Skip to main content

AI-forsker udforsker kunstig intelligens

I bogen »Maskiner der tænker« uddyber Norges førende AI-forsker, hvordan kunstig intelligens opererer, hvordan mennesker skaber kunstig intelligens, og hvordan der opstår muligheder og potentielle risici i forbindelse med maskiner, der gradvist bliver i stand til at tænke selv.

Cover: Politikens Forlag

Andreas Pihl, læge, medicinsk leder i Roche Diagnostics. Interessekonflikter: Andreas arbejder i Roche Diagnostics, der udvikler og sælger diagnostik inden for alle sygdomsområder, herunder bl.a. dataoptimering og AI-algoritmer.

8. jan. 2024
3 min.

Fakta og vurdering

Maskiner der tænker

I »Maskiner der tænker« tager den unge norske AI-forsker Inga Strümke læseren ind i sit opus om kunstig intelligens (AI), der udforsker den hastige udvikling, som teknologien udvikles i. Bogens tre dele dækker over hhv. en historisk gennemgang af AI, AI’s påvirkning af nutidens samfund, og afsluttende præsenteres en række fremtidige scenarier for AI.

Strümke udfolder den tidligere udvikling af teknologien over de industrielle revolutioner, skakcomputere og maskinlæring og de store sprogmodeller som ChatGPT. Med en skarp sans for relevante historiske begivenheder og dyb indsigt i transformerende teknologier samt en ekspertviden om AI-metodikker fortæller Strümke levende om, hvad der er gået forud for den nuværende AI-hype, og perspektiverer filosofisk om potentialer og ikke mindst de udfordringer, som feltet står over for netop nu.

Med bl.a. paralleller til selvkørende biler og alle de etiske og moralske udfordringer det har medført, omtales fascinationer og dommedagsprofetier om generel kunstig intelligens – AI, der kan udkonkurrere mennesker på alle planer, og om hvorvidt maskinerne egentlig tænker og har bevidsthed.

Der gives en dybdegående forklaring af, hvordan neurale netværk er bygget op, hvordan transformere i f.eks. GPT virker, og hvordan diffusionsmodeller genererer billeder og deepfakes. Implikationerne for AI i sundhed berøres også, og om end lidt kortfattet, fornemmer man, hvordan AI kan anvendes inden for alle medicinske områder. Herunder nævnes bl.a. maskinlæringsmodeller, der er bedre end læger til at diagnosticere, og de store datasikkerhedsudfordringer, der er med AI i sundhed. 

Sproget er inkluderende og forsøger at fange en meget bred målgruppe af læsere, men bliver til tider meget teknisk, hvilket specielt er udfordrende, hvis man hører lydbogen, ligesom de understøttende illustrationer og grafer naturligvis også gør sig bedst i bogen.

»Der er ingen tvivl om, at vi bevæger os mod en verden og et sundhedsvæsen, hvor vi i tiltagende grad skal samarbejde med og søge hjælp hos maskiner og AI«Andreas Pihl, læge, medicinsk leder i Roche Diagnostics.

Bogen udstiller også en bemærkelsesværdig sproglig nuance mellem de nordiske sprog, hvor alle engelske ord og begreber konsekvent oversættes til norsk, hvilket til tider kan fremstå lidt komisk, for AI-området er et forskningsfelt med eksorbitant mange amerikanske forkortelser.

Den til tider eksponentielle teknologiske udvikling gør, at indholdet i bøger om teknologi hurtigt forældes, og der er også enkelte forældede områder i denne nyudgivelse, herunder f.eks. generativ AI til billeddannelse. Men i det store og hele gør det ikke læseoplevelsen mindre, og de grundlæggende teknologier, der beskrives, er naturligvis fortsat korrekte og aktuelle. 

Der er ingen tvivl om, at vi bevæger os mod en verden og et sundhedsvæsen, hvor vi i tiltagende grad skal samarbejde med og søge hjælp hos maskiner og AI.

Denne bog giver en grundlæggende AI- og teknologiforståelse, hvilket måske kan hjælpe os til at forstå og acceptere, når det intelligente journalsystem i en nær fremtid angiver, at en given patient er i høj risiko for at udvikle hjertesvigt eller lungecancer, og at vi derfor bør undersøge det nærmere. Vi bør nok overveje, hvad der skal til, før end vi tør stole på denne AI-anbefaling.