Sundhedsstyrelsens nye lægeprognose forudser en stigning på ca. 49 pct. i antallet af speciallæger i Danmark. Men fremgangen er på ingen måde ligeligt fordelt.
Det kommer til at myldre med speciallæger i de kommende år. Fremskrives den nuværende dimensioneringsplan, og tages der højde for øget uddannelsesoptag, indvandring og senere pensionsalder, får Danmark omkring 49 pct. flere speciallæger i 2040, fremgår det af Sundhedsstyrelsens nye lægeprognose for perioden 2015-2040.
Men nogle specialer vinder mere frem end andre.
Således er geriatri det speciale, der mere end noget andet ventes at få fremgang procentuelt – specialet spås en nærmest eksplosiv vækst. Onkologi er også et fremtidsspeciale, mens ”intern medicin” af indlysende årsager styrtdykker, idet det er nedlagt og erstattet af en række internmedicinske specialer, hvor flere er i vækst.
Thoraxkirurgerne forventes der væsentligt færre af på, idet andre specialister som f.eks. karkirurgerne har udviklet behandlingsmetoder, der kan afløse nogle af thoraxkirurgernes indgreb.
Faktaboks
Det samme med f.eks. ortopædkirurgerne. Dem er der ringe vækst i, bl.a. fordi genoptræning i stigende grad træder i stedet for operation. Den tendens resulterede f.eks. i, at Odense Universitetshospital i januar i år fyrede fire ortopædkirurger med den begrundelse, at der ikke var patienter nok.
Inden for psykiatrien er det markant, at langt den højeste vækst ventes inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
Det talmæssigt langt største speciale – almen medicin – befinder sig i den lavere ende af vækstforventningerne. I en tid, hvor det nære sundhedsvæsen med et stærkere samspil mellem kommuner og almen praksis får større og større betydning, har den melding øjeblikkeligt fået Praktiserende Lægers Organisation (PLO) til at reagere.
”De næste mange år er der ifølge den nye lægeprognose udsigt til en langt mindre stigning i antallet af speciallæger i almen medicin end i en række andre specialer. Det er problematisk, fordi vi i de kommende år netop har behov for at styrke det nære sundhedsvæsen og primærsektoren”, siger formand for PLO, Christian Freitag, i en udtalelse på læger.dk.
”Siden 2001 har vi haft en stor vækst i antallet af sygehuslæger, mens antallet af praktiserende læger har stået i stampe. Den udvikling bør ikke fortsætte, når vi i de kommende år får større hospitaler med en højt specialiseret behandling og stadig kortere indlæggelsestider, samtidig med at antallet af ældre borgere og patienter med kroniske lidelser går i vejret. For det er en udvikling, der vil betyde, at efterspørgslen efter ydelser hos de praktiserende læger vil stige”, siger han endvidere.
Han håber nu på en opgradering af almen praksis i regeringens lægedækningsudvalg og udvalget om det nære sundhedsvæsen. En opgradering, der gerne i PLOs optik skulle resultere i en ændret specialevægtning i den nye dimensioneringsplan, som ventes til næste år, og som lægeprognosen giver input til.
Den kommende dimensioneringsplan vil også skulle indpasse de mange nye læger – altså kandidater i medicin - som lægeprognosen forudser. Universiteterne uddanner stadigt flere læger, så der i 2040 ventes ca. 59 pct. flere end i 2015, og det skyldes ikke mindst et større optag. Så sent som sidste år fik Aalborg Universitet øget sit optag med 50 pladser og ønsker sig i øvrigt endnu flere.
Alle disse læger skal videreuddannes, og hoveduddannelsesstillingerne kan blive en flaskehals. Som prognosen udtrykker det:
”Hvis den nuværende dimensionering på 900 forløb årligt fastholdes, vil det på sigt betyde, at der ikke er tilstrækkeligt med hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse til at samtlige læger, der ønsker at være speciallæge, kan opnå et uddannelsesforløb”.
Det er mildt sagt et problem. Et problem, som Mads Skipper, formand for såvel Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning samt dens arbejdsgruppe vedrørende lægedækning, fornemmer en vis forståelse for.
”Når de skriver det på den måde, så tyder jeg det som en forståelse for, at der er brug for nogle flere hoveduddannelsesforløb, når universiteterne uddanner så mange, og at man fortsat har den principielle holdning, at man gerne ser dem – i hvert tilfælde mange af dem – blive speciallæger”, siger han.
”Men vi skal være bevidste om, at det kan lægge pres på de afdelinger og praksisser, hvor uddannelsesmulighederne er. Vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten af de hoveduddannelsesforløb, der oprettes. De skal borge for, at sundhedsvæsenet får gode speciallæger og i sidste ende også af hensyn til patientsikkerheden”.
Det kan være en udfordring allerede i dag.
