Akutmodtagelser: akut brug for hjælp – og både kort- og langsigtede løsninger

En spareøvelse

Helt grundlæggende, påpeger han, har akutafdelingerne ikke reelt mulighed for at leve op til de intentioner og de i alt 33 anbefalinger, som SST i en opdatering af den oprindelige 2007-plan for akutfunktionerne fremlagde i 2020.

»Nej, det mener jeg ikke. Det er ikke muligt at indfri for klinikerne, fordi de enkelte hospitals- og regionsledelser ikke har skabt rammer, hvor det kan lade sig gøre«, siger Jacob Juul Jensen.

Det handler om undernormering og -budgettering af de nyoprettede akutafdelinger og om et konsekvent stigende patientflow, der så igen forringer de faglige arbejdsvilkår og arbejdsmiljøet, som så forstærker rekrutteringsproblemerne og dermed genererer yderligere personalemangel, der så igen forværrer tingenes tilstand. En rigtig ond cirkel, med andre ord.

Skal man finde en udløsende faktor, er det, siger Jacob Juul Jensen, at opstarten af akutafdelingerne er blevet en anledning til at spare:

»På mange hospitaler og for mange hospitalsledelser er det desværre endt som en spareøvelse. Nogle af de opgaver, der før blev driftet af de andre stamspecialer, er blevet flyttet over i akutafdelingerne, men de oprindelige budgetter er ikke nødvendigvis fulgt med. Akutafdelingerne har dermed skullet behandle nye patientgrupper på et reduceret budget, og det betyder, at man ikke kan ansætte nye folk og lave ordentlige arbejdsvilkår og sørge for, at der faktisk er tilstrækkelig kapacitet og ressourcer til at løse opgaven«, siger Jacob Juul Jensen.

Han peger også på, at der er et misforhold mellem antallet af sengepladser på stamafdelingerne og på akutafdelingerne. Forudsætningen for fordelingen var, at stamafdelingerne overtog patienterne hurtigt, men på grund af personalemangel er der ikke det nødvendige antal disponible senge til at visitere videre til, og »det sætter akutmodtagelserne i en kæmpe knibe«.

Desuden var det, påpeger Jacob Juul Jensen, fra starten en kerneværdi, at speciallægen skulle være »i front«.

»Men på de fleste af de 21 akutmodtagelser er det i stedet blevet til, at speciallægen er ,med i front’, og det skyldes i bund og grund, at man ikke har ikke været villig til at bruge penge på at ansætte det nødvendige antal speciallæger. På mange matrikler mangler 40-50% af de ofte undernormerede speciallæger, og på mange afdelinger er speciallægekapaciteten ekstremt lille i forhold til de politiske og administrative ønsker, der har været. Og det belaster også stamafdelingerne, fordi vi må trække på deres speciallæger«, siger Jacob Juul Jensen.

Flaskehals

Og så er der det stigende patientflow. Alene i Region Midtjylland steg antallet af patienter på akuthospitalerne med gennemsnitlig godt 15% i 2021 – og tallet er ikke faldet post-corona. Billedet er det samme i hele landet.

Alt i alt betyder det, at akutafdelingerne bliver en flaskehals, og det gør som nævnt arbejdspresset større og arbejdsmiljøet værre, hvilket så igen gør det svært at fastholde de nuværende og ikke mindst tiltrække nye unge læger til akutområdet. De »elsker specialet, men kan ikke se sig selv have så høj vagtbelastning og så højt arbejdspres over lang tid«, siger Jacob Juul Jensen.

»Der er et meget stort pres på de ressourcer, der er der, og det er svært at holde på den eksisterende lægekapacitet, når man ikke kan skabe holdbare lægefaglige rammer og dermed et ordentligt arbejdsmiljø. Der er simpelthen for mange patienter pr. læge og sygeplejerske, og som kliniker bliver man frustreret, når man ikke kan komme frem til at behandle patienterne rettidigt og på en ordentlig måde, fordi man er så dybt stresset og bagud hele tiden«, siger Jacob Juul Jensen.

Hold på dem, du har

Men hvordan kan man så »robustgøre« akutafdelingerne, som der bliver talt om i både regionale planer og i regeringens akutpakkeudspil? Ifølge Jacob Juul Jensen handler det netop om at skabe ordentlige faglige arbejdsvilkår.

»På kort sigt kan man stabilisere akutafdelingerne ved at sørge for at fastholde de folk, man har. Hvis man formår at lave ordentlige arbejdsforhold og -miljøer for de læger og sygeplejersker, der er på afdelingerne, så er der større sandsynlighed for, at de fleste bliver og kan skabe et miljø, der gør det attraktivt for andre at søge dertil«, siger han.

På længere sigt handler det om at se realistisk på, hvad der skal til for at løfte opgaven, så man lever op til anbefalingerne fra SST, siger han og henviser til en akutafdeling, hvor man »rent faktisk har lavet det regnestykke« og nåede frem til, at man var voldsomt underbemandet.

Og så handler det om at lære af de 14 års erfaringer, der er med akutmedicin og -modtagelser landet over.

»Vi ved fra data, at akutafdelinger med den korrekte bemanding er mest effektive ved omkring 80% af deres maksimale behandlingskapacitet. Hvis du kører op til 100% eller overbelægger dem, så falder effektiviteten med at se og udrede patienterne drastisk, ja, nærmest lodret – sådan som vi lige nu ser det rundtomkring«, siger Jacob Juul Jensen.

Han fremhæver også, at en bred, selvstændigt ledet modtagemodel med de rigtige antal speciallæger på afdelingerne »på DJØF-sprog er en god business model for samfundet«, og at nogle af de afdelinger, der lige nu er i vælten, faktisk er ekstremt effektive og har stor patientomsætning.  Og en velfungerende akutafdeling med et optimalt patientflow er en vigtig forudsætning for at løse en række andre udfordringer på hospitalerne, anfører han.

Hvad angår de aktuelle akutpakkeforhandlinger, er Jacob Juul Jensen ikke så optimistisk i forhold til varige forbedringer på akutområdet.

»Der er mest fokus på ventelisterne, og det er også fint, at der bliver gjort noget for at få dem ned. Men hvis der samlet set skal optimeres på hospitalerne – og det kommer vi ikke uden om – så kræver det nogle velfungerende akutmodtagelser, fordi det sikrer den bedste samlede udnyttelse af speciallægekapaciteten«, siger han.