Søren Nørby

Søren var akademiker, videnskabsmand, sprogmenneske til fingerspidserne. Dertil et udadvendt, venligt, klogt og socialt menneske med omfattende viden og netværk.

Han voksede op i Århus, faderen var en kendt professor ved Marselisborg hospital. Søren begyndte medicinstudiet i Århus, flyttede så til København og fik embedseksamen 1963.

Søren fattede tidligt interesse for genetik, primært bananfluens, som han skrev licentiatafhandling om. Men snart blev fokus humangenetik/ medicinsk genetik, hvor han kom til at spille en væsentlig rolle som medredaktør af den første danske lærebog Medicinsk Genetik, som udkom første gang i 2006.

Søren var ansat som lektor ved flere genetiske institutter i København, bl.a. Arvebiologisk institut, Kennedy instituttet og senest Antropologisk laboratorium. Sørens humangenetiske forskning, bla i en sjælden øjensygdom, førte ham til mitokondriegenetikkens fascinerende verden, hvor han bl.a. var ekspert i mitokondrielle haplogrupper.

Hans sproglige og kritiske sans faldt nok nogle for brystet, selvom Sørens kritik altid var mere principiel end personlig. Fejl, både sproglige og faktuelle, såsom afbildningen af en venstredrejet DNA-helix, blev straks bemærket af ham. Og han havde næsten altid ret.

Det udprægede sproglige talent udmøntede sig i redigering af klinisk ordbog, et kæmpearbejde og et must-have standardværk. Desuden bidrog han flittigt til lex, Danmarks nationalleksikon.

Som pensionist blev han på dagbladet Information kendt som en skarp og værdsat sproglig revser.

Søren var i en årrække medlem af Etisk råd og deltog gerne i debatter, og var en svoren ateist som gerne gik til angreb på kristelige anskuelser, fx om Gud og fosterdiagnostik

På Arvebiologisk institut i 1980erne tog han en ung kinesisk studerende under sine vinger, og det udviklede sig til et livslangt venskab med ham der skulle blive en fremtrædende genetiker, som oprettede Kinas første genomiske institut, BGI. Søren studerede kinesisk i flere år, lærte sproget og blev inviteret til flere foredragsturneer i Kina samt udnævnt til æresprofessor.

Som pensionist begyndte han og Marianne at spille bridge, de vandrede og cyklede og nød sommerhuset i Tisvilde.

Søren vil blive svært savnet af Marianne, børn og børnebørn. Og af sine venner og krydsordskammerater.