Content area

|

Andreas Rudkjøbing: »Svend Lings er ikke blevet ekskluderet, fordi han arbejder for aktiv dødshjælp«

Eksklusionen af Svend Lings har vakt voldsom debat, og mange medlemmer kritiserer Lægeforeningens beslutning. Formand Andreas Rudkjøbing svarer på kritikken.
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, svarer på kritikken fra medlemmerne af eksklusionen af Svend Lings
Forfatter(e)
Bodil Jessen, boj@dadl.dk

Lægeforeningens beslutning om at ekskludere Svend Lings har vakt voldsom debat blandt medlemmerne, og mange har kommenteret artiklerne om sagen på Ugeskriftet.dk. Til Svend Lings' egen kommentar om sagen er der kommet mere end 50 kommentarer. Langt hovedparten af debattørerne er kritiske over for Lægeforeningens eksklusion af Lings, og Ugeskrift for Læger har derfor valgt at forelægge nogle af medlemmernes spørgsmål og kritikpunkter for Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing. Han opfatter debatten som naturlig og sund.

»Jeg synes, det er helt naturligt, at en så kompleks og omtalt sag fører til debat blandt vores medlemmer. Det, synes jeg, kun er sundt. Og det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke handler om, at man ikke må mene, hvad man vil. Det handler om, at man som læge ikke må gøre, hvad man vil«, siger Andreas Rudkjøbing.

Uanset hvad læserne mener om aktiv dødshjælp, så anfører flere, at de synes, at Lægeforeningen burde kunne rumme en læge som Svend Lings. Hvorfor er der ikke plads i foreningen til ham?

»Det er vigtigt at skille tingene ad i denne sag. Svend Lings er ikke blevet ekskluderet, fordi han arbejder for aktiv dødshjælp. Det har han og andre læger naturligvis ret til. Hvis man læser hele kendelsen fra voldgiftsretten, kan man se, at baggrunden for eksklusionen er, at han gentagne gange har bidraget til patienters selvmord. Dét er et klart brud på de etiske principper, som alle Lægeforeningens medlemmer er forpligtede til at respektere.. Selvfølgelig må man som medlem være for aktiv dødshjælp og støtte en legalisering, men man må ikke medvirke til patienters selvmord«, siger Andreas Rudkjøbing og uddyber:

»Det er vigtigt at huske på, at vi ikke tidligere har haft mulighed for at rejse sager, som har været behandlet ved en offentlig domstol. Men de vedtægtsændringer, som vi lavede i 2017, har gjort det muligt, at man kan skride til handling i en sag som denne.

En anden vigtig pointe er, at læger, der mister deres autorisation, samtidig mister deres medlemskab af Lægeforeningen. Det betyder, at en lang række sager, som man kunne forestille sig ville være blevet ført i lægeetisk nævn og voldgiftsretten, aldrig er kommet så langt, fordi det pågældende medlem forinden har mistet autorisationen og dermed ikke længere var medlem«.

Flere nævner også, at Svend Lings har gjort det af omsorg for sine patienter. Betyder det ikke noget?

»Det væsentlige er at forholde sig til hans handlinger og intentionen bag hans handlinger. Intentionen har været at medvirke til patientens selvmord, og det er både ulovligt og i modstrid med Lægeforeningens etiske principper – det har vi fået Højesterets og voldgiftsrettens ord for. Det er vigtigt at holde fast i, at man i sit virke som læge selvfølgelig skal overholde Lægeforeningens etiske principper og overholde den danske lovgivning«.

Så hans bevæggrunde for at handle, som han gør, betyder ikke noget?

»Det er hans handlinger og den intention, han har haft med sine handlinger, der er det væsentlige og det, man må forholde sig til – det er også det, voldgiftsretten forholder sig til. Det skal man holde adskilt fra, hvad hans motiver i øvrigt måtte være«.

Flere påpeger også, at grænsen kan være flydende, fordi læger jo i forvejen tilbyder behandling, som kan fremskynde døden. Har de ikke en pointe?

