Resultat fra årsrapporten, 1. april 2021-31. marts 2022.
ADHD-databasen fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
ADHD-databasen har i mange år været en udredningsdatabase, der alene monitorerede procesindikatorer med henblik på at belyse kvalitet i udredning. I den aktuelle årsrapport afrapporteres resultater fra seks indikatorer på udredningspopulationen. Fra 25. maj 2021 blev databasen udvidet med en ADHD-behandlingspopulation, der er beregningsgrundlag for tre nye indikatorer, der omhandler netværksmøde, psykoedukation og farmakologisk behandling. Det er første årsrapport, der præsenterer de tre nye indikatorer vedr. ADHD-behandling. Desuden er der et udviklingsarbejde i gang med at udvide databasen med voksne patienter.
To ting springer i øjnene, når man læser den aktuelle årsrapport. Målopfyldelsen er generelt meget lav, og der ses markant tilbagegang i de fleste indikatorer. Samtidig er der en stor stigning i antallet af udredningsforløb i forhold til ADHD-databasens population i de foregående år. Antal udredningsforløb er steget fra 4.030 i 2020/21 til 4.715 i aktuelle opgørelsesperiode (2021/22). Det øgede henvisningstal betyder, at den procentuelle indikatoropfyldelse er faldet, til trods for at den nominelle aktivitet (tællerpopulationen) i flere af indikatorerne rent faktisk er steget. Tilbage står imidlertid en for patienterne reduceret kvalitet, som det kræver både en politisk og en administrativ indsats at forbedre.
Den lave målopfyldelse betyder, at børn, unge og familier ikke får den rettidige og nødvendige hjælp. Særligt bekymrende er data fra indikator 5 (diagnostisk konference med deltagelse af speciallæge), der viser et markant fald (se figuren), som afspejler den store mangel på speciallæger. Selvom speciallæger i en vis udstrækning er erstattet af specialpsykologer, er det styregruppens vurdering, at det er af stor betydning for den patientoplevede kvalitet, at et barn eller en ung med alvorlig psykopatologi (og hyppig anden samtidig psykisk og somatisk sygdom) skal ses eller i det mindste konfereres med en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, før diagnosen stilles, og eventuel behandling påbegyndes.