Henning Borch Nielsen

Henning blev født 13.september 1933. Hans far Erik Borch Nielsen var skibsmægler og moderen Solveig Elisabeth Mathiesen var telefondame på Hellerup Central. Det var et hjem, hvor interessen for kunst og især klassisk musik var stor. Hjemmet var samlingspunkt for musikelskere. Når Wiener Philharmonikerne gav koncert i Danmark, så overnattede flere af musikerne hos dem.

Henning gik på sangskolen Sankt Annae og sang i Mogens Wøldikes drengekor, som turnerede rundt i verden. Han sang blandt andet i St Paul`s Cathedral i London.

Som ung skulle Henning først en tur på kontor som elev, det havde hans far bestemt.

Men efter 1 år kunne han ikke holde det ud og havde en drøm om at blive psykiater.

Det krævede, at han fik en studentereksamen, så i 1951 meldte han sig på studenterkursus.

På den første dag blev timen pludselig afbrudt af en ung smuk kvinde, der undskyldte meget fordi hun kom for sent, men hun havde været til et stort gymnastikstævne i Jylland.

Læreren sagde, at hun bare kunne finde en plads, og da sædet ved siden af Henning var ledigt, skyndte han sig elegant at tilbyde hende pladsen.

Og på den måde mødte han Lis, hans kommende hustru og livsledsager gennem 67 år.

Til trods for, at hans forældre syntes, at det var en frygtelig beslutning, så begyndte Henning at studere til læge.

På sin turnus på hospitalerne fik han indsigt i alle hjørner af lægefaget, og ret tidligt bestemte han sig for, at han ville være praktiserende læge.

Det frustrerede ham, at han kun så patienterne en kort stund på hospitalet. Han ville gerne have løbende kontakt til dem, så han kunne følge dem.

Og det blev så det han gjorde hele sit liv som praktiserende læge. Han startede almen praksis i Rødovre i 1972.

Allerede samme år blev han medlem af praksisudvalget i Kbh.amt. I årene derefter er der ikke mange udvalg i PLO eller DADL han ikke har deltaget i eller været formand for.

Han var formand for praksisudvalget i KBH.Amt 1976-1981 og igen 1984-1988.

Derefter medlem af PLO's bestyrelse 1988-1994, næstformand for PLO 1991-1994

Det var derfor oplagt, at Henning 1998 blev tildelt Lægekredsforeningen i Kbh. Amt's hæderspris.

Natten til torsdag den 12.september – dagen før hans 91-års fødselsdag – sov han stille ind.

Han lå fredfyldt i sin seng ved siden af sin hustru og livsledsager gennem 67 år.

Et langt og begivenhedsrigt liv sluttede, men vi der i mange år har kendt Henning, vil altid huske ham for det kærlige, empatiske og på alle måder ordentlige menneske, han var.

Vores tanker går nu til familien, til Lis og til sønnerne Thomas og Lars samt deres familier. De sørger nu over at have mistet deres Pater Familia. Sorgen er en naturlig proces. Det bedste til at komme igennem sorgen er en masse gode minder.

Og jeg er sikker på, at Henning rundhåndet har giver jer alle mange gode minder at komme videre på.

Ære være hans Minde!