Jesper Eldrup

Den 12.01.2025 var en sorgens dag, hvor vi måtte opleve at miste vores kollega og vores kære ven Jesper, der stille, roligt og fredfyldt var sovet ind og med sin elskede hustru, Dorte, ved sin side.

Der er historier, mange, der ikke kan skrives, men som fylder så meget, og som gør savnet så stort, netop fordi det runde, det perfekte aldrig i sig selv er det dragende, men blot en momentan fornemmelse af sjælefred, der hurtigt bliver kedelig.

Jesper var utrolig dygtig organisatorisk og skabte et meget velfungerende ambulatorium på Urologisk afd., Frederiksberg, og derudover bidrog meget i Dansk Blærecancer Gruppe. Endelig var Jesper en af hovedmændene bag den Urologiske Kodebog, som fortsat anvendes. På grund af manglende ressourcer i det offentlige sygehusvæsen savnede Jesper udfordringer, og stoppede på toppen; men fortsatte endnu nogle år som urolog i privathospitals regi.

Vi startede alle 3 i urologien, hvor vi mødtes tilfældigt. Vores hjerner var så forskelligt skruet sammen, hvor Jesper var kirurgisk praktiker - og god til det; og vi var mere videnskabeligt orienterede. Denne forskellighed skabte ofte langvarige diskussioner. Måske netop derfor respekterede vi hinanden i et delvist videnskabeligt, men et især kulturelt og livsnydende rum, som vi var sammen i, og vores diskussioner endte altid med smil, muntre bemærkninger med gensidig respekt, samt bevaret dybt venskab. Jesper var aldrig kedelig, men tværtimod meget levende, udtrykte sine meninger tydeligt og på sin særlige facon, til tider iblandet skæv humor, der virkede afvæbnende, blev derfor udfordret, elsket, og grinet af. Jesper har altid fyldt meget; har omgivet sig med flere gode venner, oplevet og givet meget. Især tænker vi nu på gode og glade minder, opture, nedture, Jespers betydningsfulde mentor-ship, Jespers vid, erfaringer og perspektiver, som Jesper altid gerne villigt og generøst delte og øsede af.

Alt i alt var urologien et sjovere sted med Jesper iblandt os.

Pludselig blev vi venner - som alle sande venskaber oftest gør; et ubeskriveligt øjeblik, hvor vi blev grebet af, at vi var på bølgelængde, sammen forbundet og en følelse af gensidig forpligtigelse. Vores venskab var og forbliver unikt.

Under Jespers korte sygdomsperiode mødtes vi og berørte de vigtige spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvor er vi lige nu? Hvor skal vi videre hen? Denne diskussion føltes som en sigtbarhedens oase midt i en ellers ambivalent tåget ørken – en helt fantastisk og magisk diskussion, og en sand velsignelse af vores venskab, hvor Jesper aldrig svigtede, altid givet sig selv fuldkomment og med glæde.

Jesper efterlader et stort tomrum og et minde om en god ven, der altid generøst delte ud af sine mange talenter. Nu hvor vi skilles fysisk skylder vi dig så meget.

Æret være dit minde.