.

»I april orienterede vi Danske Regioner om, at vi [Yngre Læger, red.] fra 1. juni ikke længere ville acceptere en omlægning af tjenesten med under fire ugers varsel. Det er derfor positivt, at det nu bliver normalt igen. Og vi er glade for, at vi er enige med arbejdsgiverne om, at den fortsatte coronaepidemi skal håndteres inden for overenskomstens rammer, og vi nu kommer tilbage til at overholde Arbejdstilsynets krav om en ugentligt fridøgn, om hviletidsreglerne og at man overholder varslingsregler i overenskomsten. Ting, vi har set blive brudt i de sidste par måneder«, siger Helga Schultz.

Det er jo ikke fordi, der ikke er travlt på sygehusene, og corona fylder stadig meget og vil gøre det i lang tid. Men det bliver en del af normaliteten, siger Helga Schultz.

»Nu skal corona tænkes ind i hverdagen i sundhedsvæsenet. Corona vil måske komme i bølger, og dem skal man forholde sig til på samme måde som med andre udsving – hvor influenza om vinteren fylder på lungeafdelingerne, og en afdeling kan pludselig blive lagt ned af roskildesyge. Det kan vi alt sammen håndtere inden for overenskomstens rammer«, siger hun.

Ifølge tilkendegivelsen er de to parter enige om, at hvis coronasituationen begynder at udvikle sig hurtigere, end »det er muligt at tage højde for i planlægningen«, vil parterne overveje, om der skal laves en ny aftale.

Brug for en buffer

Sygehusenes virkelighed lige nu er, at de ud over at være klar til coronabølger skal afvikle pukler og ventelister. Det lægger et pres på personale og økonomi.

Helga Schultz mener, at det kan blive aktuelt med flere ansættelser for at imødekomme et ekstra pres. Hun efterlyser mere buffer i sundhedsvæsenet.

»Lige nu er der næsten ingen buffer. Vi kan ikke være tilfredse med den bufferkapacitet, vi havde ved den første bølge. Og da vi formentlig skal forvente, at antallet af coronapatienter vil gå op og ned det næste lange stykke tid, er vi nødt til at have lidt større buffer, hvis vi samtidig skal opretholde normal aktivitet på alle andre områder. Det kan være, man skal opnormere med ekstra nattevagter, som vi allerede har set, at nogle hospitaler har gjort«.

Slut med skyggevagtplaner

Fællestillidsmand for Yngre Læger på Odense Universitetshospital, David Finsen, glæder sig over at kunne konstatere, at tingene fra hans stol begynder at se normale ud.

»I løbet af de seneste uger har vi i FTR-gruppen skriftligt oplyst afdelingsledelserne om de gældende regler. Vagtplanerne for juni har vi fået i ordentlig tid, og væk er de der skyggeplaner og planer, som nogle afdelinger har haft i skuffen, som der har været diskussioner om, hvorvidt de var rigtige vagtplaner eller ej«, siger han.

En bekymring har han fortsat. Uvisheden om, hvornår udrednings- og behandlingsgarantien på fire uger bliver genindført, fylder.

»Sygehusene har udskudt og aflyst en stor del af den årlige aktivitet i form af ambulante besøg og operationer. Hvornår skal vi indhente det? Er det meningen, vi skal indhente det i en tid, hvor vi fortsat har personale med vagtplaner, der delvist ligger i COVID-afsnit og derfor kun er delvist til stede i stamafdelinger, som derfor kører med nedsat kapacitet? Og hvordan skal man planlægge sin ferie?«

David Finsen efterlyser en klar melding fra politikerne.

»Jeg er bekymret for, at der pludselig kommer en politisk melding om, at den skal genindføres. Jeg kunne godt tænke mig, at politikerne meldte ud og sagde, at udrednings- og behandlingsgarantien er suspenderet indtil 1. januar, hvor vi også regner med, at coronaberedskabet fortsætter til. Så tager vi en status på det til efteråret og vurderer, om det ser realistisk ud. Så er der tid til at planlægge«.

Giv personalet en mulighed for at restituere sig

For formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, tegner der sig et meget forskelligartet billede af situationen lige nu.

»Nogle steder har der ikke været ret mange COVID-patienter. Der kan man godt gå i gang med at geare op til normal drift. Der kan være nogle udfordringer i forhold til, om der fortsat skal være personale på standby i tilfælde af en ny bølge – f.eks. om den kirurgiske sygeplejerske, der har været udlånt til intensivafdelingen, fortsat skal være på intensiv eller tilbage. Det kan begrænse, hvor meget man kan sætte i gang.

Men der er også steder, der har været virkeligt belastede under epidemien, og der synes jeg, at man skal lade personalet restituere sig. Mange overlæger har knoklet mange og lange dage i træk med kun en enkelt fridag indimellem, og det har været et langt og sejt træk. De har måske fået udsat tredje og fjerde ferieuge, eller de har afspadsering eller erstatningsfridage til gode. De skal have lov til at genvinde deres kræfter. For nogle steder i landet vil arbejdet med COVID-19-patienter mere være et maratonløb end en kort spurt.

Jeg vil anbefale, at ledelserne har fokus på det. Og giver dem mulighed for holde de fridage, som de har til gode, nu. Så bliver de klar, både til være med til at geare sygehuset op igen til normal drift og til en eventuel ny COVID-bølge«.

Læs også: Intensivformand tilfreds med ny COVID-19- beredskabsplan

Rettelse: Det fremgik oprindeligt af denne artikel, at der skulle arbejdes efter overenskomsten fra 1. juni. Undtagelsestilstanden er imidlertid rullet tilbage allerede i midten af maj. Redaktionen beklager.