»Den etisk relevante forskel er intentionen bag ens handlinger som læge. Lovgivningen og vores etiske principper understøtter, at man smertelindrer - også i en grad, så der er en sandsynlighed for, at dødens indtræden som bivirkning bliver fremskyndet. Hvis det sker i forbindelse med, at man lindrer smerter, så er man både etisk og lovgivningsmæssigt på den rigtige side. Men hvis intentionen er at slå patienten ihjel – altså hvis man giver medicinen for at slå patienten ihjel - er det både uetisk og ulovligt. Det centrale er, hvad intentionen er; at lindre smerte eller at slå patienten ihjel. Den danske lovgivning giver mulighed for at smertelindre, selv om lindringen fremskynder dødens indtræden, ligesom man også kan stoppe livsforlængende behandling, og man kan undlade at igangsætte livsforlængende behandling. Lovgivningen rummer mange af de muligheder, som vil være tilstrækkelige til at give patienten en god behandling«.

Men er denne sag ikke med til at kaste lys over, at der i dag er patienter, der bliver svigtet, fordi de ikke får tilstrækkelig palliativ hjælp?

»Det er en rigtig vigtig pointe. Jeg tror, at en af grundene til, at der er et vedvarende pres for at legalisere aktiv dødshjælp, er, at pårørende og patienter har oplevet, at der er patienter, som ikke har fået tilstrækkelig palliativ behandling. Vi ved jo, at der er begrænset kapacitet både inden for den almindelige og den specialiserede palliative behandling, og derfor arbejder jeg og Lægeforeningen også for, at den palliative behandling i Danmark styrkes. Det er der i langt højere grad behov for end at give læger mulighed for at slå patienter ihjel«.

På Lægemødet 2018 blev der vedtaget nye etiske principper, som blandt andet fastslår, at læger ikke må deltage ved assisteret selvmord eller yde aktiv dødshjælp. Hvorfor er dette nødvendigt?

»Vi bliver ofte spurgt om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, og det er emner, som naturligt nok optager mange mennesker. Her er det afgørende for os at kunne se sende et helt umisforståeligt signal om, at vi finder begge dele helt uacceptable. Derfor vedtog vi i 2018 dette princip«.

Flere ønsker, at Lægeforeningen undersøger medlemmernes holdning til aktiv dødshjælp. Vil I det?

»Lægeforeningen er en medlemsorganisation, som arbejder politisk, baseret på et repræsentativt demokrati. Aktiv dødshjælp er blevet diskuteret med medlemmerne i vores repræsentantskab, og jeg oplever, at der er meget stor opbakning til vores politiske linje i denne sag«.

Det bliver fra flere sider foreslået, at Lægeforeningen skal støtte Svend Lings, så han kan føre sag ved den europæiske menneskerettighedsdomstol. Vil I det?

»Da han ikke længere er medlem, bliver det ikke aktuelt«, siger Andreas Rudkjøbing.

Læs også:

Svend Lings' kommentar til kendelsen

Læs hele voldgiftsrettens kendelse om Svend Lings

Fakta

I 2017 fik Lægeforeningen nye regler, der gav bedre muligheder for at reagere imod læger, som har handlet uetisk og måske samtidigt har brudt loven. Indtil foråret 2017 var der således restriktioner på, hvilke sager Lægeetisk Nævn kunne tage op, og dermed hvilke sager der kunne komme for Voldgiftsretten og føre til eksklusion. Der kunne ikke føres sager imod:

  • Læger som pga. varigt frataget autorisation automatisk var udmeldt af Lægeforeningen

  • Læger, hvis sag var i gang med at blive behandlet ved andre instanser – f.eks. domstolene

  • Læger, som ved retten var dømt for en handling, som også overtrådte Lægeforeningens regler

Disse restriktioner har historisk set betydet, at Lægeforeningen ikke kunne ekskludere læger, der havde begået endog meget alvorlige forbrydelser.

Lægemødet 2017 vedtog desuden efter stor debat en tilføjelse til de etiske regler af et »værdighedskrav«, som udvidede rækkevidden for Lægeetisk Nævn til også at omfatte groft uetisk offentlig optræden, som kunne svække tilliden til lægestanden, også selvom overtrædelsen hverken var ulovlig eller direkte relateret til lægerollen.

I 2018 blev de etiske og de kollegiale regler erstattet af Lægeforeningens Etiske Principper.

Læs hele redaktionens FAQ om eksklusioner af Lægeforeningen

Right side

af Steen Axel Hertel | 22/02
2 kommentarer
af Torben Albert Devantier | 21/02
2 kommentarer
af Gert Frank Thomsen | 17/02
1 Kommentar
af Kaare Rossel | 17/02
1 Kommentar
af Niels Rokkjær | 16/02
1 Kommentar
af Niels Egund | 15/02
2 kommentarer
af Astrid Hanna M. Schulze | 14/02
1 Kommentar