»Vi kommer til at opretholde beredskabet uden at spilde ressourcer, det er fornuftigt«, siger Joachim Hoffmann-Petersen, formand for DASAIM, om planen for det videre beredskab. Han anbefaler dog et lille ekstra beredskab for at undgå alt for mange aflysninger af planlagt kirurgi.
Sygehusene gør sig nu klar til et længevarende COVID-19-beredskab, der skal strække sig ind i de næste måneder.
I intensivberedskabet skal antallet af intensive sengepladser kunne hæves fra de nuværende 405 til cirka 700.
Det har Sundhedsstyrelsen meldt ud i midten af maj. Af et notat fremgår det, hvordan de ekstra intensive sengepladser skal fordeles mellem regionerne (se boks).
En vigtig pointe i udmeldingen er, at de ekstra cirka 300 intensivpladser ikke skal stå parate uden patienter, men at de skal kunne være klar med udstyr og bemanding i løbet af fem dage. Det er det tidsrum, som erfaringen siger, at der vil gå, fra monitoreringen viser, at antallet af indlagte med COVID-19 stiger, til der vil blive behov for intensivpladser. Dermed har sygehusene tid til at opskalere, er ræsonnementet.
Sundhedsstyrelsen skriver i sin opdatering fra midten af maj, at der er »behov for en fleksibel planlægning, hvor regionerne løbende vil skulle opjustere og nedjustere antallet af medicinske og intensive sengepladser til COVID-19 afhængigt af behovet«.
Det er en udmelding, som formanden for DASAIM, Joachim Hoffmann-Petersen, er glad for.
»Det er fornuftigt. Vi skal ikke stå klar med 300 intensivpladser, hvis vi ikke har patienterne. Det, vi skal nu, er at komme ind i en fase, hvor vi er fleksible, men ikke spilder ressourcer«, siger Joachim Hoffmann-Petersen.
Elektive operationer vil blive aflyst
De i alt 300 ekstra intensive senge skal skaffes på forskellig vis, fremgår det af Sundhedsstyrelsens notat. En del kan hentes i det faste intensive beredskab, hvis der er ledige senge. Der er samlet set sjældent 100 procent belagt, fremgår det af Sundhedsstyrelsen. En del skal hentes ved at
aflyse planlagte operationer og anvende anæstesiapparater og sygeplejersker og læger herfra til COVID-19-beredskabet.
Det kommer til at betyde aflysninger af elektive operationer.
»Dette vil bevirke, at det vil blive vanskeligt at overholde udrednings- og behandlingsretten«, skriver Sundhedsstyrelsen i et notat fra den 26. april.
»Hvis vi skal udvide med så meget, altså med 300 ekstra intensivpladser, er vi nødt til at ophøre med en masse operationer. Det vil sige, at i det øjeblik man lukker ned for operationsgangen, og det skal man jo, fordi anæstesiapparaterne og sygeplejerskerne skal bruges, så følger lægerne automatisk med. Men vi er forberedt og klar til det«.
Han tilføjer dog:
“Til hverdag har vi ikke nogen ledig intensiv kapacitet. Derfor mener jeg, vi fortsat have lille udvidet beredskab svarende til de COVID patienter, der ligger på intensiv på et givet tidspunkt. Hvis vi skal undgå alt for mange aflysninger.”
Han mener, at det er realistisk at kunne stille det op på fem dage.
Han tilføjer: »Det vil kræve, at personalet udviser stor fleksibilitet og velvilje. Efter to en halv måned med vagtplaner, der ændrer sig dagligt, er personalet ved at være lidt trætte af at skulle være fleksible. I sommerferieperioden, vil fleksibiliteten selvsagt også være mindre«.
Joachim Hoffmann-Petersen peger også på sygeplejerskekapaciteten.
»Det springende punkt er at vedligeholde kompetencerne hos de sygeplejersker, der er blevet oplært i intensivpleje under epidemiens første fase. Og hvis vi skal have et stærkt beredskab, vil der stadig være brug for en løbende oplæring af sygeplejersker i intensivterapi«.
Kvaliteten kan dale
Sundhedsstyrelsen forventer ikke, at samme høje kvalitet kan opretholdes på kort sigt i et opskaleret beredskab. Det fremgår af statusopdateringen fra midten af maj. »Det vil ikke kunne forventes, at man kan opretholde samme høje kvalitet i den intensive behandling«, skriver Sundhedsstyrelsen.
»Det er meget ærligt, og det kan jeg godt lide«, siger Joachim Hoffmann-Petersen.
»For sagen er, at vi godt kan gå fra 400 til 700 intensive sengepladser, uden at det har dramatisk effekt på kvaliteten. Men den vil blive dårligere. Normeringen bliver dårligere. Folk er ikke så kvalificerede – der er forskel på en sygeplejerske med to års intensivuddannelse og en med ti dages uddannelse. Der er også forskel på udstyret. Man kan ikke være sikker på, at patienter kommer i intensiv respirator. Nogle vil komme i anæstesiapparater fra operationsgangen. Og det er ikke lige godt, slet ikke hvis det er en patient med svær lungesvigt«, siger han.
Læs også: Fra 1. juni skal der igen arbejdes efter overenskomstens regler
Faktaboks
