2,6 milliarder til »En stærkere psykiatri«

Med forslag om i alt 20 nye initiativer satte regeringen tirsdag gang i forhandlingerne om udmøntningen af den resterende del af tiårsplanen for psykiatrien. Det skete med et udspil med den mundrette titel »En stærkere psykiatri«.

Det sker med det, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde ved fremlæggelsen kaldte »en historisk stor investering«, som betyder, at 2,6 mia. kr. nu skal bruges på de nye initiativer, så psykiatrien fra 2030 har fået tilført i alt 4,6 mia. kr. Et løft, der svarer til 35% i forhold til økonomien på psykiatriområdet i 2019.

Blandt de nye initiativer, regeringen foreslår, er patientrettigheder, der skal sikre unge mellem 18 og 24 år hurtig behandling for angst og depression, ligesom der skal indføres en ny samlet udrednings- og behandlingsret til børn og unge på 60 dage, og der skal desuden sikres bedre hjælp til forældre og pårørende.

En gruppe af eksperter skal kortlægge, hvad der årsagerne til den dramatiske stigning i antallet af psykiatriske diagnoser, og så vil regeringen oprette nye, diagnosespecifikke klinikker for ADHD og autisme.

Og, fremhævede Sophie Løhde, så skal det sikres, at de bevilgede penge »bliver brugt på psykiatrien og ikke på alt muligt andet«, og fokus er også, sagde hun, at styrke indsatserne for de mennesker, der har svære psykiske lidelser. Halvdelen af de 2,6 mia. kr., der nu sættes i spil, skal således bruges på denne patientgruppe.

Det møder anerkendelse fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke:

»Det er godt, at regeringens udspil både har fokus på personalet og på patienterne med svær psykisk sygdom. Det er vigtigt. Men når det er sagt, så savner jeg regeringens konkrete vurdering af, hvor mange psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere der skal til, for at psykiatrien når i mål med psykiatriaftalen.

Jeg savner det samlede overblik over, hvor langt man er nået med tiårsplanen og de midler, som allerede er afsat. Det burde være forudsætningen for resten af aftalen, at alle kunne se, hvor langt vi er«.

Diagnosefabrikker?

Allerede før fremlæggelsen af de nye initiativer havde flere parter kritiseret forslaget om at oprette nye ADHD- og autismeklinikker. Bl.a. kaldte Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, over for Ugeskrift for Læger forslaget »en helt forkert vej at gå«, og tirsdag advarede Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab mod oprettelsen af sådanne klinikker.

»Vi risikerer diagnosefabrikker. Min frygt er, at hvis man kun leder efter ADHD og autisme, så er det det man finder og overser alle de andre grunde til, at børn mistrives«, sagde forperson Nina Tejs Jørring til TV 2 – og på dagen for fremlæggelsen af udspillet uddybede hun kritikken i en pressemeddelelse:

»Regeringens forslag om ADHD- og autismeklinikker giver ikke faglig mening og vil ikke sikre patienter og pårørende i forhold til at få den kvalitet og hjælp, de har behov for. Op mod 80% af unge med ADHD eller autisme har også anden psykisk sygdom, så de vil f.eks. ikke kunne hjælpes i en sådan klinik. 

Vi vil gerne opfordre politikerne til, at vi styrker det, der allerede er. Det gælder særligt i forhold til primærsektoren i form af at øge antallet af ydernumre til praktiserende speciallæger og udvide det lettilgængelige tilbud. De skal være den dør, alle kan gå ind ad uanset årsagen til den psykiske mistrivsel.

Der er for få og for små børne- og ungdomspsykiatriske speciallægepraksisser. De skal have langt bedre mulighed for at ansætte tværfagligt personale, så de kan samarbejde bedre med kommunerne«, mener Nina Tejs Jørring.

Også Camilla Rathcke gentog efter fremlæggelsen sin kritik af det påtænkte tilbud og peger som BUP på de praktiserende speciallæger som en vigtig del af løsningen:

»Jeg savner, at der bliver lyttet mere til fagligheden, når det gælder diagnosespecifikke ADHD- og autismeklinikker. Det er en uhensigtsmæssig lappeløsning, som stiller patienterne ringere. Vi havde også håbet på, at regeringen ville adressere knækgrænseproblematikken, som er den mekanisme, som forhindrer praktiserende psykiatere i at ansætte andet klinikpersonale og tilse flere patienter«.

Men på pressemødet ved fremlæggelsen afviste Sophie Løhde kritikken af »et tilbud, der ikke engang er oprettet som et tilbud endnu«, ligesom hun afviste, at de foreslåede tilbud forringer børnene og de unges situation:

»Nej, vi stiller ikke nogen dårligere. Men vi er nødt til at se på, hvordan vi bruger vores ressourcer bedst«, sagde Sophie Løhde – og tilføjede, at hun »regner med«, at både Lægeforeningen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab vil bidrage til at »sikre et tilbud, der er fagligt bedst muligt«.

DPS: klar underfinansiering

Overordnet hilser BUP det nye udspil velkommen og »rigtig glade for, at der endelig kom et psykiatriudkast«. 

»Det er godt, at der endelig kom et udspil til børn og unge med dobbeltdiagnoser, og godt, at man fokuserer på, at det er voldsomt problematiske med de mange genindlæggelser umiddelbart efter udskrivning«, udtaler Nina Tejs Jørring, der »ser frem mod en Psykiatriplan 2.0, hvor der arbejdes med både de mere akutte og langsigtede mål med input fra alle relevante parter«.

Også i Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) er der »stor tilfredshed« med, at der nu ligger en samlet plan for psykiatrien i Danmark, at der nu er et helhedssyn på psykisk sygdom og forebyggelse af psykisk sygdom – og at der bliver sat penge af til at føre planerne ud i livet.

»Det er dejligt at se på tryk. Folk i andre lande tror ikke deres egne øjne og ører.

Men når det er sagt, så er vi kritiske over for, at indsatsen i forhold til mennesker med skizofreni og andre psykoser i regionspsykiatrien er underfinansieret. I forhold til vores udregninger er både den stationære og den ambulante indsats underfinansieret. Det gælder specielt indsatsen med langvarig solid behandling af skizofreni og bipolar sygdom i udgående ambulante team.

Vi håber, det kan lykkes forhandlingsparterne at opprioritere den vigtige tværfaglige behandling af de mest alvorligt psykisk syge«, lyder det fra forperson Merete Nordentoft i en kommentar til udspillet.

Og, tilføjer hun:

»Alt i alt skal vi være glade for, at psykiatri fylder så meget i sundhedspolitikken og på den offentlige dagsorden. Nu sætter vi os og nærlæser udspillet og kommer med vores input til forhandlerne«.

De politiske forhandlinger går i gang efter påske, og regeringen stiler efter at indgå en aftale, inden Folketinget går på sommerferie.

Se hele regeringens udspil her