Jørn Olsen
Anne-Marie Nybo Andersen, Cecilia Ramlau-Hansen, Ellen Nøhr, Inger Kristine Meder, Katrine Strandberg-Larsen, Nis Brix, Peter Aaby, Sjurdur F Olsen, Thorkild IA Sørensen på vegne af fødselskohorten Bedre Sundhed i Generationer
20.5.1946 - 5.1.2026
Jørn var optaget af forskning om og med mennesker. Han var overbevist om, at vi er nødt til at udnytte menneskers erfaringer om sundhed og sygdom, hvis vi skal forstå hvad der skaber sundhed og sygdom. Fremfor alt så han klart, at observationel epidemiologi baner vejen til at forstå sygdomsætiologi og grundlaget for sygdomsforebyggelse.
Jørn var en stærk tænker og god teoretiker. Han applicerede sin metodologiske stringens på mange forskningsområder, især cancer, reproduktion og psykiatrisk epidemiologi. Jørn bidrog med mange hundrede artikler i fine videnskabelige tidsskrifter, men han bidrog også til den videnskabelige dannelse af såvel læger som befolkningen. Han skrev, som medlem af Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd, skarpe og underholdende kommentarer til Ugeskrift for Læger, og han bidrog meget aktivt til Den Store Danske Encyklopædi i perioden 1994-2001. Han var en generøs kollega og en skattet vejleder og mentor for mange forskere.
Jørn blev i 1994 leder af et Epidemiologisk Grundforskningscenter, hvis største enkeltbedrift var etableringen af verdens hidtil største fødselskohorte, Bedre Sundhed for Mor og Barn, senere omdøbt til Bedre Sundhed i Generationer. Jørn påpegede, at de omfattende registerdata vi har til rådighed skulle suppleres med systematisk indsamlede data om en stor gruppe mennesker fra begyndelsen af livet, og gennem barndom og voksenliv, for at kunne adressere vigtige sygdomsætiologiske problemstillinger i et livsforløbsperspektiv. Jørn så, at Danmark var stedet at gennemføre et sådant projekt pga. velfungerende registre og sundhedsvæsen og med en befolkning, der er positiv overfor forskning.
Det var vigtigt for Jørn, at forskning foregår i dialog med befolkningen og at de højeste forskningsetiske standarder bliver fulgt. Karakteristisk argumenterede han med succes for, at Bedre Sundhed i Generationer kohorten skulle være en offentlig forskningsressource, der skulle kunne bruges af alle forskere med projekter indenfor sygdomsætiologi og -forebyggelse. Dette princip forfægtede han tyve år inden man opfandt akronymet FAIR forskning.
Med en intention om at videreføre fødselskohorteprojektet Bedre Sundhed i Generationer i Jørns ånd, og med taknemmelighed over at vi fik lov til at arbejde sammen med ham i mange år, sender vi medfølende tanker til Jørns hustru, Ulla, hans tre børn og børnebørn.