Erik Østergaard

Vi har mistet en højt værdsat kollega og nær ven. Erik Østergaard, som i sit arbejdsliv satte et stort aftryk på Børneafdelingen i Aalborg, er død på hospice 80 år gammel.

Erik voksede op i Vestjylland. Han blev student fra Grindsted Gymnasium 1965 og cand.med. fra Århus Universitet 1974. Han videreuddannede sig i Sverige og Odense og blev speciallæge i pædiatri 1981. Han kom til børneafdelingen i Aalborg 1987, blev overlæge 1995, var administrerende overlæge fra 1999 til 2015 og blev pensioneret 2020.

Erik var en meget dygtig og omhyggelig kliniker, som altid havde fokus på barnets tarv. Det vestjyske gemyt tjente ham godt: Altid rolig og nøgtern med overblik over situationen. Han havde særlig interesse for børn med mave-tarm-sygdomme, blodsygdomme og cancersygdomme, og han havde et særligt blik for udsatte børn fra socialt belastede familier, som blev håndteret med faglighed og konduite. Han blev respekteret og afholdt af børn og forældre som en pålidelig og empatisk læge, der altid gav klar besked.

Eriks ordentlighed kom ham også til gavn som leder. Han formåede at føre afdelingen gennem en turbulent periode med konstante faglige og organisatoriske ændringer og reformer. Han kunne balancere solidaritet med medarbejdere og loyalitet over for ledelsessystemet. Man gik aldrig forgæves til Erik, han var lydhør og indstillet på at finde gangbare løsninger. Hans rolige tilgang gav naturlig respekt; kun sjældent blev han højrøstet. Samtidigt formidlede han et effektivt samarbejde mellem afdelingens forskellige personalegrupper. I 2015 kunne han aflevere en velfungerende universitetsafdeling og gå tilbage til fuldtidsklinik i de sidste 5 år af sit virke.

I alle årene bevarede Erik sit engagement i klinikken. Han sad for bordenden ved konferencerne og gav en hånd med på afdelingerne, når det var nødvendigt. Han satte som rollemodel sit præg på mange yngre læger. Og vi er mange, som skylder Erik tak for inspiration til personlig professionel udvikling. For nogle blev Erik også, med bund i det daglige samarbejde, en god og nær ven. Han vil blive savnet og husket.

Som familiemenneske var Erik varm, omsorgsfuld og stolt. I det lange terminalforløb, hvor han blev støttet og hjulpet af familien, var han rolig og afklaret. Han har nu fået fred. Vores tanker går til Eriks hustru Ina, deres tre døtre Signe, Solvej og Emma, samt børnebørnene.

Æret være hans minde.