Thorkild Vad Nørregaard
Morten Ziebell
22.05.1950 – 11.11.2026
Thorkild Vad Nørregaard er sovet stille ind. Han døde efter en lang og dedikeret karriere som neurokirurg i USA.
Thorkild blev student fra Silkeborg Gymnasium i 1969 og boede på den fædrene gård, indtil han flyttede til Aarhus for at studere medicin. På en dissektionstur til Paris mødte han min far, og de blev venner.
Efter kandidateksamen startede han på neurokirurgisk afdeling på Aarhus Kommunehospital i kølvandet på Richard Malmros’ pensionering – en tid præget af to meget forskellige kulturer.
I 1981 valgte han at forfølge sin drøm om at blive læge i USA.
Thorkild blev optaget som resident i neurokirurgi ved University of Illinois i Chicago og blev boardcertificeret neurokirurg i 1992.
Boston blev Thorkilds hjem, og han arbejdede mest på Beth Israel Deaconess Medical Center. Det var her, jeg mødte ham.
14 dage før ”Nine-eleven” landede jeg i Boston for at tilbringe seks måneder sammen med Thorkild. Det siger sig selv, at det efter 14 dage blev en noget dramatisk oplevelse, og jeg så USA fra mange spændende sider i den periode. Samtidig indførte Thorkild mig i hjernens mystik set fra et neurokirurgisk perspektiv og lagde grundstenene til min egen karriere.
Thorkild var en fantastisk vært. Han stillede sit eget liv til rådighed, og jeg blev hurtigt en del af familien. Thorkild var livsnyder og perfektionist. Kogebøgerne var på fransk og startede med, hvordan man skød haren, inden civet de lièvre kunne komme i gryden. Han elskede USA, men det danske var altid med i hans hjerte: Skrivebordsstolen var en Wegner, og den danske støbejernsgrill, der stod inde i pejsen, blev brugt året rundt. Fritiden gik også med Boston Ballet, som han var sponsor for, eller med polo, gerne med ham selv som rytter. Jo, det var et liv på den høje klinge.
Thorkild endte som associate professor og underviser ved University of Missouri School of Medicine, hvor han nød livet med sin hustru Julia og besøg af venner, børn og børnebørn. Men hele livet, også efter en svær kræftdiagnose, stod han med hovedet nede i operationsfeltet mindst 60 timer om ugen til gavn for et kæmpe antal neurokirurgiske patienter. En dedikation, man kun kan beundre. Han elskede virkelig sin neurokirurgi.
Thorkild efterlader sig sin hustru Julia, børnene Anna og Alexander samt svigerbørn, børnebørn og et flot eftermæle, især i USA.
Æret være hans minde.