”Der er voldsomme forskelle både specialemæssigt og regionalt. Man vil sagtens kunne finde steder, hvor der er relativt mange speciallæger om at uddanne en flok yngre læger, men også eksempler hvor man ligger lige i snerten af den efter min mening gode, vejledende bestemmelse i Videreuddannelsesregion Nord om, at der som udgangspunkt skal være minimum to speciallæger pr. uddannelsessted for at kunne opretholde uddannelsesstillinger”.
Ellers skulle politikere og andre pludselig sadle om og begynde at kanalisere lægerne over i andre roller og opgaver, der ikke kræver nogen speciallægeuddannelse.
”Det kunne være industrien, men også her efterlyser man jo hovedsageligt færdiguddannede speciallæger. Man plejer at anslå, at der ud af en årgang vil være ca. fem pct., der tager til udlandet, og ca. fem pct., som ikke bliver speciallæger, og som går ind i industrien eller andre veje såsom uddannelses- eller forskervejen”, siger Mads Skipper.
Netop medicinalindustrien har ved flere lejligheder tilkendegivet et stort og voksende behov for læger. Og prognosen nævner da også vækst her – dog fra et lavt udgangspunkt. I 2012 var således kun ca. en pct. af alle beskæftigede læger ansat her – langt de fleste uden speciallægeuddannelse.
I medierne er lægeprognosen blevet udlagt som på det nærmeste en aflysning af lægemangelen. Men det problem siger prognosen selv ret lidt om. Dog noterer den sig, at det ikke er helt ligegyldigt, hvor lægerne uddannes.
”Der er noget, der tyder på, at stedet, hvor lægerne har gennemført deres universitetsuddannelse, har afgørende betydning for, hvor de på sigt etablerer sig som speciallæger”, står der.
Så hvis nogen gerne vil kanalisere flere læger ud i landet, hvor lægemangelen er størst, var det måske en ide at se på de fire lægeskolers optag – netop det argument, Aalborg Universitet og Region Nordjylland har brugt for at øge optaget i det nordjyske.
Men grundlæggende beskriver prognosen udbuddet af læger og speciallæger, uden at tage hensyn til en eventuelt ændret efterspørgsel, der også vil have betydning for, om Danmark har læger nok i de kommende år eller ej. For eksempel påvirkning fra demografiske ændringer, politiske tiltag à la screeningsprogrammer, garantier og pakker, eller nye måder at organisere sundhedsvæsenet på.
Yngre Læger lavede i efteråret 2014 en analyse af netop efterspørgslens forventede kurve frem til 2035 og kom frem til, at der vil mangle mellem 4.000 og 16.000 læger i forhold til Sundhedsstyrelsens daværende lægeprognose, som gik fra 2012-2035.
”I Yngre Lægers efterspørgselsprognose tog vi højde for både den demografiske udvikling og den viden, vi har om sammenhængen mellem antallet af sundhedsydelser og den økonomiske udvikling”, siger formand for Yngre Læger Camilla Rathcke.
Groft sagt bruger et land flere sundhedsydelser, jo rigere, det er. Og den demografiske udvikling er velkendt med et større antal ældre i befolkningen end hidtil.
Både Sundhedsstyrelsens og Yngre Lægers prognose er imidlertid baseret på, at der ikke sker væsentlige ændringer i de opgaver, læger udfører.
”Forudsætningen i såvel den nye prognose fra Sundhedsstyrelsen som i vores egen efterspørgselsprognose er, at læger har en relativt ensartet lægefaglig opgave over tid. Mange læger kan sikkert nævne ting, som de ikke synes, de skulle lave, ligesom f.eks. telemedicin muligvis peger i retning af færre opgaver, men overordnet set er det svært at se, at lægearbejdet bliver mindre omfangsrigt over årene i takt med bedre og flere behandlingsmuligheder. Dertil kommer politiske tiltag – udrednings- og behandlingsgarantier, kræftpakker og evt. flere. screeningsprogrammer – der påvirker behovet for flere læger”, siger hun.
”Det er svært at forudse, hvordan den politiske dagsorden over de næste 25 år vil være. Men nogle af de elementer, vi anfægter (i Sundhedsstyrelsens prognose, red.) er, at den ikke tager højde for, at vi mangler læger i dag, og at den lægger nogle matematiske forudsætninger ind, og f.eks. hæver pensionsalderen fra 70 til 75. Sidstnævnte tvivler jeg kraftigt på, man kan nå til politisk enighed om over så kort en årrække, men det giver selvfølgelig et pænt udbud af læger. Så i udgangspunktet må efterspørgslen efter læger være mere rammende for det forventede behov end en udbudsprognose”.
Læs også: Lægeforeningen: Eksplosion i antallet af læger får ikke nødvendigvis has på lægemangel
Læs også: Der vil mangle 5.500 læger om 20 år
