3 skarpe fra Folkemødet

Er der egentlig lægemangel eller arbejdsløshed? Hvad sker der med almen praksis i de kommende år? Og hvad med speciallægepraksis?

Ugeskrift for Læger tog til Folkemødet på Bornholm for at lytte med på nogle af de mange debatter om lægernes rolle i sundhedsvæsenet. Her er et udpluk af nogle af de udsagn, vi hørte:

Kjellberg: Om to år er alle HU-forløb dækket

Lægemangel eller arbejdsløshed – det paradoks blev diskuteret i en debat arrangeret af FADL. For på samme tid som der i Nykøbing Falster, Tønder og Rønne mangler læger, så uddannes der flere og flere læger, og der er rift om især introstillinger visse steder.

Ifølge Finansministeriets mekaniske fremskrivning fra 2023 er der i 2035 10.300 for mange læger i forhold til efterspørgslen. Alligevel har man øget antallet af studiepladser på medicin i år.

Det fik professor i sundhedsøkonomi hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE Jakob Kjellberg til at sige:

»Det, der vil ske med alle de her hoveduddannelser, er, at om to år så bliver det svært alle steder. Så er alt besat. Vi kan allerede se, at afdelinger, der ikke har kunnet få læger i mange år, nu får besat deres forløb. Der er udsolgt stort set alle steder«.

Færre uklassificerede stillinger

I samme debat sagde formand for Region Syddanmark og medlem af Danske Regioners bestyrelse Bo Libergren:

»Vi ser selvfølgelig rigtig meget frem til at få besat alle hoveduddannelsesstillinger i alle specialer og alle geografier, så det er rigtig fint, at der bliver uddannet en lille bitte smule flere læger, end vi har brug for at uddanne til speciallæger. Det sagt, så bruger vi ikke længere ret mange læger i uklassificerede stillinger. Så vi er modstandere af at lave en stor overproduktion af læger. Vi synes sådan set grundlæggende, at der er et behov for at skrue ned for optaget i de store universitetsbyer«.

Skadborg: Jeg håber, der stadig er noget at lave aftaler om

I en anden debat var sundhedsreformens konsekvenser også til diskussion. Debatten arrangeret af Danske Regioner med titlen »Til middag hos … Sundhedsdanmark« var forklædt som en middag, hvor paneldeltagerne medbragte fade med mad, der skulle repræsentere en problemstilling vedrørende sundhedsreformen.

Formand for PLO Jørgen Skadborg havde medbragt julemaden i form af en lille (gummi)and, som advarsel imod at smide »et velfungerende sundhedsvæsen ud med badevandet«.

»I min del af sundhedsvæsenet har vi i årtier gennem aftaler med det offentlige opbygget et meget velfungerende sundhedsvæsen, hvor de praktiserende læger på unik vis – internationalt set – tager fælles ansvar og ejerskab for vores efteruddannelse, vores kvalitet, og at der foregår forskning i almen medicin. Vi udvikler de ting, der er brug for, i dialog med det offentlige og via aftaler.

Jeg håber, det også kan fortsætte i fremtiden. At der er noget at lave aftaler om. Jeg håber ikke, at vi kommer hen til den situation, som jeg frygter en lille smule, hvor man vil blæse og have mel i munden på samme tid. At man på den ene side vil ultraliberalisere og på den anden side mikrostyre, fordi man tror, man kan få det bedste fra begge verdener, mens man risikerer at få det værste fra begge verdener«.

Det fik indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde til at trække en badering op fra gemmerne, som hun gav til Jørgen Skadborg som en form for redningskrans.

»Jeg ønsker jo ikke, at der er nogen, der skal smides ud med badevandet«, sagde hun og fortsatte:

»Mit drømmescenarie er, at vi sørger for, at alle de styrker og kvaliteter, vi i dag har i almen praksis, dem sørger vi for at udvikle og ikke afvikle«.

Satellitter er lige på den flade

Et andet sted i Allinge var speciallægepraksis til debat. I Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger indtog speciallægepraksis en fremtrædende placering, men i sundhedsreformen blev de henvist til et kort afsnit på side 52.

Næstformand i Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og øjenlæge i Holbæk Hanne Roed var inviteret med i panelet, hvor hun bl.a. bragte muligheden for satellitpraksis på banen – noget, som flere FAPS-læger gerne vil have, og som ifølge foreningen kan bidrage til at bringe speciallægehjælp længere væk fra de større byer.

Lars Gaardhøj er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og formand i Region Hovedstaden, hvor den største koncentration af speciallægepraksis er, men han er også spidskandidat til formandsposten i den kommende Region Østdanmark. Han sagde:

»Vi skal have flere praktiserende speciallæger. Det er også derfor, vi skal se det som en helhed, hvor vi stopper med at gøre nogle ting inde på hospitalerne, i hvert fald det som er unødvendigt, for samlet set at frigøre noget kapacitet. For der er noget, der skal rykkes ud. Og det kommer til at tage tid, for der er mange praktiserende speciallæger i hovedstaden og i nogle af de store byer i resten af landet, men ellers ser det jo lidt sløjt ud, og derfor er det en god idé med satellitpraksis. Jeg tænker, at med de kommende sundhedsråd og de mange gode faciliteter, vi har i regionerne, og sundhedshuse i kommunerne, så ligger den lige på den flade«.