En spareøvelse
Helt grundlæggende, påpeger han, har akutafdelingerne ikke reelt mulighed for at leve op til de intentioner og de i alt 33 anbefalinger, som SST i en opdatering af den oprindelige 2007-plan for akutfunktionerne fremlagde i 2020.
»Nej, det mener jeg ikke. Det er ikke muligt at indfri for klinikerne, fordi de enkelte hospitals- og regionsledelser ikke har skabt rammer, hvor det kan lade sig gøre«, siger Jacob Juul Jensen.
Det handler om undernormering og -budgettering af de nyoprettede akutafdelinger og om et konsekvent stigende patientflow, der så igen forringer de faglige arbejdsvilkår og arbejdsmiljøet, som så forstærker rekrutteringsproblemerne og dermed genererer yderligere personalemangel, der så igen forværrer tingenes tilstand. En rigtig ond cirkel, med andre ord.
Skal man finde en udløsende faktor, er det, siger Jacob Juul Jensen, at opstarten af akutafdelingerne er blevet en anledning til at spare:
»På mange hospitaler og for mange hospitalsledelser er det desværre endt som en spareøvelse. Nogle af de opgaver, der før blev driftet af de andre stamspecialer, er blevet flyttet over i akutafdelingerne, men de oprindelige budgetter er ikke nødvendigvis fulgt med. Akutafdelingerne har dermed skullet behandle nye patientgrupper på et reduceret budget, og det betyder, at man ikke kan ansætte nye folk og lave ordentlige arbejdsvilkår og sørge for, at der faktisk er tilstrækkelig kapacitet og ressourcer til at løse opgaven«, siger Jacob Juul Jensen.
Han peger også på, at der er et misforhold mellem antallet af sengepladser på stamafdelingerne og på akutafdelingerne. Forudsætningen for fordelingen var, at stamafdelingerne overtog patienterne hurtigt, men på grund af personalemangel er der ikke det nødvendige antal disponible senge til at visitere videre til, og »det sætter akutmodtagelserne i en kæmpe knibe«.
Desuden var det, påpeger Jacob Juul Jensen, fra starten en kerneværdi, at speciallægen skulle være »i front«.
»Men på de fleste af de 21 akutmodtagelser er det i stedet blevet til, at speciallægen er ,med i front’, og det skyldes i bund og grund, at man ikke har ikke været villig til at bruge penge på at ansætte det nødvendige antal speciallæger. På mange matrikler mangler 40-50% af de ofte undernormerede speciallæger, og på mange afdelinger er speciallægekapaciteten ekstremt lille i forhold til de politiske og administrative ønsker, der har været. Og det belaster også stamafdelingerne, fordi vi må trække på deres speciallæger«, siger Jacob Juul Jensen.