
Maja Thiele
Læge og ph.d. Maja Thiele er udnævnt til ny professor i leversygdomme på Klinisk Institut, SDU, og afdeling for medicinske mavetarmsygdomme og eliteforskningscentret FLASH – Center for Leverforskning – på Odense Universitetshospital.
Maja Thieles forskning fokuserer på alkoholrelateret leversygdom og ikke-alkoholisk fedtlever udløst af overvægt eller type 2-diabetes. I sin forskning fokuserer hun særligt på tidlig sygdomsopsporing, nye diagnostiske tests, behandlinger til at forebygge sygdomsforværring og afstigmatisering af alkohol og overvægt. Hun er også aktiv i flere multinationale, tværfaglige forskningssamarbejder, som undersøger samspillet mellem leveren, tarmen og mikrobiomet.
Derudover er Maja Thiele passioneret for forskningskommunikation, og ønsker at udbrede kendskab og viden om leveren.
Hun er sideløbende med sit job som læge radiovært på radioprogrammet 'Sygt nok' på P1.
Kilde og foto: Syddansk Universitet.