Beslutningen om at oprette et akutmedicinsk speciale har rejst en del spørgsmål. Et af dem er, hvordan akutmodtagelserne på landets 21 akutsygehuse fremover skal se ud. Sundhedsstyrelsen har annonceret, at de nuværende krav og anbefalinger, som er fra 2007, skal skrives om til efteråret. De akutmodtagelser, der i dag bare nogenlunde lever op til de anbefalinger, kan tælles på én hånd.
Lægeforeningen har hele tiden holdt på, at der er organisatoriske problemer på mange akutmodtagelser, og at de ikke løses ved at oprette et nyt speciale.
Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, er diplomatisk og siger:
»Hvis problemet er noget ledelsesmæssigt eller organisatorisk i akutmodtagelserne, skal man adressere det. Det er vi opmærksomme på, og vi siger ikke, at det i sig selv løses med et nyt speciale. Det er ikke et quick fix«.
Men formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, synes, at speciallægeuddannede akutmedicinere langt hen ad vejen er løsningen på problemerne.
»Akutmedicineren er hovedindgangen til at få problemerne løst. Jeg forstår sådan set godt lægernes bekymring, for det drejer sig om, at den akutte patient skal ses af den rette kompetence i akutmodtagelsen. Og vores holdning er – her er vi nok i modsætning til Lægeforeningen – at det sikrer vi ved at få en særlig faglig figur, en akutmediciner, der har en speciallægeuddannelse, der gør vedkommende bedre til at foretage den afgørende triagering. En trediedel af de akutte patienter er uafklarede, og derfor har vi brug for speciallægen med de brede kompetencer, fremfor en snævrere speciallægetilgang, hvor patienten måske skal forbi flere specialer«.
I Bent Hansens optik er der også en ressourcemæssig logik i at bruge akutmedicinere. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007, som siger, at der skal være 5-6 speciallæger fra afdelingerne, som døgnet rundt skal kunne kaldes til akutafdelingen, er ikke hensigtsmæssig, mener Bent Hansen, navnlig ikke på de mellemstore hospitaler, som kan have rekrutteringsproblemer:
»Man må vurdere, hvordan man bedst muligt anvender de begrænsede speciallægeressourcer. Der skal rigtig mange forskellige speciallæger til for at dække behovet, og sygehusene kan nemt komme i en situation, hvor de bruger ressourcer på at have den bemanding også kl. to om natten. Men på det tidspunkt er der kun få patienter, og speciallægerne skal så afspadsere om dagen, hvor der er flest patienter. Det er ikke hensigtsmæssigt«, siger Bent Hansen.
Han fortsætter:
»Med akutmedicineren har vi en bredere figur, som kan påtage sig det ansvar at foretage den rigtige, faglige og dybdegående triage, uanset opgaven, og efterfølgende trække de rigtige speciallæger ind. På den måde får vi også udnyttet kompetencerne rigtigt – den rigtige læge til den rigtige patient«.
Læs også: Sundhedsminister siger god for nyt speciale i akutmedicin
Stadig forskellige akutmodtagelser
I 2006 gennemgik Sundhedsministeriet de 21 akutmodtagelser og konstaterede, at de var meget forskellige. Det førte til kritik.
Et af de store spørgsmål nu er, om de nu skal være ens alle sammen.
Søren Brostrøm forventer, at der vil gå omkring ti år, før der vil være danskuddannede akutmediciner nok til at dække behovet.
Han siger:
»I den overgangsperiode vil regionerne og sygehusene gøre noget forskelligt, og det skal de have lov til. Nogle steder fungerer akutmodtagelserne i dag rigtig godt, uden at akutmedicineren er en central figur, og andre steder har man satset meget på akutmedicinere for at få det til at fungere. Der vil stadig være plads til forskellighed. Det er ikke sådan, at med det nye speciale siger vi fra dag et til regionerne: Nu skal i gøre det på den her måde med akutmedicineren«.
På længere sigt forventer Sundhedsstyrelsen, at der bliver større ensartethed:
»Der skal være plads til forskellighed i regionernes tilrettelæggelse, men jeg forventer, at vi med både det nye speciale og med vores opdaterede anbefalinger for akutområdet kombineret med implementeringen af regionernes sygehusplaner i løbet af de næste 5-10 år vil se en mere ensartet høj kvalitet i akutmodtagelserne på tværs af landet«, siger Søren Brostrøm. Han understreger, at Sundhedsstyrelsen lægger rammerne, men det er op til regionerne at få det til at fungere.
Bent Hansen siger:
»Jeg tror ikke, at man skal forestille sig, at akutmodtagelsen i Nykøbing F. eller Thisted vil være magen til f.eks. den på Aarhus Universitetshospital. Universitetshospitaler har særlige opgaver og skal tage imod særlige patientkategorier – og desuden vil det komme an på, hvilke bagvedliggende specialer, der er på det enkelte hospital. Men man kan sige, at for de almindelige tilfælde i den almindelige brug af akutmodtagelser vil der komme en større ensartethed«.