Skip to main content
Mindeord

Peter Sommer

Kollegaerne i overlægevagten: Peter Thind, Per Bagi, Henrik Nerstrøm, Lisbeth Salling, Malene Rohrsted

20.4.1956-24.2.2020

Den store bornholmer er ikke mere. En chokerende besked om morgenen den 19. februar lød, at Peter Sommer havde haft hjertestop, og desværre kom han ikke over dette. Vi har således mistet en god ven og kollega, som vil blive dybt savnet.

Peter voksede op på Bornholm, hvilket han aldrig glemte, og han vedblev at have nær tilknytning til sin elskede klippeø, hvor familien havde sommerhus.

Efter studietiden fattede Peter hurtigt interesse for kirurgi og urologi i særdeleshed, og efter 1. reservelæge-ansættelser på Urologisk Afdeling på Herlev og senere Rigshospitalet, blev han ansat som overlæge på Urologisk Afdeling D, Rigshospitalet i 1998. Peter fungerede i denne stilling frem til sin død.

Peter blev uddannet i en tid, hvor man skulle mestre hele urologien. Han var således en særdeles bredt uddannet urolog. Alligevel blev hans hovedfelt indenfor urologien primært testiscancer, og dermed også retroperitoneale tumorer og sarkomer. Et felt, han beherskede i den grad, at patienter blev henvist fra store dele af landet. Derudover tog han sig af nogle mindre, men mere specielle områder, herunder uretrale plastikker i samarbejde med plastikkirurgisk afdeling.

Det var utrolig let at samarbejde med Peter, hvilket bidrog til et utroligt godt sammenhold blandt de jævnaldrende kollegaer. Han var altid parat til at hjælpe og havde næse for at komme forbi operationsstuen på rette tidspunkt – sterilt omklædt og med svedbånd i panden – hvorefter han med sine store, men bemærkelsesværdige snilde hænder fik alting til at gå glat. Når det gjaldt vanskelige indgreb, var hans tålmodighed stor, hvorimod den ikke altid var tilsvarende, når det gjaldt indførelse af nye retningslinjer og procedurer, især hvis det kom fra det administrative personale.

Peter var meget let at omgås, og han var særdeles afholdt, hvor han færdedes. Han var oftest lidt stille i større forsamlinger, men kunne så komme med en forløsende og oftest humoristisk bemærkning fremført med sit karakteristiske lidt skæve smil. Peters store humor og drilske bemærkninger vil blive savnet blandt kollegaerne.

Peter var også meget social og i sit rette element ved fester og sammenkomster, hvor han altid kunne findes blandt de sidste, der gik hjem. Samtidig formåede han at løfte stemningen, oftest i ulastelig festpåklædning med blinkende butterfly og Pavarotti-tørklæde. En af hans store fritidsinteresser var jagt, men også her var det først og fremmest det sociale element, som trak.

Hans store interesse var dog naturligt hans »tre piger« derhjemme, hvor han var det samlende led i familien. Når weekender eller ferie nærmede sig, var det tydeligt, at han glædede sig til, at de skulle være sammen. Heldigvis nåede Peter at opleve talrige rejser til nær og fjern med familien. Sidste større tur blev til Japan, hvor hans sidste nytår blev holdt sammen med hele familien.

Selvom Peter er og vil blive savnet i afdelingen, så står det naturligvis ikke i forhold til det savn, som hans familie, hustruen Annelise og døtrene Charlotte og Pernille oplever.

Vi vil mindes Peter som en rolig fast klippe i afdelingen, vanskelig at bringe ud af fatning, og med stor empati for kolleger og patienter

Kolleganyt