Lægeforeningen: Nye specialklinikker er »den helt forkerte vej at gå«

Når regeringen tirsdag fremlægger sit psykiatriudspil med et bud på, hvordan de afsatte 2,6 mia. kr. skal bruges, er et af forslagene at oprette nye specialklinikker til behandling af børn og unge med ADHD og autisme. Det skriver flere medier, bl.a. Sundhedsmonitor.

Det nye udspil lægger op til den tredje og sidste politiske delaftale om implementeringen af tiårsplanen for psykiatrien, der skal dække tidsrummet frem til 2030.

De nye klinikker skal på tværs af landet fungere som »fremskudte« tilbud, som patienterne skal kunne benytte, også uden at være henvist fra hospitalspsykiatrien, fortæller psykiatriordfører Rasmus Lund-Nielsen (M) til mediet. Regeringen vil afsætte 170 mio. kr. årligt til at drive klinikkerne, der skal være fuldt operative i 2029, fremgår det.

Men det er helt galt afmarcheret, mener Lægeforeningen.

»Forslaget om at oprette diagnosespecifikke klinikker for ADHD og autisme er den helt forkerte vej at gå. Vi skal ikke fragmentere udredningen og potentielt også behandlingen, men styrke den samlede indsats i psykiatrien for patienterne. Vi skal gøre det, der fagligt giver mening. Opsplitning i diagnosespecifikke enheder hjælper ikke på hverken kapacitetsudfordringerne eller den komplekse virkelighed, patienter står overfor«, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Hun mener, at forslaget desuden strider imod de grundlæggende intentioner i den politiske aftale om tiårsplanen:

»Med psykiatriaftalen var alle enige om, at tiden for lappeløsninger var forbi. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre til, at disse klinikker bliver erstattet af en løsning, der ikke har dette meget ensidige fokus, men sikrer bedre muligheder for samlet udredning og behandling. Vi er nødt til at sikre fagligt funderede forbedringer i stedet for hurtige, populistiske initiativer«, siger Camilla Rathcke.

Hæv knækgrænsen

Lægeforeningen er helt på det rene med, at der er brug for at kunne rykke hurtigt ud i forhold til de børn og unge, der har brug for hjælp og behandling, og her peger Lægeforeningen på en anden løsning, siger Camilla Rathcke:

»Jeg anerkender fuldt ud ambitionen om at hjælpe en gruppe mennesker, der i dag ikke har et godt tilbud, men det skal ikke ske ved at opfinde nye klinikformer – tilmed dårlige af slagsen – når løsningen ligger lige for.

Det, der er fagligt fornuftigt at gøre i den nuværende situation, er at hæve knækgrænsen for praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere, så de faktisk kan tage imod flere patienter. Det vil mange af dem virkelig gerne. Vores beregninger viser, at ved at hæve knækgrænsen så kan vi sikre 9.000 flere konsultationer om året.

De penge, regeringen vil bruge på at oprette og drive ADHD- og autismeklinikker, kan altså få os et godt stykke af vejen, ved at lade regionerne få økonomi til, at de kan lade praktiserende psykiatere tage imod flere patienter, end de må nu. Så kan de praktiserende psykiatere endda få råd til at ansætte klinikpersonale, som kan bistå dem. Det kan give et kapacitetsløft her og nu, der hurtigt kommer patienterne til gavn«, påpeger Camilla Rathcke.

På længere sigt handler det om at stile efter en solid forøgelse af den samlede behandlingskapacitet, understreger hun.

»Der er selvfølgelig behov for mere langsigtet at sikre kapacitet i den regionale behandlingspsykiatri med flere speciallæger og andet relevant personale. Det er jo hele grundstenen i at robustgøre og styrke psykiatrien – ikke mindst til gavn for de patienter, hvor ADHD, autisme eller andre udviklingsforstyrrelser også ledsages af eller kompliceres med alvorlige psykiske lidelser som depression eller tilstande inden for psykosespektret«.

Også Danske Regioner har afvist idéen om nye diagnosespecifikke klinikker:

»Rent ud sagt tror vi ikke på, at det her vil komme til at gavne børn, unge og familier. De er allerede i de forløb, de er i, forbi en række forskellige instanser, og et led mere vil bare skabe ekstra forvirring. Der er i hvert fald en risiko for, at det vil skabe mere usammenhængende forløb«, siger Jacob Klærke (SF), formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, til Sundhedsmonitor.