Skip to main content
Forskning

Hanne Gottrup

Modtager af Alzheimer-forskningsprisen 2025

Hanne Gottrup, overlæge på Neurologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, har modtaget den kliniske forskerpris – en af hovedpriserne i Alzheimer-forskningsprisen 2025.

Hanne Gottrup har i sin forskning og kliniske praksis arbejdet bredt med demensområdet – fra undersøgelser af signalstoffer i hjernen og validering af kliniske skalaer til studier af, hvordan fysisk træning kan gavne mennesker med demens. Allerede i 2011 var hun med til at udarbejde regionale forløbsprogrammer, og hun har siden bidraget til Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer, bl.a. med fokus på at nedbringe brugen af antipsykotika.

Siden 2020 har hun stået i spidsen for Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens (DanDem), hvor hun arbejder målrettet for at løfte kvaliteten på tværs af landets demensudredende enheder. Hendes forskningsproduktion tæller mere end 60 fagfællebedømte artikler inden for neurologi og demens.

Kilde: Alzheimerforeningen

Kolleganyt