Vi er kørt fuldstændig i sænk
For at få styr på problemer med lange ventetider på afdelingerne, har sygeplejersker i 1813-telefonen udstyret familierne med formodede ventetider, sådan at de syge børn først skulle komme ind på afdelingen, når man forventede, at de skulle tilses. Det har bare ikke fungeret.
"Der har været så dårligt et overblik over det, at forældrene er blevet vældigt skuffede, når de så er kommet og har troet, at nu de skulle til stort set med det samme, men oplevet fortsat lange ventetider. Samtidig er vi blevet kørt fuldstændig i sænk af de mange børn, der dukker op. Det har medført ekstra lange ventetider og utilfredshed og vrede – og nogle gange noget, der er tættere på det, der er værre. Nogle forældre har åbnet døren ind til konsultationsrummet og sagt, at nu er det deres tur. Af samme grund har noget af personalet følt sig truet", siger Bent Klug.
Det var alles krig mod alle
Børneafdelingen på Hvidovre Hospital har forsøgt at klare problemerne ved at fortælle de ankomne, at deres ventetid begynder ved ankomst, så "vi ligesom nulstiller forventningerne", siger Bent Klug.
Et andet tiltag har været, at sekretæren i weekenden med jævne mellemrum går ud og annoncerer, hvad den aktuelle ventetid er for de nyankomne, når man kender flow for "at få lidt ro i lokalet."
"På et tidspunkt var det alles krig mod alle, og det gik også ud over lægerne", siger Bent Klug.
1813 har fordoblet antallet af indlagte børn
Siden årsskiftet har der med den nye akuttelefon været et såkaldt ’børnespor’ i den nye akutordning. I vagttid skal børn, der skal tilses af en læge, ind på en af regionens fire børnemodtagelser.
På Hvidovre har man derfor permanent tilknyttet to pædiatere om aftenen på hverdage og tre lørdag og søndag.
Antallet af indlagte børn på sengeafsnittet er fordoblet i aften-nattetimerne, siden indførelsen af 1813, oplyser overlægen.
Gået bedre i denne weekend
Fungerende overlæge Bent Klug oplyser dog samtidig, at der denne weekend heldigvis ikke har været samme utryghed på afdelingen, som de foregående:
"Vi har også øget bemandingen udover de to, der var i starten, så de nu er tre læger. Men selvom vi har taget toppen af det, så har det stadig været en meget, meget, meget hektisk weekend, kan jeg forstå. Det er voldsomt mange børn, det handler om. Mange, mange flere børn sammenlignet med hverdag. Det afspejler et behov for at få lægevurderet børnene. Men jeg har ikke fået tilbagemeldinger om, at nogle har følt sig truet eller utilpas, sådan som det har været de foregående weekender. Eller båret overfaldsalarmer. Men det er stadig travlt, det skal ikke være nogen hemmelighed. Og med lange ventetider", siger han.
Hospitalsdirektør: Ikke udsædvanligt med alarmer
Ifølge Torben Ø. Pedersen, hospitalsdirektør på Hvidovre Hospital, er det ikke ekstraordinært, at personalet på akutmodtagelsen benytter en overfaldsalarm.
For sygeplejersker har det været obligatorisk i en årrække med overfaldsalarmer, mens det øvrige personale i akutmodtagelsen har haft tilbuddet, og nu, hvor børnelægerne og 'børnelægevagten' fysisk er placeret i akutmodtagelsen har de også fået tilbuddet.
"Læger får tilbudt overfaldsalarmer, fordi der er pres på. Men det er helt normalt for en akutmodtagelse, så det her handler mere om, at der er nye medarbejdere, der kommer ned i akutmodtagelsen. Jeg vil ikke forklejne, at der er problemer. Vi gør, hvad vi kan for at undgå ventetid specielt i weekenderne, hvor vi har oplevet de store ryk ind", siger han.
Flot arbejde af lægerne
Bent Klug fremhæver lægernes indsats i en for afdelingen særdeles vanskelig tid:
"Lægerne yder en ekstraordinær flot indsats og har leveret en præstation udover, hvad der kan forventes for at få det til at fungere. Det er en opofrelse, man altså ikke kan forvente på sigt", siger han.
Ugeskrift for Læger har tidligere beskrevet, hvordan det vælter ind med knap så syge børn på de fire børnemodtagelser i Region Hovedstaden om natten.