I 2024 vil regeringen øremærke i 400 mio. kr. ekstra til psykiatrien til en række konkrete initiativer. Det er bl.a. indsatser målrettet børn og unge, en større tryghed for medarbejderne og forebyggelse af selvmord. Med yderligere midler til bl.a. forskning kommer det samlede løft i 2024 op på 567 mio. kr.
Dette kom frem på et pressemøde torsdag, hvor indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) omtalte psykiatrien i Danmark som »stærkt udfordret«.
Sophie Løhde udtaler i en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet:
»Psykiatrien er nødlidende og har brug for et tiltrængt økonomisk løft. Derfor lægger vi op til at tilføre psykiatrien mere end en halv milliard kroner ekstra til næste år. Pengene er første del af regeringens milliardinvestering i en 10-årsplan for psykiatrien og skal bl.a. bruges til at styrke kapaciteten i børne- og ungepsykiatrien. I dag venter børn og unge, der mistrives eller har psykiske lidelser, nemlig alt for længe på den rette hjælp. Det er en stor belastning for det enkelte barn eller unge menneske og rammer ofte også hele familien«.
Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, siger i en skriftlig kommentar:
»Medarbejdere i psykiatrien skal kunne gå trygt på arbejde uden at frygte for deres liv og helbred. Derfor ønsker vi at styrke sikkerheden i psykiatrien og dermed skabe større tryghed« Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister
»Vi skal som samfund kunne tage hånd om de børn og unge, som har det sværest, og det er derfor godt at se, at regeringen vil styrke børne- og ungdomspsykiatrien. Der har længe ikke været de rette betingelser til stede til, at lægerne kan give de yngste patienter den rette behandling, så det er vigtigt med et fokus på at forbedre området«.
Hun fortsætter:
»Børne- og ungdomspsykiatrien er dog ikke det eneste område, der har været underprioriteret og underfinansieret i årevis, så det er vigtigt, at regeringen fortsætter med at løfte bredt set. Der er bl.a. også et stort behov for at styrke indsatserne til de voksne patienter, der har svær psykisk sygdom«.
Midlerne kommer oven i, at regeringen i forbindelse med regionernes og kommunernes økonomiaftale for 2024 har afsat 67 mio. kr. i 2024 og 165 mio. kr. i 2025 og frem til et samlet dobbeltdiagnosetilbud målrettet mennesker, der både har en svær psykisk lidelse og et stofmisbrug, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Desuden fremgår det af regeringens oplæg til udmøntning af forskningsreserven, at man i 2024 vil prioritere 100 mio. kr. til psykiatrien. Samlet set vil psykiatrien altså få tilført ekstra 567 mio. kr. i 2024.
Camilla Rathcke siger i en kommentar:
»En af psykiatriens store udfordringer er manglen på medarbejdere, så tiltag til at rekruttere og fastholde folk i psykiatrien er den rette vej at gå. Lægeforeningen har tidligere foreslået, at der sættes 100 mio. kr. af hvert år til forskning i psykiske lidelser til gavn for patienterne. Jeg vil derfor kvittere for de 100 mio. kr., der nu afsættes til 2024. Det vil hjælpe til at give et bedre vidensgrundlag til behandlingen af psykiske sygdomme, og det kan samtidig hjælpe med at tiltrække flere læger til at blive speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. At få uddannet flere speciallæger er en forudsætning for at komme i mål med tiårsplanen«.
Regeringen vil igen gøre psykiatrien til en del af lægers KBU. Beslutningen indebærer, at en andel af de læger, der ellers ville have været på en somatisk sygehusafdeling i første del af KBU’en, i stedet vil komme på en psykiatrisk sygehusafdeling. Til mediet Sundhedsmonitor siger Sophie Løhde, at hun vurderer, at de første KBU-forløb med psykiatri allerede vil kunne begynde i efteråret 2024.
Camilla Rathcke er overordnet positiv over for ændringen.
»Psykiatrien er en topprioritet for Lægeforeningen, og vi kvitterer naturligvis for, at regeringen er opmærksom på manglen på sundhedspersoner i psykiatrien. Målet må være, at det problem skal løses. Her er vi helt på linje med regeringen«, siger Camilla Rathcke, der fortsætter:
»Der er behov for at oprette flere introforløb i psykiatrien, ligesom der bør være flere hoveduddannelses-forløb inden for psykiatriske specialer. For der skal være tilstrækkelig kapacitet til at supervisere KBU-lægerne i psykiatrien«Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
»I den aktuelle situation, hvor der er så markant mangel på læger og andre sundhedspersoner i psykiatrien, kan det at gøre psykiatrien til en del af KBU’en være med til at afhjælpe den mangel. Derfor er vi positive over for tiltaget, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kan stå alene«.
Camilla Rathcke efterlyser således både flere intro- og hoveduddannelsesforløb i psykiatri:
»Der er behov for at oprette flere introforløb i psykiatrien, ligesom der bør være flere hoveduddannelsesforløb inden for psykiatriske specialer. For der skal være tilstrækkelig kapacitet til at supervisere KBU-lægerne i psykiatrien. Samtidig kan man med fordel gribe til en række andre rekrutteringsværktøjer«, understreger Lægeforeningens formand med henvisning til Lægeforeningens høringssvar til den seneste dimensioneringsplan fra Sundhedsstyrelsen.
Her efterlyser Lægeforeningen, at regionerne samlet set forbedrer deres rekrutteringsindsats – f.eks. ved at lære af de positive erfaringer fra Region Nordjylland. Desuden bør der etableres en »speciallægedækningspulje« eller lignende, der kan tilføre midler til indsatser, der kan føre til rekruttering af uddannelseslæger til hele landet.
Lægeforeningens formand peger desuden på, at KBU’ens formål er uddannelse og en vej til at finde sine ben og rolle som læge.
»Når man ændrer i KBU-forløbene og indfører ophold i psykiatrien, så vil der automatisk være steder, hvor der ikke er læger i KBU. Derfor er implementeringen af tiltaget her nødt til at blive gjort klogt«, siger Camilla Rathcke.
Tragiske hændelser i psykiatrien har understreget behovet for at sikre en langt større tryghed for psykiatriens medarbejdere. Sophie Løhde siger:
»Medarbejdere i psykiatrien skal kunne gå trygt på arbejde uden at frygte for deres liv og helbred. Derfor ønsker vi at styrke sikkerheden i psykiatrien og dermed skabe større tryghed. Det skal først og fremmest ske ved at udbygge kapaciteten og ansætte mere personale, og vi er også parate til at se på lovgivningen, så vi kan fjerne barrierer, der må stå i vejen for løsninger, som efterspørges af medarbejderne«.
Siden skyderierne i stormagasinet Field’s i København sidste sommer har der været opmærksomhed på at sikre, at mennesker med psykiske problemer, som kan være til fare for sig selv og andre, kan få akut hjælp. Regeringen vil styrke indsatsen for at forebygge selvmord og finansiere en ny handlingsplan for selvmordsforebyggelse, som skal bygge på et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Samtidig sættes arbejdet i gang med at udvikle en psykiatrisk akuttelefon, der dækker hele Danmark. Og så skal den psykosociale indsats styrkes for mennesker, som har overværet alvorlige beredskabshændelser.
Læs mere om regeringens udspil her.
Men hvor skal psykiaterne komme fra?
