Eilif Gregersen
25.11.1924-3.12.2010
Eilif Gregersen blev student fra Herlufsholm i 1944 og medicinsk kandidat fra Københavns Universitet i 1952. Han blev i 1956 ansat ved Rigshospitalets øjenklinik. Samtidig med sin kliniske uddannelse blev han ansporet til at udforske regnbuehindens mikrostruktur. Fra 1958 gennemførtes disse studier hos professor Holger Ehlers og hos professor Sigurd Ry Andersen.
Studierne førte til erhvervelse af den medicinske doktorgrad i 1960 med tesen: »Studies of the spongy structure of the human iris and its imbibition with the aqueous humour«, et vigtigt basalt arbejde, som beskrev regnbuehindens rolle i væsketransporten mellem det indre øjes forskellige afsnit.
I 1967 blev Eilif Gregersen overlæge ved øjenafdelingen Frederiksberg Hospital, og i 1969 blev han ansat som overlæge og professor på Rigshospitalets øjenklinik. I de følgende år havde han sit virke inden for brede dele af øjenfaget. Efterhånden blev det hornhindekirurgien, hvor han var blandt pionererne i hornhindetransplantation, samt skelesygdommene, der kom i fokus, og øjenklinikken ved Rigshospitalet blev center for studier og behandling af skelesygdomme.
Eilif Gregersen igangsatte flere kliniske disputatsarbejder, og der udgik en serie disputatser fra afdelingen. Imidlertid voksede behovet for at etablere egentlige øjenforskningsinstitutioner i Danmark. Det var vanskeligt at rejse offentlige midler, og i 1982 var Eilif Gregersen en af hovedkræfterne bag dannelsen af Landsforeningen til bekæmpelse af øjensygdomme og blindhed - Øjenforeningen, Værn om Synet. Øjenforeningen nød også efter etableringen godt af Eilif Gregersens virke, dels som medlem af hovedbestyrelsen, dels som medlem af forretningsudvalget og senest som vicepræsident indtil 2003. I perioden 1977 til 1979 var Eilif Gregersen formand for Dansk Oftalmologisk Selskab.
Samtidig med sin gerning ved Rigshospitalet havde Eilif Gregersen en mindre, privat øjenpraksis helt tilbage fra 1961. I Eilif Gregersens professorperiode gennemgik oftalmologien en voldsom udvikling med højteknologisk behandling og avanceret forskning. Han var opmærksom på disse aspekter og var, gennem Øjenforeningen, en af fødselshjælperne, der sikrede dagens høje oftalmologiske stade.