Ole Axel Pryds

Ole døde pludseligt og efterlader et stort tomrum. Ole var en rollemodel for en generation af danske børnelæger, og hans store forskningsaktivitet var internationalt anerkendt.

Han var højt respekteret og afholdt af kolleger, plejepersonale, sekretærer og ikke mindst af forældrene. Ole var beskeden, og stillede store krav til sig selv og var med sin store viden og medmenneskelighed en værdsat mentor.

Ole var altid fagligt opdateret og lagde vægt på, at de kliniske beslutninger var videnskabeligt baseret og på et højt fagligt niveau. Dette gav en stor tryghed for forældrene, men også en stor ro og bred viden til kolleger og plejepersonale. Han var modstander af undersøgelser for en sikkerheds skyld og gik gerne ind i en faglig debat. Her var der ingen tvivl om, at Ole altid havde barnet 100% i fokus. Ved diskussioner satte han ofte en Mars-bar på højkant. Skete det en sjælden gang, at vi vandt, var det en stor anerkendelse.

Efter speciallægeuddannelse i pædiatri, kom Ole til Rigshospitalets Neonatalafdeling, hvor han blev en del af afdelingens ambitiøse forskningsmiljø. Her grundlagde han med sin disputats om hjernens blodgennemstrømning hos nyfødte en livslang videnskabelig karriere med stor anerkendelse både nationalt og internationalt. Ole gennemførte som den første i Danmark en ekspertuddannelse i neonatologi. I 1996 blev Ole overlæge på den nyoprettede neonatalafdeling på Skejby Sygehus. Her var han drivkraften i planlægning og indretning af afdelingen samtidig med, at han sikrede en faglig opgradering, således at afdelingen ikke kun varetog højt specialiseret neonatologi, men også intensiv behandling af større børn.

I 2004 kom Ole til Hvidovre Hospitals Børne- og ungeafdeling, hvor han blev overlæge og siden professor. Det var en velfortjent anerkendelse. Han var en fremragende underviser og fortsatte sin videnskabelige aktivitet med mange forskningsprojekter, som alle udsprang af særdeles relevante kliniske spørgsmål. Projekterne var veltilrettelagte, og med Ole som vejleder var de yngre forskere sikre på, at projekterne blev fulgt til dørs og publiceret.

I 2015 valgte Ole at komme tættere på sit hjem i Aarhus og afsluttede sin karriere som overlæge på børne- og ungeafdelingen på Randers Sygehus.

På ét punkt var Ole ikke beskeden. Det var når han med stolthed fortalte om sin familie, og vores tanker går til Karin, børn og børnebørn.

Ære være Oles minde